<\/b><\/i><\/b>Vi er alle pr\u00e6ster<\/b><\/p>\n
Af Bent Hylleberg<\/i><\/p>\n
N\u00e5r vi i vores baptistiske tradition arbejder med gudstjenesten, t\u00e6nker vi anderledes end mange andre kristne, der s\u00e6tter pr\u00e6sten i centrum og g\u00f8r ham\/hende ansvarlig for alt. Vi t\u00e6nker ikke ud fra \u2019embedet\u2019, men har menigheden som udgangspunkt. For at forst\u00e5 r\u00e6kkevidden i dette perspektiv er det vigtigt at kende til en historisk udvikling, der har rod i de bibelske skrifter.<\/p>\n
Her m\u00e5 vi begynde med begrebet \u2019Guds folk\u2019. P\u00e5 gr\u00e6sk hedder \u2019folk\u2019 laos<\/i>. I menighederne blev man en del af dette \u2019folk\u2019 ved at lade sig d\u00f8be. I d\u00e5ben, hvor Guds n\u00e5de og den d\u00f8btes tro m\u00f8des, f\u00f8jes den, der d\u00f8bes, til Guds folk. Vi er alle i d\u00e5ben blevet en del af den kirke, som Ny Testamente kalder Guds folk, Jesu Kristi legeme og Hellig\u00e5ndens samfund. Som en del af d\u00e5bshandlingen beder menigheden om, at de, der d\u00f8bes, m\u00e5 blive udrustet med \u00c5ndens gaver. Og den d\u00f8bte stiller hele sin personlighed til r\u00e5dighed for en tjeneste i og ud fra Guds folk<\/i>. I hele Guds folk<\/i> findes de tjenester og de gaver, som menigheden har brug for, n\u00e5r der skal fejres gudstjeneste og n\u00e5r der skal tjenes i hverdagen. Ordet \u2019liturgi\u2019 bruges i Ny Testamente om begge former for tjeneste. Og dets grundbetydning er da ogs\u00e5 \u2019folkets arbejde\u2019.<\/p>\n
Men s\u00e5dan forblev perspektivet ikke i oldkirken. I l\u00f8bet af en \u00e5rr\u00e6kke \u2013 omkring \u00e5r 200 \u2013 findes de f\u00f8rste tekster, hvor kirken begynder at s\u00e6tte skel mellem to grupper i \u2019Guds folk\u2019. Begrebet kleros<\/i>, der betyder \u2019kaldet\u2019, optr\u00e6der nu parallelt med laos<\/i>. Snart betegner kleros<\/i> dem, der ordineres til en s\u00e6rlig tjeneste, mens de, der \u2019kun\u2019 er d\u00f8bte, fortsat kaldes laos<\/i>. Og dette begreb kommer herefter til at betegne de ikke-ordinerede. I vort og andre sprog har vi herefter skabt et skel i \u2019Guds folk\u2019 \u2013 og vi har lige siden talt om pr\u00e6ster (kleros<\/i>) og l\u00e6gfolk (laos<\/i>). Begrebet \u2019l\u00e6gfolk\u2019 stammer direkte fra laos<\/i>, der oprindeligt var Guds ene folk, hvor de d\u00f8bte hver is\u00e6r havde modtaget n\u00e5den som gaver til f\u00e6lles gavn for helheden \u2013 se fx 1. Kor. 12:7.<\/p>\n
Martin Luther fors\u00f8gte at komme bag om denne fejludvikling ved at tale om d\u00e5ben som den handling, der skaber \u2019de d\u00f8btes pr\u00e6sted\u00f8mme\u2019 \u2013 eller \u2019det almindelige pr\u00e6sted\u00f8mme\u2019. Pr\u00e6sten og de andre ordinerede skulle if\u00f8lge Luther ikke l\u00e6ngere st\u00e5 \u2019over\u2019 menigheden, men \u2019i\u2019 menigheden \u2013 og herfra skulle alle p\u00e5 lige vilk\u00e5r tjene hinanden og alle andre. Reformationstidens anabaptister (d\u00f8bere) var endnu mere radikale, n\u00e5r det drejede sig om at g\u00f8re op med \u2019det store skisma\u2019 i det ene Guds folk<\/i> (laos<\/i>). Men deres teologi slog ikke igennem. Den led samme sk\u00e6bne som dem selv.<\/p>\n
Som deres efterkommere er vi \u2013 baptister \u2013 et langt stykke vej smittet af det skisma, som tidligt opstod i kirkens historie. Herom kunne der skrives meget[1]<\/a>, men den praktiske konsekvens er stadig, at vi anser d\u00e5ben for at udg\u00f8re en fortidig punkt-begivenhed, der g\u00f8r os til \u2019l\u00e6gfolk\u2019, mens gudstjenesten stadig er pr\u00e6stens ansvar! Men det vil i lys af de f\u00f8rste kristne d\u00e5bs-liturgier, som vi kender, v\u00e6re langt mere i pagt med Det nye Testamente, hvis vi opfatter d\u00e5ben som den grundl\u00e6ggende \u2019udrustning til tjeneste\u2019 for os alle i Guds ene folk, laos<\/i>. Og at vi igen f\u00e5r \u00f8je for at s\u00e6tte n\u00e5degaverne optimalt i sving, n\u00e5r laos<\/i> samles til gudstjeneste.<\/p>\n