![\"\"](\"http:\/\/new.liturgi.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/05\/Menighed-7.jpg\")
<\/p>\nIndkredsning af den baptistiske gudstjeneste<\/b><\/p>\n
af Ole Lundegaard<\/i><\/p>\n
<\/p>\n
Baptister og gudstjeneste
\n<\/b>De fleste kristne kirkesamfund betragter gudstjenesten som noget af det mest centrale i en menigheds liv. Mange vil sige det <\/i>centrale. Som baptister har vi ofte udtrykt det s\u00e5dan, at den kristne menighed b\u00f8r bev\u00e6ge sig p\u00e5 to \u201df\u00f8dder\u201d:<\/p>\n
Hverdagens gudstjeneste
\n<\/i><\/b>– hvor vi s\u00f8ger at f\u00f8lge Jesus som vores Herre og Mester ved at holde os til hans ord og hans eksempel, samt<\/p>\n
S\u00f8ndagens gudstjeneste
\n<\/i><\/b>– hvor vi sammen tilbeder, beder, takker, bekender, lytter og l\u00e6rer, udrustes og betjener hinanden.<\/p>\n
Den ligev\u00e6rdige v\u00e6gtl\u00e6gning p\u00e5 efterf\u00f8lgelse og tilbedelse er fundamental for en baptistisk gudstjenesteteologi. Det er samtidig afg\u00f8rende for baptister at begynde al vor teologiske og praktiske refleksion med at se p\u00e5 Jesu liv og l\u00e6re, s\u00e5 lad os f\u00f8rst sp\u00f8rge:<\/p>\n
Hvad siger Jesus om gudstjeneste?
\n<\/b>Det er egentlig forbavsende, n\u00e5r man netop t\u00e6nker p\u00e5 den v\u00e6gt, de fleste kristne kirker l\u00e6gger p\u00e5 s\u00f8ndagens gudstjeneste og p\u00e5 de kampe, der til stadighed st\u00e5r om forskellige gudstjenesteformer, at vi har s\u00e5 st\u00e6rke og pr\u00e6cise meninger, mens Jesus n\u00e6sten ingenting siger om gudstjeneste. Han underviser igen og igen sine disciple om, hvordan de skal f\u00f8lge ham efter \u2013 t\u00e6nk blot p\u00e5 Bjergpr\u00e6dikenen \u2013 men han siger stort set intet om, hvordan vi skal fejre gudstjeneste.<\/p>\n
I en samtale, Jesus f\u00f8rer med en samaritansk kvinde (Joh. kap. 4), rejser hun sp\u00f8rgsm\u00e5let, hvor<\/i> man skal tilbede Gud. Det var et af de store religi\u00f8se stridspunkter mellem j\u00f8der og samaritanere. Skulle man, som j\u00f8derne mente, fejre gudstjeneste i Jerusalem, eller som samaritanerne mente p\u00e5 Garizims bjerg? Jesus svarer ikke p\u00e5 kvindens enten-eller sp\u00f8rgsm\u00e5l. Han siger til geng\u00e6ld, at det slet ikke er det, det handler om, men \u201dde sande tilbedere skal tilbede Faderen i \u00e5nd og sandhed. For det er s\u00e5danne tilbedere, Faderen vil have\u201d.<\/p>\n
I dag er det andre ting, der optager os. Skal gudstjenesten v\u00e6re baseret p\u00e5 en fast liturgi eller ej? Skal den kun bruge gamle, velpr\u00f8vede tekster og salmer? Skal sangene ledsages af orgel eller andre instrumenter? Skal det hele have et h\u00f8jtideligt pr\u00e6g, eller skal det v\u00e6re i uformel stil med moderne sange ledet af et band? Jesu svar rammer sagens kerne b\u00e5de dengang og i dag. Dengang svarede han ikke kvinden p\u00e5 hendes sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvor man skulle fejre gudstjeneste, og i dag ville han sikkert heller ikke v\u00e6re g\u00e5et ind i vores ofte ophedede diskussioner om orgel kontra rytmisk, salmer eller lovsange, om pr\u00e6stens p\u00e5kl\u00e6dning, pr\u00e6dikenens l\u00e6ngde, gudstjenestens tidspunkt og meget andet, der optager os.<\/p>\n
