{"id":169,"date":"2017-05-08T07:58:06","date_gmt":"2017-05-08T07:58:06","guid":{"rendered":"http:\/\/new.liturgi.dk\/?page_id=169"},"modified":"2019-01-08T14:18:42","modified_gmt":"2019-01-08T14:18:42","slug":"at-tilrettelaegge-en-gudstjeneste","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/liturgi.dk\/?page_id=169","title":{"rendered":"At tilrettel\u00e6gge en gudstjeneste"},"content":{"rendered":"
\n

Af Ole Lundegaard<\/i><\/p>\n

Der findes som n\u00e6vnt i artiklen \u201dEn indkredsning af den baptistiske gudstjeneste\u201d ikke nogen fast model for, hvordan en gudstjeneste skal v\u00e6re. Men der er dog en indre \u201dgrammatik\u201d i den kristne gudstjeneste, som den har udviklet sig gennem \u00e5rhundrederne, og det er denne, der nu skal s\u00e6ttes fokus p\u00e5. For at der ikke er nogen fast form betyder ikke, at en gudstjeneste kan v\u00e6re hvad som helst.<\/p>\n

Den st\u00f8rste fare i en baptistisk gudstjeneste er, at den, der tilrettel\u00e6gger gudstjenesten og ofte ogs\u00e5 b\u00e5de leder og pr\u00e6diker, kommer for meget i centrum. Det er frikirkegudstjenestens akillesh\u00e6l, at der ofte bliver for stor fokus p\u00e5 pr\u00e6stens pr\u00e6station (og p\u00e5kl\u00e6dning osv.) og for lidt p\u00e5 indholdet. Sommetider p\u00e5kalder pr\u00e6sten sig opm\u00e6rksomhed i kraft af sin \u201dgode\u201d pr\u00e6station, men lige s\u00e5 ofte p\u00e5 grund af sin \u201dd\u00e5rlige\u201d pr\u00e6station. Begge dele afsl\u00f8rer i virkeligheden et usundt perspektiv p\u00e5 det, vi er sammen om, n\u00e5r vi er til gudsjeneste.[1]<\/a> Vi vender tilbage til nogle af disse praktiske sp\u00f8rgsm\u00e5l til slut, men f\u00f8rst lidt om det \u201dstof\u201d en gudstjeneste er lavet af.<\/p>\n

To sf\u00e6rer der bringes i spil i forhold til hinanden<\/b><\/p>\n

Overordnet set er der to sf\u00e6rer, der i en gudstjeneste gerne skal s\u00e6ttes i spil i forhold til hinanden.<\/p>\n

1. Det ene er de bibelske beretninger<\/i><\/b> i b\u00e5de Det gamle og Det nye Testamente. Det er ikke mindst Jesu lignelser og undervisning, fort\u00e6llingerne om hans liv, d\u00f8d og opstandelse, og det er beretningerne om de f\u00f8rste kristnes forkyndelse, som vi m\u00f8der den i Apostlenes Gerninger og i Det nye Testamentes breve. Dette indhold kommer til os gennem en lang tolkningstradition, som vi ikke m\u00e5 v\u00e6re ligeglade med. Det er ikke uv\u00e6sentligt, hvad kristne f\u00f8r os har t\u00e6nkt, troet og forkyndt.<\/p>\n

2. Den anden sf\u00e6re er vores liv<\/i> og eksistentielle<\/i> vilk\u00e5r. <\/i><\/b>Med til gudstjenesten bringer vi det, vi er optaget af til daglig, b\u00e5de <\/b>eksistentielle og samfundsm\u00e6ssige emner. Vi forkynder ikke evangeliet ind i et tomrum, men adresserer det til den tid, vi lever i. Vi kommer til gudstjeneste med alt dette, fordi vi tror, at Gud er nutidens og fremtidens Gud, ikke fortidens. Tro handler ikke om at l\u00e6re, hvordan man troede i gamle dage, men hvordan vi kan blive hele mennesker, v\u00e6re Jesu disciple og tjene Guds m\u00e5l i dag.<\/p>\n

