Af Ole Lundegaard<\/i><\/p>\n
Et af de mest bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige f\u00e6nomener i den menneskelige verden finder efter min mening sted, n\u00e5r mennesker synger sammen. T\u00e6nk, at vi h\u00f8jtudviklede v\u00e6sener, der kan bygge computere, flyvemaskiner, rumraketter, Storeb\u00e6ltsbroer og espressomaskiner (aah!), ind i mellem allerhelst vil m\u00f8des med andre eksemplarer af homo sapiens<\/i> og udst\u00f8de lyde i f\u00e6llesskab!<\/p>\n
Synge sammen. Hvor m\u00e6rkeligt! Men ogs\u00e5 betydningsfuldt!<\/p>\n
At vi synger sammen siger noget liges\u00e5 vigtigt om mennesket som de klogeste anatomi- og psykologib\u00f8ger. Vi l\u00e6nges efter at v\u00e6re i harmoni med mennesker omkring os \u2013 <\/i>og i gudstjenestens sammenh\u00e6ng vil vi tilf\u00f8je: og med Gud.<\/i> Det er det, vi f\u00e5r en lille forsmag p\u00e5, n\u00e5r vi synger sammen i gudstjenesten, eller n\u00e5r vi synger flerstemmigt i et kor.<\/p>\n
Derfor er sangen og musikken i en gudstjeneste ogs\u00e5 helt central. En pr\u00e6diken kan v\u00e6re nok s\u00e5 god, b\u00f8nnerne nok s\u00e5 intense, salen nok s\u00e5 fyldt, men hvis sangen ikke \u201dl\u00f8fter os\u201d, hvis det ikke er til at synge med, fordi sangene er lagt i et forkert stemmeleje, hvis musikken er fyldt med fejl eller rytmen forkert, og hvis ordene i sangene er enten h\u00e5bl\u00f8st gamle eller bare h\u00e5bl\u00f8se, s\u00e5 g\u00e5r vi ikke forl\u00f8ste fra gudstjenesten. Der er noget, der mangler \u2013 oplevelsen af at v\u00e6re blevet l\u00f8ftet, forl\u00f8st, f\u00f8jet sammen med andre i tro og h\u00e5b \u2013 uden mislyde.<\/p>\n
<\/p>\n
Hvorfor synger vi i det hele taget?<\/b><\/p>\n
Vi synger, fordi vi ikke kan lade v\u00e6re. Der er noget, der skal ud: Gl\u00e6de og sorg. Det er de f\u00e6rreste, der finder det n\u00f8dvendigt at udst\u00f8de lyde, n\u00e5r de t\u00e6nker grundigt over et sv\u00e6rt sp\u00f8rgsm\u00e5l, s\u00e6tter sig ind i et vanskeligt materiale, eller grunder over en af livets helt store g\u00e5der, som fx hvor lang en sportsjournalists uddannelse egentlig er\u2026<\/p>\n
Den slags overvejelser klarer vi fint uden musik. Men n\u00e5r vi bliver glade, ler vi. N\u00e5r vi bliver kede af det, gr\u00e6der vi. De to dybeste menneskelige f\u00f8lelser kr\u00e6ver<\/i> et kropsligt, lydeligt udtryk. Det er som en refleks. Vi t\u00e6nker ikke over det. Der er ingen, der h\u00f8rer en god joke for bagefter at bruge tid p\u00e5 at overveje, om man m\u00e5ske skulle grine. Hvis det er sjovt, kommer grinet af sig selv. Og n\u00e5r vi bliver virkeligt kede af det, grunder vi ikke l\u00e6nge over, hvordan vi skal udtrykke sorgen. Vi gr\u00e6der bare.<\/p>\n
<\/p>\n
To slags sang \u2013 til gl\u00e6de og sorg<\/b><\/p>\n
Hvad har det her med gudstjenesten at g\u00f8re? Jo, i Salmernes Bog i Det gamle Testamente findes grundl\u00e6ggende to typer salmer: Lovsange og klagesange. Latter og gr\u00e5d! Latter er gl\u00e6de over livet, og lovsang er en videreudvikling af latteren, denne kraft, der kommer dybt fra vores inderste centrum, som er en eksplosion af gl\u00e6de og taknemmelighed og med et \u00f8nske om at inddrage andre i vores gl\u00e6de. Klagesangen er p\u00e5 samme m\u00e5de en videreudvikling af