\u201dI skal tilbede Faderen i \u00e5nd og sandhed\u201d. Det er s\u00e5 pr\u00e6cis \u2013 og s\u00e5 \u00e5ben \u2013 Jesus er! Der er plads til mange forskellige former<\/i>, men indholdet<\/i> og retningen<\/i> er givet: \u00c5nd og sandhed.[1]<\/a> Vi ser ogs\u00e5 i de \u00f8vrige skrifter i Det nye Testamente, at der ikke fastl\u00e6gges \u00e9n bestemt gudstjenesteform, selvom de problemer menigheden i Korinth havde og som Paulus skriver om i 1. Korinterbrev kap. 11-14 kunne tyde p\u00e5, at det m\u00e5ske havde v\u00e6ret en god id\u00e9 med noget lidt mere pr\u00e6cist! Menigheden i Korinth havde mange kampe om deres m\u00e5de at fejre gudstjeneste p\u00e5, og Paulus ber\u00f8rer b\u00e5de b\u00f8n, tungetale og profeti, kvinders og m\u00e6nds deltagelse og m\u00e5ltidsf\u00e6llesskabet. Disse kapitler er det n\u00e6rmeste vi i NT kommer retningslinjer for gudstjenesteliv. I 1. Korinterbrev kap. 14 finder vi fem principper, som er gode at huske p\u00e5:<\/p>\n 1) Gudstjenestesproget skal v\u00e6re forst\u00e5eligt for udenforst\u00e5ende (1. Kor 14,16)<\/p>\n 2) Alt skal ske, s\u00e5 det tjener til opbyggelse (14,26)<\/p>\n 3) Alt skal ske s\u00f8mmeligt og med orden (14,33;40)<\/p>\n 4) Gudstjenesten skal udtrykke den enhed, som er afg\u00f8rende for den kristne menighed. Der b\u00f8r ikke v\u00e6re splittelser blandt os, n\u00e5r vi fejrer gudstjeneste (11,18ff; 10,17)<\/p>\n 5) Alle har noget at bidrage med (14,26)<\/p>\n Disse fem principper kan igen koges ned til to grundl\u00e6ggende karakteristika: Gudstjenesten handler om opbyggelse af menigheden og kommunikation til den udenforst\u00e5ende.[2]<\/a><\/p>\n Synagogen som forbillede En kort historie om en lang udvikling Kristendommen har alts\u00e5 udviklet en lang r\u00e6kke meget forskellige gudstjenestetyper, og vi t\u00e6nker forskelligt om gudstjenestens betydning. Jesus s\u00e5vel som Paulus gav os meget lidt konkret vejledning, men nogle principper, vi kan f\u00f8lge.<\/p>\n Gudstjeneste \u2013 et religi\u00f8st f\u00e6nomen Som allerede n\u00e6vnt er hverken den ortodokse, den katolske, den lutherske, den pentekostale eller den baptistiske gudstjeneste noget, der er guddommeligt \u00e5benbaret i den form, vi fejrer dem i. Hvordan skal vi s\u00e5 anskue den gudstjeneste, vi har udviklet? Vi m\u00e5 \u2013 som alle andre kirkesamfund \u2013 se den som et produkt af to ting: 1) Udtryk for netop den m\u00e5de vi forst\u00e5r troen p\u00e5 \u2013 dvs. vores teologi, og 2) en historisk udvikling. Vores gudstjeneste udvikler sig hele tiden. Til trods for genkendelige tr\u00e6k fejrer vi ikke gudstjeneste pr\u00e6cis som vores for\u00e6ldre gjorde, og de gjorde ikke pr\u00e6cis som deres for\u00e6ldre.