Opgaven for den, der skal tilrettel\u00e6gge en gudstjeneste er alts\u00e5 at sikre, at der dels er indhold i gudstjenesten \u2013 dvs. at det gods, vi har f\u00e5et overleveret i de bibelske beretninger og den kristne historie f\u00e5r lov at folde sig ud \u2013 dels at netop folder sig ud, s\u00e5 det har mening\u00a0 i forhold til den livssituation, der er vores i dag.<\/p>\n

Vi kan anskueligg\u00f8re det p\u00e5 f\u00f8lgende m\u00e5de:<\/p>\n

<\/p>\n

Fig. 1 (<\/a>Hent fig 1 i stort format som pdf-fil<\/a>)<\/a><\/p>\n

Figuren skal forst\u00e5s s\u00e5ledes, at der er to givne udgangspunkter, de to sf\u00e6rer. Til venstre: Troens indhold og til h\u00f8jre: Vores liv, dvs. vores eksistentielle, politiske, samfundsm\u00e6ssige vilk\u00e5r og aktuelle problemstillinger. Hvor disse to omr\u00e5der bringes i spil i forhold til hinanden i gudstjenestens ramme opst\u00e5r der \u201dmening\u201d. <\/i>Vi bliver tiltalt af evangeliet, det bliver n\u00e6rv\u00e6rende, fordi det udfordrer, hj\u00e6lper, tr\u00f8ster, advarer og giver retning i forhold til det liv, vi lever.<\/p>\n

Hvis der er for ensidig fokus p\u00e5 venstre side, alts\u00e5 s\u00e5 det bibelske, trosm\u00e6ssige indhold, risikerer gudstjenesten at blive et historisk monument og uden relevans for dem, der tager del i gudstjenesten. Den risiko er tydelig, hvis pr\u00e6dikenen, s\u00e5 at sige, \u201dbliver\u201d i det 1. \u00e5rhundrede, eller hvis al sang og musik er fra en svunden tid.<\/p>\n

Hvis der er for ensidig fokus p\u00e5 det aktuelle, risikerer gudstjenesten at blive uden anden betydning end et interessant partsindl\u00e6g, for der kastes ikke tilstr\u00e6kkeligt lys fra bibelen, traditionen og teologien ind over det aktuelle. Den risiko er is\u00e6r til stede, hvor man er meget opm\u00e6rksom p\u00e5 en gudstjenestes underholdningsv\u00e6rdi og p\u00e5 forh\u00e5nd har fastlagt et s\u00e6rligt f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt sigte.<\/p>\n

 <\/p>\n

Gudstjenestens indhold<\/b><\/p>\n

Lad mig knytte nogle ord til gudstjenestens indhold. Den venstre kolonne er delt op i tre blokke. Det er sj\u00e6ldent gudstjenestedeltagere bem\u00e6rker, at der er tre klart opdelte blokke, og det er heller ikke n\u00f8dvendigt. Men som det kan ses, er gudstjenesten \u201dtrinitarisk\u201d opdelt, dvs. der er fokus b\u00e5de p\u00e5 Fader, S\u00f8n og Hellig\u00e5nd.<\/p>\n

1. \u201dFaderen\u201d<\/b><\/p>\n

Det betyder helt konkret, at den f\u00f8rste del af gudstjeneste begynder i det brede perspektiv \u2013 skabelsen. Derfor begynder en gudstjeneste som regel med tak og lovsang til Gud for skaberv\u00e6rket, for livet og for alle Guds gaver til os. Alt dette udtrykkes fx gennem indgangsordet, en indgangsb\u00f8n, salmer og sange, en l\u00e6sning fra bibelen (typisk fra Gamle Testamente). Den f\u00f8rste del af gudstjenesten vil ogs\u00e5 ofte indeholde et element b\u00e5de af bekendelse af tro og bekendelse af synd. Det er ikke almindeligt i baptistkirker at bruge trosbekendelser og for den sags skyld heller ikke syndsbekendelser, men det b\u00f8r tilstr\u00e6bes, at der i l\u00f8bet af en gudstjeneste er salmer, l\u00e6sninger eller b\u00f8nner der klart resumerer troen p\u00e5 Gud som b\u00e5de Skaber, Frelser og Hj\u00e6lper, s\u00e5vel som giver sprog for vores synd og s\u00e5rethed. Du vil genfinde disse overvejelser i forslagene til gudstjenesteliturgier her p\u00e5 hjemmesiden.<\/p>\n

