Af Bent Hylleberg<\/i><\/p>\n
Rytmer er n\u00f8dvendige i menneskers liv: D\u00f8gnet, ugen og \u00e5ret har rytme. Kirke\u00e5ret liges\u00e5. Kirke\u00e5ret er en af menighedens og pr\u00e6dikantens bedste venner. At have kirke\u00e5rs-bevidsthed sikrer variation og rytme i \u00e5rets gudstjenester. Igennem kirke\u00e5ret f\u00f8res vi nemlig gennem Guds store gerninger i skabelse, frelse, fornyelse og fuldendelse ind i lyskeglen og forkynder hans storhed.<\/p>\n
Kirke\u00e5ret kan deles i to halvdele, en med fester og en uden. Den f\u00f8rste del g\u00e5r fra advent, hvor kirke\u00e5ret begynder, og slutter med pinse. Den anden del g\u00e5r fra pinse til advent. I fest-delen ligger kirke\u00e5rets tre h\u00f8jtider: Jul, p\u00e5ske og pinse. Hver af disse fester best\u00e5r af tre dele: Optakten, selve festen og dens efterklange.<\/p>\n
Julens optakt er advent, i julen fejrer vi Jesu f\u00f8dsel, og den klinger ud med Jesu offentlige fremtr\u00e6den (epifani<\/i>). P\u00e5skens optakt er fastetiden, hvor vi f\u00f8lger Jesus p\u00e5 vej til Jerusalem, i p\u00e5sken fejrer vi Jesu indtog i byen, hans m\u00f8de med myndighederne, hans d\u00f8d og hans opstandelse. Og p\u00e5skens efterklange erfarer vi som vort m\u00f8de med Den Opstandne p\u00e5 s\u00f8ndagene i p\u00e5sken. Pinsens optakt begynder med Kristi Himmelfart. Pinsedag fejrer vi, at Gud d\u00f8ber sin kirke med vand og Hellig\u00e5nd til dens tjeneste. Pinsens efterklang varer til Trinitatis, hvor vi fejrer, at Gud nu har gjort sig kendt som Skaber (Fader), Frelser (S\u00f8n) og Fuldender (Hellig\u00e5nd). Den anden halvdel af kirke\u00e5ret pr\u00e6ges af menighedens arbejde med at understrege betydningen af, at Gud nu har sendt sin S\u00f8n til verden og sin \u00c5nd over kirken.<\/p>\n
P\u00e5 vore breddegrader fejres kirke\u00e5rets f\u00f8rste h\u00f8jtid \u2013 julen \u2013 i vinterens m\u00f8rke. Frem mod p\u00e5ske bliver det gradvist lysere, og med p\u00e5sken kommer (oftest) for\u00e5ret. Og pinsen varsler, at sommeren (oftest) st\u00e5r for d\u00f8ren. Der er s\u00e5ledes hos os gennem f\u00f8rste del af kirke\u00e5ret indbygget en rytme, hvor vi f\u00f8lger solen p\u00e5 dens stigende bane. Dette kan med god grund smitte af p\u00e5 fx vort sang- og salmevalg.<\/p>\n
Kirke\u00e5rets anden del er kirke\u00e5rets arbejdsdel. Her beretter s\u00f8ndagenes evangelietekster om Jesus, n\u00e5r han underviser, helbreder, k\u00e6mper \u2013 og sejrer. Den del af kirke\u00e5ret beh\u00f8ver ikke v\u00e6re uden farver og fest. S\u00e5ledes er det blevet almindeligt at kombinere h\u00f8st-fejring med fejringen af Gud som Skaber (skabelses-tiden). Og med Alle Helgen hen mod slutningen af kirke\u00e5ret fejrer vi, at Jesus er Herre ogs\u00e5 over d\u00f8den, n\u00e5r vi mindes dem, der d\u00f8de i kirke\u00e5ret. P\u00e5 kirke\u00e5rets sidste s\u00f8ndag fejres Dommens Dag \u2013 den dag, hvor Gud griber ind til sidst i menneskesl\u00e6gtens historie som Dommer og Frelser.<\/p>\n
Det er et s\u00e5dant kirke\u00e5r, vi byder velkommen, n\u00e5r vi f\u00f8rste s\u00f8ndag i advent synger Grundtvigs salme: \u2019V\u00e6r velkommen Herrens \u00e5r!\u2019 Bem\u00e6rk, at Grundtvig i salmen kombinerer dagens stigende rytme med kirke\u00e5ret \u2013 festen begynder \u2019julenat\u2019, forts\u00e6tter \u2019p\u00e5skemorgen\u2019 og kulminerer \u2019pinsedag\u2019 \u2013 og i sidste vers runder vi ogs\u00e5 den festl\u00f8se del af kirke\u00e5ret: \u2019Herrens \u00e5r med Guds velbehag\/ nu bringer os gl\u00e6de hver Herrens dag!\u2019<\/p>\n
Se til kirke\u00e5ret www.folkekirken.dk<\/a><\/p>\n