<\/p>\n Det afg\u00f8rende for at vurdere den gudstjeneste, vi til enhver tid fejrer, m\u00e5 fra en vinkel v\u00e6re at sp\u00f8rge: \u201dKan vi forsvare denne gudstjeneste, hvis vi stod over for Jesus? (Hvilket vi jo g\u00f8r ved hver eneste gudstjeneste!). Eller sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de: Ville vi v\u00e6re glade for at invitere Jesus med til vores gudstjeneste, hvis han pludselig stod midt i blandt os? Ikke dermed sagt at vi kan begrunde<\/i> alt ud fra noget pr\u00e6cist, Jesus har sagt, men vi skal kunne sige: \u201dVi g\u00f8r det s\u00e5dan her, Jesus, fordi vi er n\u00e5et til den konklusion, at den m\u00e5de, vi tilbeder dig p\u00e5, n\u00e5r vi samles, tjener det, du vil med verden og med os.\u201d<\/p>\n M\u00f8det med Det Hellige Hvori best\u00e5r da det hellige \u2013 eller \u201ddet sakramentale\u201d \u2013 i en gudstjeneste af baptistisk tradition?<\/p>\n Hvordan m\u00f8der vi i gudstjenesten det guddommelige?<\/p>\n Det sp\u00f8rgsm\u00e5l er let at svare p\u00e5 for en katolsk eller ortodoks kristen. Guds n\u00e6rv\u00e6r, det sakramentale, findes f\u00f8rst og fremmest i nadveren. D\u00e9r er Gud til stede i br\u00f8d og vin. De fleste lutheranere vil i praksis sige det samme, og de vil tilf\u00f8je, hvad hverken katolikker eller ortodokse vil v\u00e6re uenige i: og i ordets forkyndelse og i d\u00e5ben. Guds n\u00e6rv\u00e6r opfattes f\u00f8rst og fremmest som en objektiv virkelighed<\/i>, der er sikret gennem sakramenternes rette forvaltning. Derfor ville en ortodoks kristen kigge m\u00e6rkeligt p\u00e5 dig, hvis du spurgte ham eller hende efter en gudstjeneste (som vi ofte g\u00f8r!): \u201dN\u00e5, var det en god<\/i> gudstjeneste?\u201d \u201dGod?\u201d, ville han eller hun undre sig, \u201dGud var jo til stede i liturgien og i sakramenterne! Det var, som det skulle v\u00e6re. Jeg har v\u00e6ret i guddommeligt selskab i formiddag!\u201d. Guds n\u00e6rv\u00e6r har ikke at g\u00f8re med, hvordan den enkelte \u201df\u00f8ler\u201d det. Det er en objektiv virkelighed.<\/p>\n For frikirkefolk er det meget vanskeligere at svare p\u00e5, hvor vi m\u00f8der det\/Den hellige. Det skyldes, at vi har en svag eller helt manglende sakramentsteologi \u2013 alts\u00e5 en t\u00e6nkning om, hvad der g\u00f8r netop gudstjenesten<\/i> til et s\u00e6rligt sted i forhold til fx et spejderm\u00f8de eller et m\u00f8de i en f\u00e6llesskabsgruppe. (I parentes bem\u00e6rket: Det er helt legitimt at mene, at der ikke<\/i> er nogen forskel. Men de fleste af os agerer alligevel, som om der er). Vi bliver ved med at pege p\u00e5, at gudstjenesten er central, men vi har sv\u00e6rt ved at sige hvorfor, for vi kan ikke pege p\u00e5 samme h\u00e5ndgribelige momenter eller ritualer, der synligg\u00f8r Guds n\u00e6rv\u00e6r.<\/p>\n Den frikirkelige gudstjenestes udfordring Der er et legitimt anliggende gemt i de sp\u00f8rgsm\u00e5l, men der er ogs\u00e5 en stor fare forbundet med dem. Vi kommer let til at vurdere gudstjenesten efter dens evne til at \u201dholde os fanget\u201d. Var det interessant, eller var det kedeligt? Var det godt eller d\u00e5rligt? Var det v\u00e6rd at bruge tid p\u00e5, eller skulle jeg have lavet noget andet? Interessant nok de samme sp\u00f8rgsm\u00e5l vi stiller foran TV\u2019et!