Denne f\u00f8rste del af gudstjenesten m\u00e5 gerne v\u00e6re festlig og fylde os med gl\u00e6de over alt, hvad Gud har givet. Her er b\u00f8rnene ogs\u00e5 ofte en del af gudstjenesten, inden de, som det er kutyme mange steder, forlader gudstjenesten for at g\u00e5 i B\u00f8rnekirke.<\/p>\n

2. \u201dS\u00f8nnen\u201d<\/b><\/p>\n

I Gudstjenestens midterste del er forkyndelsen i centrum. Her er det vigtigt at l\u00e6se beretninger om Jesus. Pr\u00e6dikes der fra andre tekster end evangelierne, er det en god ide, at inddrage en evangelietekst i sin pr\u00e6diken, s\u00e5 der altid relateres til det, der for os er troens n\u00f8glepunkt og tolkningsm\u00e6ssige centrum: Jesu liv og l\u00e6re, hans d\u00f8d og opstandelse.<\/p>\n

Det er ogs\u00e5 her evangeliet i synlig, dramatisk form udspilles i d\u00e5b og nadver. Se mere om d\u00e5b og nadver i artiklerne……<\/p>\n

3. \u201dHellig\u00e5nden\u201d<\/b><\/p>\n

I gudstjenestens sidste del sendes vi ud med det, vi har modtaget i forkyndelsen og i f\u00e6llesskabet. Det er ogs\u00e5 her vi kommer i spil som \u201d\u00e5ndens f\u00e6llesskab\u201d, bl.a. med spontane indslag som vidnesbyrd eller \u201dprofetiske ord\u201d, alt efter hvordan det praktiseres lokalt. Her vil ofte lyde ord fra brevene, fx som et sendende, tr\u00f8stende eller udfordrende udgangsord. Her deler menigheden ogs\u00e5 liv med hinanden ved at der orienteres (bekendtg\u00f8relser i kort form) om de ting, der ligger foran i menighedens liv, og der kan n\u00e6vnes emner til forb\u00f8n. Det er her, mod gudstjenestens slutning, at vi finder den s\u00e5kaldte \u201dpastoralb\u00f8n\u201d eller \u201dhyrdeb\u00f8n\u201d, hvor vi beder for syge (evt. med h\u00e5ndsp\u00e5l\u00e6ggelse, hvis det er syge, der er til stede ved gudstjenesten), de gamle, b\u00f8rn, for\u00e6ldre, magthavere, stridende parter, n\u00f8dlidende osv. Dette kan let blive en meget lang b\u00f8n, hvorfor det kan v\u00e6re klogt at have den forberedt p\u00e5 forh\u00e5nd. Menigheden kan ogs\u00e5 inddrages ved at bede den som en vekselb\u00f8n, med korte b\u00f8nner og svar, evt. i sunget form.<\/p>\n

 <\/p>\n

Gudstjenestens fire dimensioner <\/b><\/p>\n

En gudstjeneste har fire dimensioner, som det er klogt at v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 og s\u00f8ge en balance mellem (se figur 2 herunder). Den ene udfordring er at finde en balance mellem p\u00e5 den ene side det uforanderlige, det evige <\/i>\u2013 dvs. p\u00e5 hvem Gud er, og hvad Gud har gjort, og p\u00e5 den anden side give plads for det spontane og aktuelle<\/i> \u2013 dvs. p\u00e5 det Gud g\u00f8r lige nu. Hvis vi har for ensidig fokus p\u00e5 det, vi kunne kalde \u201dGuds evige v\u00e6sen\u201d, kan gudstjenesten opleves som at tage mere hensyn til historie og ritualer end til de mennesker, der deltager i gudstjenesten. En overdreven fokus p\u00e5 det spontane kan omvendt resultere i en gudstjeneste, der forekommer \u201dover\u00e5ndelig\u201d eller sv\u00e6rmerisk.<\/p>\n