gr\u00e5den. I vores nordiske kultur er vi af en eller anden grund blevet gode til at undertrykke gr\u00e5d. Det er faktisk ikke s\u00e5 godt. Men stadig kan vi med s\u00f8rgmodige og eftert\u00e6nksomme sange, fx ved en begravelse, f\u00e5 afl\u00f8b for det samme behov som klagesangene d\u00e6kker: At opleve at vi midt i vores sorg og n\u00f8d er omfavnet af andre. Vi er del af et f\u00e6llesskab, som er med til at b\u00e6re os, n\u00e5r det er sv\u00e6rt. Gud h\u00f8rer os, n\u00e5r vi r\u00e5ber i afmagt eller sorg eller smerte. Selv i det sv\u00e6re erfarer vi harmoni, shalom<\/i>.<\/p>\n
<\/p>\n
V\u00e6lg sange med omhu<\/b><\/p>\n
Meningen med denne lange indledning er at pege p\u00e5, at sangen i gudstjenesten skal bruges til det, der er dens v\u00e6sen: At skabe samh\u00f8righed, hj\u00e6lpe os med at udtrykke vores tak og lovprisning s\u00e5vel som vores angst, sorg og klage. <\/i>Alt det andet kan vi godt klare uden musik.<\/p>\n
Sangen er vigtig for gudstjenesten, fordi det er i sangen, vi mest umiddelbart oplever, at vi er et f\u00e6llesskab. Fordi sangen skaber f\u00e6llesskab ved at inddrage os alle og give vores dybeste behov og l\u00e6ngsler en stemme og skabe et f\u00e6llesskab p\u00e5 tv\u00e6rs af vore forskelligheder \u2013 er det indlysende, at vi b\u00f8r g\u00f8re os umage, n\u00e5r vi v\u00e6lger sange og salmer. Det betyder ikke, at man skal have en eller anden h\u00f8jere eksamen, men slet og ret, at man t\u00e6nker sig om. En anden og liges\u00e5 vigtig \u00e5rsag er, at vi \u201dsynger\u201d troen ind i vores hjerter, b\u00e5de hos b\u00f8rn og voksne. Vi kommer tilbage til det senere, men f\u00f8rst lidt om den evindelige og tr\u00e6ttende diskussion om salmer eller<\/i> lovsange. Vi kommer ikke udenom.<\/p>\n
<\/p>\n
Salmer<\/b><\/p>\n
En salme er rent formelt en sang med flere vers, hvis indhold i udgangspunkt er en gendigtning af en salme fra Salmernes Bog eller skrevet over et bibelsk tema. Salmen kan have flere m\u00e5l: Den kan \u00f8nske at lovprise (le), tr\u00f8ste (gr\u00e6de), bel\u00e6re, bekende osv. Salmernes melodier er en hel musikgenre for sig. De er skrevet med \u00e9t eneste m\u00e5l (som de ikke alle lever op til!): At v\u00e6re gode at synge sammen<\/i>. Vi kender fornemmelsen, n\u00e5r det fungerer. Salmen skaber en forst\u00e5else af, at vi st\u00e5r over for et budskab og et n\u00e6rv\u00e6r, der er st\u00f8rre end os selv, \u00e6ldre end os selv og vil udleve os. Gode salmer er lidt som god kunst. De bliver ofte bedre med tiden. De beviser en slidstyrke. De fleste mennesker, ogs\u00e5 dem, der \u201dikke er til salmer\u201d, vil alligevel have nogle favoritter i denne kategori.<\/p>\n
<\/p>\n
Kriterier<\/b><\/p>\n
Litteraturprofessor Erik Skyum Nielsen formulerede i 2006 fire kriterier for en salme:[1]<\/a><\/p>\n Salmen skal have et teologisk fundament<\/i>,<\/p>\n den skal v\u00e6re sangbar<\/i>,<\/p>\n den skal indeholde sk\u00f8n poesi<\/i>,<\/p>\n og den skal v\u00e6re folkelig<\/i> (ikke elit\u00e6r)<\/p>\n De kriterier kan man v\u00e6re enig eller uenig i, men det er let at forestille sig, at den sang, der lever op til disse kriterier, har en god chance for at kunne tjene en menighed godt \u2013 og l\u00e6nge.