<\/p>\n I frikirkerne er det en reel fare, at vi kan komme til at vurdere og tilrettel\u00e6gge gudstjenesten p\u00e5 underholdningsbranchens pr\u00e6misser. Mens de kirker, der har klar fokus p\u00e5 sakramenterne, betoner Guds n\u00e6rv\u00e6rs objektive karakter (Guds n\u00e6rv\u00e6r er givet og ikke bundet til menneskelige faktorer), er tendensen hos frikirker, at vi betoner den subjektive erfaring af Guds n\u00e6rv\u00e6r. Det er der noget afg\u00f8rende i, fordi Guds tiltale og kald erfares som personlig og aktuel, men svagheden best\u00e5r i, at vi risikerer at overbetone det f\u00f8lelsesm\u00e6ssige. Popul\u00e6rt sagt at vi betragter Guds n\u00e6rv\u00e6r som lig med bestemte menneskelige f\u00f8lelser. F\u00f8lgen kan blive, at vi tilrettel\u00e6gger gudstjenesten med henblik p\u00e5 at r\u00f8re f\u00f8lelserne, bl.a. gennem sang og musik. Men her b\u00f8r vi efter min mening vise forsigtighed. Der er lige s\u00e5 store risici ved at fokusere for meget p\u00e5 det subjektive, som helt at overse det.<\/p>\n 1. F\u00e6llesskabets sakramente Jo, det har vi. Den konstante faktor i baptistisk gudstjenesteteologi er f\u00e6llesskabet<\/i>, som det sted, hvor Gud manifesterer sit n\u00e6rv\u00e6r. Dvs., at det ikke f\u00f8rst og fremmest er gennem s\u00e6rlige ritualer eller i pr\u00e6stens s\u00e6rlige indvielse (ordination), at Guds n\u00e6rv\u00e6r formidles, men gennem det at v\u00e6re til stede<\/i> som et folk, der er bragt sammen p\u00e5 tv\u00e6rs af alder, k\u00f8n, race og kultur for i overgivelsen til Kristus som Herre at formes til et forsonet f\u00e6llesskab.<\/i> Bibelsk set er det en udfoldelse af Jesu ord i Matt\u00e6us 18,20: \u201dHvor to eller tre er forsamlet i mit navn, d\u00e9r er jeg midt iblandt dem.\u201d.<\/p>\n Ind imellem siger vi for sjov, at det eneste sakramente, baptister har, er kirkekaffen. Men det er s\u00e5m\u00e6nd ikke helt hen i vejret. I hvert fald ikke, n\u00e5r vi taler om et f\u00e6llesskab<\/i>, hvor vi lytter til hinanden, drager omsorg for hinanden, beder sammen, deler alt godt med hinanden, og m\u00e5ske spiser sammen. Det f\u00e6llesskab skabes naturligvis ikke blot ved at m\u00f8des og snakke og sludre (for slet ikke at sige sladre), men n\u00e5r vi kommer sammen som ovenfor beskrevet, kan vore gudstjenester betyde et m\u00f8de med det\/Den hellige. Det er en foruds\u00e6tning for den type gudstjeneste, at den enkelte kommer ydmyg, sp\u00f8rgende og opm\u00e6rksom. Gud er fri, og Gud kan heldigvis ogs\u00e5 n\u00e5 os, selvom vi m\u00e5tte v\u00e6re kommet med andre intentioner, men enhver kristen b\u00f8r forberede sit hjerte p\u00e5 at g\u00e5 til gudstjeneste for at kunne modtage og for at give.<\/p>\n Det f\u00f8rer os videre til et andet vigtigt aspekt. Med det st\u00e6rke fokus p\u00e5, hvordan vi hver is\u00e6r er med til at give plads til det hellige i os selv og i f\u00e6llesskabet gennem m\u00e5den vi er sammen p\u00e5, er det samtidig tydeligt, at ansvaret for gudstjenesten ikke kun ligger hos den, der skal planl\u00e6gge den og st\u00e5 for den, men hos os alle. Det er det, vi kalder \u201ddet almindelige pr\u00e6sted\u00f8mme\u201d, som betyder, at der ikke er nogen pr\u00e6st som mellemmand mellem den enkelte og Gud, men ogs\u00e5 at alle har en tjeneste at ud\u00f8ve i \u201dhverdagens gudstjeneste\u201d, men ogs\u00e5 i \u201ds\u00f8ndagens gudstjeneste\u201d, hvor vi alle tjener ved at deltage i b\u00f8nnen, i sangen, i omsorgen, i opm\u00e6rksomheden mod Gud og vores n\u00e6ste.