Den anden balanceakt best\u00e5r i at skabe en gudstjeneste, der b\u00e5de har genkendelighed og fornyelse. De fleste mennesker har brug for at opleve en vis genkendelighed, n\u00e5r de kommer til gudstjeneste. Men fokuserer vi for meget p\u00e5, at gudstjenesten skal v\u00e6re \u201dsom den plejer\u201d og v\u00e6re meget genkendelig fra s\u00f8ndag til s\u00f8ndag, kan vi ende i en stivnet og formalistisk gudstjeneste. De fleste s\u00e6tter ogs\u00e5 pris p\u00e5, at der l\u00f8bende sker en vis fornyelse af gudstjenesten. Men hvis der altid laves om p\u00e5 alt, og der intet genkendeligt er fra s\u00f8ndag til s\u00f8ndag, skaber det rodl\u00f8shed og stress hos gudstjenestedeltagerne. Erfaringer viser, at det er klogest at introducere fornyelse l\u00f8bende og i passende doser. Det er m\u00e5ske ikke klogt at indl\u00e6re 4 nye sange i \u00e9n gudstjeneste eller at fejre nadver p\u00e5 en ny m\u00e5de, hver gang man fejrer den.<\/p>\n

<\/p>\n

Fig. 2<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

Praktisk<\/b>
\n<\/b><\/p>\n

Til sidst nogle praktiske overvejelser, der kan v\u00e6re mange meninger om. Her er mine:<\/p>\n

\u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Forberedelse<\/b><\/p>\n

Det indlysende for de fleste, at en gudstjeneste beh\u00f8ver en vis m\u00e6ngde forberedelse. Man kan sagtens opleve, at en spontant afholdt og stort set uforberedt gudstjeneste kan give s\u00e6rdeles god mening \u2013 en enkelt gang. Den vil blandt andet kunne fornemmes velg\u00f8rende, fordi den er anderledes og umiddelbar. Problemet opst\u00e5r, hvis man fors\u00f8ger at g\u00f8re det s\u00e5dan s\u00f8ndag efter s\u00f8ndag. S\u00e5 vil gl\u00e6den over det spontane og friske afl\u00f8ses af irritation over manglen p\u00e5 dybde og eftertanke.<\/p>\n

En frikirkelig gudstjeneste kr\u00e6ver for det meste st\u00f8rre forberedelse end en folkekirkelig eller katolsk gudstjeneste. I de institutionelle kirker har man fastlagte liturgier, n\u00e6rmest skabeloner, hvor der \u201dbare\u201d skal indf\u00f8jes et par l\u00e6sninger og nogle salmenumre og ingen forventer, at man m\u00f8der op med nye, sp\u00e6ndende tiltag \u2013 snarere tv\u00e6rtimod. Men i en frikirke skal alt overvejes forfra hver gang. Derfor er det et stort arbejde at planl\u00e6gge en gudstjeneste. Men det er ogs\u00e5 en stor gave, n\u00e5r vi forst\u00e5r at bruge det til at g\u00f8re gudstjenesten rig, dyb og aktuel.<\/p>\n

Rent praktisk er det en god ide at begynde forberedelsen i god tid. S\u00f8rg for at lave aftaler med andre, der skal g\u00f8re tjeneste med l\u00e6sning, pr\u00e6diken, b\u00f8n, sang og musik osv. i god tid.<\/p>\n

\u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Undg\u00e5 alt for mange regibem\u00e6rkninger<\/b><\/p>\n

En anden effekt af, at vi som frikirke ikke har fastlagte liturgier, er, at vi ofte m\u00e5 forklare mange ting i l\u00f8bet af gudstjeneste. Det g\u00e6lder ikke mindst, hvor gudstjenesten \u00e6ndrer sig meget fra s\u00f8ndag til s\u00f8ndag. Det kan virke afslappet og rart, og er ofte med til at skabe den s\u00e6rlige fornemmelse, der kendetegner en frikirkegudstjeneste. Men hvis det tager overh\u00e5nd og ALT lige skal have en kommentar med p\u00e5 vejen, bliver det anstrengende og endnu en af de ting, der g\u00f8r, at man selv kommer i centrum som gudstjenesteleder. S\u00e5 forklar, hvor det er godt og n\u00f8dvendigt, men modst\u00e5 fristelsen til at \u201dsnakke\u201d for meget. Det f\u00f8rer os videre til det n\u00e6ste praktiske sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n

