Af Ole Lundegaard<\/i><\/p>\n
Historisk set har pr\u00e6dikenen v\u00e6ret en afg\u00f8rende del af en baptistisk gudstjeneste, ligesom det er tilf\u00e6ldet i de fleste protestantiske kirker. Med Reformationen i 1500-tallet gav reformatorerne pr\u00e6dikenen langt st\u00f8rre v\u00e6gt i gudstjenesten, end den havde haft i den katolske messe, hvis omdrejningspunkt var og er nadveren (eukaristien). Paulus\u00b4 ord om, at \u201dtroen kommer af det der h\u00f8res, og det, der h\u00f8res, kommer i kraft af Kristi ord\u201d (Rom 10,17) blev centralt.<\/p>\n
Tidligere, hvor pr\u00e6dikenen i de fleste baptistkirker var mere \u201dv\u00e6kkelsespr\u00e6get\u201d, end den er de fleste steder i dag, var det indlysende, at der blev lagt stor v\u00e6gt p\u00e5 forkyndelsen. Man kan faktisk h\u00e6vde, at gudstjenestens f\u00f8rste del handlede om at lede hen til det afg\u00f8rende \u2013 pr\u00e6dikenen med dens kald til omvendelse \u2013 og den del af gudstjenesten, der fulgte efter pr\u00e6dikenen, var en opfordring til at handle p\u00e5 det, der var pr\u00e6diket om, hvad enten det drejede sig om at omvende sig, at h\u00f8re et s\u00e6rligt kald til tjeneste, eller andet.<\/p>\n
I dag har synet p\u00e5 omvendelse og tro for de fleste danske baptister \u00e6ndret sig fra at l\u00e6gge v\u00e6gt p\u00e5 omvendelsens og troens \u00f8jeblik<\/i> til at l\u00e6gge mere v\u00e6gt p\u00e5 omvendelse og tro som en proces.<\/i> Det medf\u00f8rer automatisk en anden accentuering i forkyndelsen. Derfor er pr\u00e6dikenen i dag stadig en vigtig del af gudstjenesten, men vi holder ogs\u00e5 gerne gudstjenester uden pr\u00e6diken, som fx liturgiske gudstjenester med fokus p\u00e5 lovsang, meditation og stilhed. Pr\u00e6dikenen forst\u00e5s nu i h\u00f8jere grad som en del<\/i> af en gudstjeneste, hvor de andre dele \u2013 lovsang, b\u00f8nner, l\u00e6sninger, stilhed o.a. \u2013 er dele af gudstjenesten i deres egen ret og ikke blot en ramme omkring pr\u00e6dikenen.<\/p>\n
Der er dog fortsat n\u00e6ppe nogen tvivl om, at pr\u00e6dikenen er den del af gudstjenesten, der fylder mest i pr\u00e6stens eller l\u00e6gpr\u00e6dikantens forberedelse, og s\u00e5dan b\u00f8r det nok ogs\u00e5 v\u00e6re. At pr\u00e6dike er b\u00e5de en stor gave og en stor opgave, og derfor er ydmyghed en af pr\u00e6dikantens vigtigste dyder. I omkring 20 minutter har man som pr\u00e6dikant ordet, og opgaven er at udl\u00e6gge en bibeltekst p\u00e5 en ansvarlig, teologisk velfunderet og livsn\u00e6r m\u00e5de.<\/p>\n
Overordnet set b\u00f8r pr\u00e6dikenen og gudstjenestens \u00f8vrige dele fungere sammen som en helhed. Det betyder efter min mening ikke, at alt i gudstjenesten \u2013 sange, b\u00f8nner, l\u00e6sninger osv. \u2013 skal rette sig ind efter pr\u00e6dikenen, men at der b\u00f8r v\u00e6re et vist samspil. Dette skabes bl.a. ved, at pr\u00e6dikant og gudstjenesteleder \u2013 hvis det ikke er samme person \u2013 er i t\u00e6t dialog om gudstjenestens planl\u00e6gning.<\/p>\n