<\/p>\n Vi tr\u00e6nger til et fornyet fokus p\u00e5 den enkelte kristnes rolle ved gudstjenesten. Der er tendens til, at al v\u00e6gt l\u00e6gges p\u00e5 pr\u00e6st, musikere og sangere, og det endda ofte p\u00e5 en ureflekteret man\u00e9r.<\/p>\n 2. Ordets forkyndelse Lidt forenklet kan man sige, at Luther genopdagede Paulus og hans ord om retf\u00e6rdigg\u00f8relse af tro alene<\/i>, og det blev centrum i den lutherske forkyndelse, mens anabaptisterne genopdagede Jesus og hans undervisning, fx i Bjergpr\u00e6dikenen med dens st\u00e6rke fokus p\u00e5 efterf\u00f8lgelse af Kristus<\/i>. Heraf kommer ogs\u00e5 det st\u00e6rke fokus p\u00e5 \u201dhverdagens gudstjeneste\u201d, som jeg n\u00e6vnte i begyndelsen af artiklen.<\/p>\n Det betyder naturligvis ikke, at lutheranere kun forkynder Paulus og baptister kun Jesus, men i den baptistiske tradition ligger traditionelt en s\u00e6rlig v\u00e6gt p\u00e5 Jesu undervisning om at v\u00e6re \u201dGudsrigets disciple\u201d (Matt 13,52). Tro er ikke blot at have en tro<\/i> i sit hjerte eller at v\u00e6re frelst ved tro,<\/i> men at v\u00e6re tro<\/i>, at f\u00f8lge Jesus som Herre og Mester.<\/p>\n Gudstjenesten er fremadskuende Pr\u00e6gning fra andre traditioner 1. Karismatisk Det andet element er n\u00e5degavernes funktion i gudstjenesten og dermed ogs\u00e5 et element af uforudsigelighed i gudstjenesten. I gamle dage \u2013 hvis man m\u00e5 v\u00e6re lidt upr\u00e6cis \u2013 var der ofte et element af uforudsigelighed i en gudstjeneste, fordi nogle kunne \u00f8nske at give et \u201dvidnesbyrd\u201d, som var en personlig beretning, en oplevelse eller en opmuntring. Dette element af det uplanlagte og uforudsigelige er i dag kommet tilbage i form af\u00a0 \u201dprofetiske ord\u201d eller \u201dvisdomsord\u201d.<\/p>\n 2. \u00d8kumenisk Det er tydeligt \u2013 og opl\u00f8ftende \u2013 at de to str\u00f8mninger ikke gensidigt udelukker hinanden. Ofte tager vi elementer fra begge ind i den samme gudstjeneste. Det er dog klogt at reflektere over de elementer, vi tager til os, s\u00e5 de har en klangbund i den m\u00e5de, vi t\u00e6nker menighedsliv og efterf\u00f8lgelse p\u00e5 \u2013 og ikke blot bliver modepr\u00e6get staffage, vi bruger, s\u00e5 l\u00e6nge vi finder det underholdende!<\/p>\n Memento Salut Gudstjeneste er en overgivelse af alt, vi er, til Gud.<\/i><\/p>\n Det er en levendeg\u00f8relse af samvittigheden ved Guds hellighed;<\/i><\/p>\n det er n\u00e6ring til vort sind ved Hans sandhed; <\/i><\/p>\n renselse af tankerne ved Hans sk\u00f8nhed; <\/i><\/p>\n Hans k\u00e6rligheds vej til vores hjerte; <\/i><\/p>\n en overgivelse af vores vilje <\/i><\/p>\n til at tjene Hans vilje <\/i><\/p>\n \u2013 alt samlet i tilbedelse, <\/i><\/p>\n som er den mest uselviske tilstand, <\/i><\/p>\n vores menneskenatur tillader os at v\u00e6re i<\/i><\/p>\n [1]<\/a> Og det er ikke engang sikkert, at Jesus overhovedet taler om det, vi kalder gudstjeneste i sn\u00e6ver forstand, men snarere at han taler om s\u00e5vel s\u00f8ndagens som hverdagens tjeneste, n\u00e5r han siger, at vi skal tilbede i \u00e5nd og sandhed.