\u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Minimer potentielle \u201dst\u00f8jkilder\u201d<\/b><\/p>\n

I l\u00f8bet af gudstjenesten er der en r\u00e6kke potentielle \u201dst\u00f8jkilder\u201d, ting der afleder opm\u00e6rksomheden fra det v\u00e6sentlige. Det kan v\u00e6re sm\u00e5 tekniske detaljer som d\u00e5rlig lyd i kirkerummet, at den, der l\u00e6ser en bibeltekst eller deler en b\u00f8n eller en tanke, taler for hurtigt og utydeligt, at en videoprojektor ikke virker, osv. Man skal naturligvis ikke blive total kontrol-freak, men pr\u00f8v s\u00e5 vidt muligt at tage h\u00f8jde for potentielle st\u00f8jkilder p\u00e5 forh\u00e5nd, s\u00e5 glider gudstjenesten bedre. Sagen er, at hver gang en st\u00f8jkilde s\u00e6tter ind, forstyrres den rytme og koncentration, der er i gudstjenesten.<\/p>\n

\u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 P\u00e5kl\u00e6dning<\/b><\/p>\n

En klassiker! Det er ikke altid, pr\u00e6stens pr\u00e6diken er temaet ved frokostbordet i de sm\u00e5 hjem efter gudstjenesten, men hvis pr\u00e6stens p\u00e5kl\u00e6dning p\u00e5 en eller anden m\u00e5de har v\u00e6ret bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig denne s\u00f8ndag, kan man v\u00e6re sikker p\u00e5, at s\u00e5 vil d\u00e9t v\u00e6re et emne. Man kan sagtens sige til dem, der g\u00e5r v\u00e6ldig meget op i pr\u00e6stens og fx lovsangeres og musikeres p\u00e5kl\u00e6dning og fremtoning, at de burde g\u00e5 noget mere op i indholdet og mindre op i indpakningen. Hvis man er \u00e6gte interesseret i at takke, lovsynge, lytte, l\u00e6re og samdele, vil p\u00e5kl\u00e6dning og den slags betyde mindre. S\u00e5 pr\u00f8v at v\u00e6r lidt large. V\u00e6r optaget af det egentlige. Men det g\u00e6lder jo ogs\u00e5 den anden vej. Alle b\u00f8r vise hensyn og omtanke, ogs\u00e5 pr\u00e6st og sangere og musikere. Hvis jeg v\u00e6lger at kl\u00e6de mig p\u00e5 p\u00e5 en m\u00e5de, som jeg ved vil v\u00e6kke opm\u00e6rksomhed, hvem s\u00f8ger jeg da at tjene? Tjener jeg da ikke kun mig selv? En gudstjeneste er ikke min statement<\/i> som pr\u00e6st eller lovsanger eller nadvertjener. Som gudstjenesteleder er min opgave at hj\u00e6lpe menigheden til at udtrykke deres tak og lovsang, at hj\u00e6lpe dem til at kunne lytte frit og uhindret til evangeliets forkyndelse. Personligt gider jeg ikke tage kampe om min p\u00e5kl\u00e6dning, fordi jeg synes der er ting, der er vigtigere at diskutere. Derfor s\u00f8ger jeg selv at kl\u00e6de mig rimeligt neutralt. Is\u00e6r i menigheder med stor aldersspredning er det vigtig at vise hensyn \u2013 og det g\u00e6lder b\u00e5de dem, der st\u00e5r foran og dem, der deltager.<\/p>\n