Det er ikke opgaven her at skrive en egentlig pr\u00e6dikenvejledning (homiletik), men man kan opstille nogle punkter, der kan hj\u00e6lpe i forberedelsen.<\/p>\n
F\u00f8rst og fremmest vedr\u00f8rende indholdet:<\/i><\/p>\n
1. Hvad er budskabet i den tekst, jeg skal tale over?<\/p>\n
2. Hvor findes det umiddelbare kontaktpunkt mellem teksten og vores virkelighed i dag?<\/p>\n
3. Hvordan forholder budskabet i teksten sig til Bibelens \u00f8vrige budskab?<\/p>\n
4. Hvad har jeg p\u00e5 hjerte?<\/p>\n
5. Kan jeg beskrive det hovedanliggende, pr\u00e6dikenen har, i \u00e9n s\u00e6tning? (En meget gavnlig \u00f8velse!)<\/p>\n
6. Giver pr\u00e6dikenen svar p\u00e5 de sp\u00f8rgsm\u00e5l, den selv rejser eller som er rejst i teksten \u2013 udtalt eller uudtalt?<\/p>\n
7. Har min pr\u00e6diken en klar appel?<\/p>\n
8. Er jeg en trov\u00e6rdig forkynder af dette budskab?<\/p>\n
Dern\u00e6st med hensyn til pr\u00e6dikenens struktur:<\/i><\/p>\n
1. Kommer pr\u00e6dikenens hovedanliggende tydeligt frem, og f\u00e5r det den v\u00e6gt, det skal have?<\/p>\n
2. Er der en logisk fremadskridende bev\u00e6gelse i pr\u00e6dikenen, s\u00e5 det er let for menigheden at f\u00f8lge med?<\/p>\n
3. Spreder jeg mig over for meget \u2013 eller for lidt?<\/p>\n
4. Er der en f\u00e6ngende indledning, som samtidig antyder pr\u00e6dikenens hovedbudskab?<\/p>\n
5. Runder afslutningen pr\u00e6dikenen af, s\u00e5 hovedbudskabet st\u00e5r klart?<\/p>\n
<\/p>\n
Og endelig lidt om pr\u00e6dikenens form:<\/i><\/p>\n
1. Er mit sprog enkelt og inkluderende?<\/p>\n
2. Undg\u00e5r jeg klich\u00e9er?<\/p>\n
3. Underst\u00f8tter de anvendte illustrationer og eksempler pr\u00e6dikenens budskab?<\/p>\n
4. Har min pr\u00e6diken den rette l\u00e6ngde?<\/p>\n
N\u00e5r alt dette er sagt, st\u00e5r det vigtigste stadig tilbage: At al forberedelse foreg\u00e5r under b\u00f8n. Man kan n\u00e6rmest sige, at forberedelsen er \u00e9n, lang b\u00f8n. Som pr\u00e6dikant skal vi tale sandt om Gud, og vi skal tale sandt om menneskelivet, og derfor er vores \u00e5benhed for Gud og mennesker afg\u00f8rende for, om vi har noget sandt og relevant at sige. Denne \u00e5benhed og vilje til at selv at modtage fra Gud og sanse, hvor dem, jeg skal forkynde for, er i livet, er afg\u00f8rende for pr\u00e6dikanten.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Af Ole Lundegaard Historisk set har pr\u00e6dikenen v\u00e6ret en afg\u00f8rende del af en baptistisk gudstjeneste, ligesom det er tilf\u00e6ldet i de fleste protestantiske kirker. Med Reformationen i 1500-tallet gav reformatorerne pr\u00e6dikenen langt st\u00f8rre v\u00e6gt i gudstjenesten, end den havde haft i den katolske messe, hvis omdrejningspunkt var og er nadveren (eukaristien). Paulus\u00b4 ord om, at … <\/p>\n