<\/p>\n<\/div>\n [2]<\/a> Se en grundig beskrivelse i Johannes Nissen, I Kristus \u2013 et nyt f\u00e6llesskab, DMS-forlag 1986, s. 133-147.<\/p>\n<\/div>\n [3]<\/a> Jesus deltager i synagogegudstjenesten (Matt 4,23; 9,35; Mark 3,1; Luk 6,6; 13,10 m.fl.). Han overholder de j\u00f8diske fester, bl.a. drager han til p\u00e5skefest i Jerusalem (Matt 20,17 par.; Joh 2,13; 5,1; 12,12). Og han fejrer p\u00e5skem\u00e5ltid med sine disciple (Matt 26,17ff). Han overholder sandsynligvis ogs\u00e5 de j\u00f8diske bedetider.<\/p>\n<\/div>\n [4]<\/a> Se fx ApG. 13,14; 16,13.<\/p>\n<\/div>\n [5]<\/a> Se fx ApG. 2,46; 6,1-6; 1. kor 11,17-26.<\/p>\n<\/div>\n [6]<\/a> Eukaristi<\/i> betyder \u201dtaksigelse\u201d og dette navn for nadveren har sin rod i, at Jesus ved nadveren tog br\u00f8det og \u201dtakkede\u201d. Senere udvikledes i oldkirken en stor takkeb\u00f8n i forbindelse med nadveren, som blev synonym med hele nadveren. Rent historisk kan man ikke argumentere for, at Jesus indstiftede den<\/i> form for rituelt m\u00e5ltid, som fejres hverken i den katolske kirke og heller ikke vores egen model, der i det store hele er baseret p\u00e5 1. Kor. 11,17-26. Men vi kan konstatere, at det ikke varer l\u00e6nge i kirkens historie, inden man begynder at udvikle en gudstjeneste med omdrejningspunkt i eukaristien. Se i \u00f8vrigt artiklen om\u00a0Nadverens betydning<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Indkredsning af den baptistiske gudstjeneste af Ole Lundegaard Baptister og gudstjeneste De fleste kristne kirkesamfund betragter gudstjenesten som noget af det mest centrale i en menigheds liv. Mange vil sige det centrale. Som baptister har vi ofte udtrykt det s\u00e5dan, at den kristne menighed b\u00f8r bev\u00e6ge sig p\u00e5 to \u201df\u00f8dder\u201d: Hverdagens gudstjeneste – hvor vi … <\/p>\n
\n<\/b>Jesus selv synes uden videre at have deltaget i den j\u00f8diske gudstjeneste, som man fejrede den i synagogen hver sabbat.[3]<\/a> Vi l\u00e6ser ogs\u00e5 senere i Apostlenes Gerninger, at apostlene, hvor de kom hen, s\u00f8gte til synagogerne p\u00e5 sabbatten.[4]<\/a> De kristne j\u00f8der tog den synagogegudstjeneste, de kendte, med sig, og den kom til at danne model for de kristnes gudstjeneste. Det bet\u00f8d fokus p\u00e5 b\u00f8n<\/i>, lovsang<\/i> og undervisning<\/i>. Samtidig holdt de fast ved det f\u00e6lles m\u00e5ltid som en afg\u00f8rende del af deres samlinger, i begyndelsen fejret i hjemmene.[5]<\/a> I l\u00f8bet af det 2. \u00e5rhundrede begynder de to samlinger s\u00e5 sm\u00e5t at smelte sammen til et, og m\u00e5ltidet udvikler sig fra at v\u00e6re et egentligt m\u00e5ltid til at blive et ritualiseret, symbolsk m\u00e5ltid, og det f\u00f8rte i oldkirken til den nadverforst\u00e5else, der blev den katolske kirkes eukaristi<\/i>.[6]<\/a><\/p>\n