En huskeregel<\/b><\/p>\n

En god huskeregel er, at hvis du er meget godt forberedt, er der en risiko for<\/i>, at du tiltr\u00e6kker dig opm\u00e6rksomhed af den grund. Men hvis du er d\u00e5rligt forberedt, kan du v\u00e6re sikker <\/i>p\u00e5 at tiltr\u00e6kke dig opm\u00e6rksomhed! Din opgave som pr\u00e6st, gudstjenesteleder, sanger, musiker osv. er ikke at tiltr\u00e6kke dig opm\u00e6rksomhed, men skabe opm\u00e6rksomhed om Ordet, Jesus Kristus. Som Johannes d\u00f8ber siger om sit forhold til Jesus: \u201dHan skal blive st\u00f8rre, jeg skal blive mindre.\u201d (Joh. 3,30)<\/p>\n

Og en anden ting at huske p\u00e5: M\u00e5let er ikke som s\u00e5dan at g\u00f8re vores gudstjenester mere sp\u00e6ndende, appellerende, for slet ikke at sige underholdende, men at g\u00f8re os s\u00e5rbare for Guds forvandling.<\/p>\n

Tema eller ej<\/b><\/p>\n

Denne artikel har handlet om, hvilke elementer, der skal med i en gudstjeneste. Til sidst et sp\u00f8rgsm\u00e5l om hvordan gudstjenesten kommer til at h\u00e6nge sammen. Nogle kan lide at holde temagudstjenester eller meddele fra begyndelsen af en gudstjeneste, hvad den skal \u201dhandle\u201d om. Der kan b\u00e5de siges for og imod. Mest imod, synes jeg. Det er sikkert oplagt ved nogle typer gudstjenester, fx lejlighedsvise Cafegudstjenester, ungdomsgudstjenester og andet. Men s\u00f8ndag efter s\u00f8ndag ville jeg ikke g\u00f8re det. Temaer h\u00f8rer hjemme i foredrag og shows, men gudstjenesten har p\u00e5 forh\u00e5nd givet en r\u00e6kke temaer<\/i>, som skal have lov at have deres egen v\u00e6gt. Jeg t\u00e6nker p\u00e5 taksigelse, lovprisning, bekendelse, forb\u00f8n, undervisning, nadver. Hvis alt i en gudstjeneste \u2013 lige fra indgangsord til hver eneste sang og salme, l\u00e6sning og pr\u00e6diken \u2013 har samme tema, hvad s\u00e5 med hende, der er til gudstjeneste og for hvem dette tema ikke er s\u00e6rligt relevant? S\u00e5 bliver det hele til en gudstjeneste, der afh\u00e6nger af temaets relevans?<\/p>\n

Det er fint at have temaer i sine pr\u00e6dikener<\/i> over et stykke tid, men ogs\u00e5 den, for hvem pr\u00e6dikenens tema ikke har den store relevans, skal kunne f\u00e5 en gudstjeneste ud af det. Derfor b\u00f8r der l\u00e6gges stor v\u00e6gt p\u00e5 at g\u00f8re alle de enkelte dele <\/i>af gudstjenesten betydningsfulde i sig selv<\/i>, s\u00e5 man ogs\u00e5 bliver m\u00f8dt, selvom man ikke denne s\u00f8ndag fandt pr\u00e6dikenens tema relevant for ens eget liv.<\/p>\n

\n
\n
\n

[1]<\/a> Se artiklen \u201dDen baptistiske gudstjeneste\u201d ang\u00e5ende de s\u00e6rlige udfordringer for den frikirkelige gudstjeneste.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Ole Lundegaard Der findes som n\u00e6vnt i artiklen \u201dEn indkredsning af den baptistiske gudstjeneste\u201d ikke nogen fast model for, hvordan en gudstjeneste skal v\u00e6re. Men der er dog en indre \u201dgrammatik\u201d i den kristne gudstjeneste, som den har udviklet sig gennem \u00e5rhundrederne, og det er denne, der nu skal s\u00e6ttes fokus p\u00e5. For at … <\/p>\n

Continue reading “At tilrettel\u00e6gge en gudstjeneste”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":170,"parent":16,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-169","page","type-page","status-publish","has-post-thumbnail","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/169","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=169"}],"version-history":[{"count":5,"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/169\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":796,"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/169\/revisions\/796"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/16"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/170"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=169"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}