\n<\/b>For at g\u00f8re en lang historie urimelig kort og forenklet, s\u00e5 vokser gudstjenestetraditionerne i de kristne kirker op gennem \u00e5rhundrederne i forskellig retning og med forskellig v\u00e6gtl\u00e6gning \u2013 fra Den Ortodokse Kirkes gudstjeneste, der ses som en jordisk gennemspilning af den himmelske gudstjeneste, til den katolske messe med centrum netop i eukaristien og i det ordinerede pr\u00e6steskab, over den lutherske kirkes \u201dsalmemesse\u201d og til frikirkegudstjenester, der ofte har v\u00e6ret modificerede v\u00e6kkelsesm\u00f8der med v\u00e6gt p\u00e5 forkyndelsen, til moderne karismatiske gudstjenester med st\u00e6rk fokus p\u00e5 \u00f8jeblik og sanselighed.<\/p>\n
\n<\/b>Hvis vi bliver i det helt brede perspektiv et \u00f8jeblik, m\u00e5 vi konstatere, at gudstjeneste ikke som s\u00e5dan er et kristent<\/i> f\u00e6nomen, men et alment religi\u00f8st<\/i>. Man kan endda sige, at alt religi\u00f8st er noget, vi mennesker skaber. Vi skaber ritualer og gudstjenesteformer, fordi vi har brug for rammer om vores tros udfoldelse.<\/p>\n
\n<\/b>Religionshistorisk set er en hvilken som helst religions gudstjeneste til for at skabe en ramme om m\u00f8det med \u201ddet hellige\u201d eller \u201dDen hellige\u201d. M\u00f8det er til for at bekr\u00e6fte den troende i sin loyalitet mod Gud, modtage vejledning og tr\u00f8st fra Gud og udtrykke sin tak og sine \u00f8nsker i b\u00f8nnen. Det afg\u00f8rende for gudstjenesten er troen p\u00e5 og\/eller erfaringen af, at man i gudstjenesten st\u00e5r over for Den hellige, at man er i den unikke sf\u00e6re, hvor det guddommelige og det menneskelige m\u00f8des.<\/p>\n
\n<\/b>Uden mulighed for at pege p\u00e5 Guds n\u00e6rv\u00e6r som knyttet til sakramenter \u2013 d\u00e5b, nadver, pr\u00e6stens ordination, liturgiens lange tradition osv. \u2013 har det oftest v\u00e6ret et andet aspekt, der har v\u00e6ret i fokus hos frikirker: Bliver vi ber\u00f8rt? Er der nogen, der kommer til tro? Og i dag ikke mindst: Er det sp\u00e6ndende, underholdende? Er det en interessant og velforberedt forkyndelse?<\/p>\n
\n<\/b>Har vi da slet ingenting i baptistisk tradition at bidrage med til samtalen om gudstjenestens sakramentale karakter \u2013 eller hvordan vi m\u00f8der det hellige i gudstjenesten?<\/p>\n
\n<\/b>Et andet fokus har vi f\u00e6lles med de protestantiske kirker: forkyndelsen. I forhold til den katolske messe blev v\u00e6gten b\u00e5de i den lutherske, den reformerte s\u00e5vel som hos anabaptisterne flyttet til pr\u00e6dikenen. Ordet skulle forkyndes, for \u201dtroen kommer af det, der h\u00f8res\u201d (Rom 10,17). Det var afg\u00f8rende for den enkelte at h\u00f8re budskabet og fatte tro. Bag det l\u00e5 ogs\u00e5 en ny opdagelse af og v\u00e6gtl\u00e6gning p\u00e5 Bibelen som eneste l\u00e6rem\u00e6ssige autoritet for den kristne (i mods\u00e6tning til den katolske kirke, som tillagde kirkens tradition og lovgivning lige s\u00e5 stor v\u00e6gt som Bibelen). For anabaptisterne fik dette s\u00e6rlig stor v\u00e6gt.<\/p>\n
\n<\/b>Et vigtigt aspekt af baptisters fokus p\u00e5 efterf\u00f8lgelsen af Kristus er, at gudstjenesten ikke blot skuer tilbage p\u00e5, hvad Jesus sagde og gjorde, men p\u00e5 hvor hans vej g\u00e5r, som vi skal f\u00f8lge. Gudstjenesten bliver fremadskuende<\/i> (med et fint ord, eskatologisk<\/i>). Gud er i f\u00e6rd med at f\u00f8re sit projekt igennem i verden, at vi kaldes til fortsat at f\u00f8lge Kristus og v\u00e6re med i den bev\u00e6gelse, indtil Gud bliver \u201dalt i alle\u201d (1. Kor 15,28).<\/p>\n
\n<\/b>Det er tydeligt, at den baptistiske gudstjeneste i dag tager inspiration til sig fra andre kirkelige traditioner. Is\u00e6r to hovedstr\u00f8mninger pr\u00e6ger baptistmenigheders gudstjenester i dag og medf\u00f8rer, at det i det hele taget er sv\u00e6rt at sige, hvilket pr\u00e6g en baptistisk gudstjeneste har i dag, fordi vi tager forskellig inspiration til os.<\/p>\n
\n<\/b>Fra de karismatiske kirker har mange menigheder taget is\u00e6r to elementer til sig. F\u00f8rst og fremmest de moderne lovsange, der ofte henter deres ord og temaer fra det personlige liv og deres musikalske sprog fra popmusikken. Mange steder fungerer lovsangen i en eller to \u201dblokke\u201d i gudstjenesten, ledet af en eller flere musikere og en eller flere sangere. Det er ogs\u00e5 ofte sangere og musikere, der har valgt de sange, der synges. Mange steder giver det denne del af gudstjenesten et s\u00e6rligt pr\u00e6g af den personlige hengivelse til Gud i tak og tilbedelse.<\/p>\n
\n<\/b>Fra den \u00f8kumeniske tradition, som i h\u00f8j grad er pr\u00e6get af de institutionelle kirker (katolikker, ortodokse, anglikanere og lutheranere), har mange ogs\u00e5 taget elementer til sig. Det f\u00f8rste var \u201dtekstr\u00e6kkerne\u201d, hvor det allerede for m\u00e5ske 30 \u00e5r siden begyndte at blive almindligt, at pr\u00e6ster fulgte folkekirkens tekstr\u00e6kker, n\u00e5r der skulle pr\u00e6dikes. Men nu g\u00e6lder det ogs\u00e5 fx lyst\u00e6nding i forbindelse med b\u00f8n (mange kirker har i dag en s\u00e5kaldt \u201dlysglobe\u201d), nye former for nadverfejring (bl.a. hvor man g\u00e5r frem for at modtage nadver fremfor at br\u00f8d og vin bliver b\u00e5ret rundt til den siddende menighed), en st\u00f8rre bevidsthed omkring kirke\u00e5rets rytme, brug af meditative sange (Taiz\u00e9) og meget andet. Denne indflydelse r\u00e6kker ogs\u00e5 ud over selve gudstjenesten i bl.a. retr\u00e6ter og pilgrimsvandringer.<\/p>\n
\n<\/b>Som n\u00e6vnt f\u00f8rst i denne artikel er det et vigtigt baptistisk anliggende, at der skal v\u00e6re sammenh\u00e6ng mellem det vi forkynder, og det vi praktiserer i vores hverdag. Det betyder ogs\u00e5, at gudstjenesten ikke kan erstatte hverdagens efterf\u00f8lgelse af Kristus. Vi m\u00e5 huske, at Jesus ikke bad os om at g\u00e5 til gudstjeneste \u2013 han bad os s\u00e5m\u00e6nd ikke engang om at tilbede ham \u2013 men at f\u00f8lge ham<\/i>. Man m\u00e5 advare mod den tendens, der ogs\u00e5 pr\u00e6ger baptister i dag, at gudstjenesten s\u00f8ndag formiddag (eller hver 2. eller 3. s\u00f8ndag!) g\u00f8r det ud for at v\u00e6re Jesu discipel.<\/p>\n
\n<\/b>Lad mig slutte denne indkredsning af den baptistiske gudstjeneste med nogle kloge ord fra en helt anden side, fra William Temple, anglikansk teolog og biskop i Manchester i 1920\u00b4erne og senere \u00e6rkebiskop af Canterbury. Ordene indgyder efter min mening en sund respekt i forhold til det, vi beflitter os med, n\u00e5r vi arrangerer gudstjeneste.<\/p>\n\n
\n\n\n\n\n\n\n