<\/p>\n <\/p>\n Lovsange<\/b><\/p>\n Lovsange \u2013 i den moderne betydning \u2013 skal som regel ikke fungere l\u00e6nge. De er \u00f8jeblikssange, skrevet til tidens popul\u00e6re musikalske udtryk. Det er deres styrke. De er med til at give gudstjenesten et nutidigt pr\u00e6g, hvorimod en gudstjeneste baseret alene p\u00e5 (ofte) \u00e5rhundreder gamle salmer risikerer at st\u00e5 som et museumsstykke. Men lovsangens pop-aspekt betyder naturligvis ogs\u00e5, at den sj\u00e6ldent holder l\u00e6nge, inden en ny sang kommer p\u00e5 markedet og bliver yndlingssang et stykke tid. Det kan give et vist konsum-indtryk, hvor der er et jag efter det nyeste, men d\u00e5rlig tid til egentlig fordybelse.<\/p>\n Kan man stille de samme kriterier over for lovsangene? Teologisk fundament, sangbarhed, sk\u00f8n poesi, folkelighed? Ja, hvorfor ikke! De vil opfylde kriterierne p\u00e5 en anden m\u00e5de, men de vil stadig kunne opfylde dem. Uanset om vi synger den ene eller den anden type sang, er sangens funktion i gudstjenesten<\/p>\n at skabe f\u00e6llesskab ved at inddrage os alle <\/i><\/p>\n at give stemme til vores dybeste behov og l\u00e6ngsler, og <\/i><\/p>\n at str\u00e6be mod harmoni.<\/i><\/p>\n Den gode lovsang har i virkeligheden samme form\u00e5l som salmen \u2013 ogs\u00e5 den skal lovprise, tr\u00f8ste, bekende osv., men den g\u00f8r det i en anden sprog- og musikdragt.<\/p>\n <\/p>\n Der er<\/i> mere p\u00e5 spil end musiksmag<\/b><\/p>\n N\u00e5r vi skal v\u00e6re \u00e6rlige, handler det alligevel <\/i>om andet og mere, end om man musikalsk er til orgel eller trommer. Musikken b\u00e6rer ogs\u00e5 p\u00e5 en spiritualitet. N\u00e5r nogle reagerer st\u00e6rkt imod orgelet som ledsageinstrument, er det sj\u00e6ldent, fordi de ikke kan lide lyden<\/i> af et orgel, men fordi orglet for dem er blevet et symbol p\u00e5 en form for kristendom, de ikke \u00f8nsker at v\u00e6re del af. En kulturkristendom med mangel p\u00e5 gl\u00f8d og appel og \u00c5ndens frihed. Omvendt er det ikke altid, at orgel-elskere reagerer mod trommer og guitar, fordi de ikke kan lide trommer og guitar, men fordi de ikke bryder sig om den form for karismatisk spiritualitet, der er den jordbund, lovsangene er groet frem i.<\/p>\n Et par eksempler. Hvis man bedst kan lide klassisk musik, er glad for orgel og salmer, men til geng\u00e6ld ikke bryder sig om lovsange, der gentages to eller tre eller fire gange, vil man ofte ikke have det fjerneste imod, at man gentager ordet \u201dHalleluja\u201d 117 gange i Halleluja-koret i H\u00e4ndels Messias (jeg har ikke talt). Man vil ofte heller ikke have noget imod at synge Taiz\u00e9-sange flere gange. Det er alts\u00e5 dybest set ikke gentagelsen,<\/i> der er problemet, selvom det er det, der p\u00e5st\u00e5s, men m\u00e5den<\/i> sangene gentages p\u00e5. Det er den underliggende spiritualitet, der er stridspunktet. Ofte b\u00e6rer vi p\u00e5 flere typer spiritualitet i en og samme menighed. Det kan ses som en styrke, men det bliver ofte betragtet som det modsatte, og sangene bliver i virkeligheden en slagmark, p\u00e5 hvilken vi udk\u00e6mper en kamp om \u201dden rette\u201d spiritualitet.<\/p>\n <\/p>\n At gl\u00e6de sig i hinandens gl\u00e6de<\/b><\/p>\n Jeg er overbevist om, at det kan<\/i> lade sig g\u00f8re at have en flerstrenget spiritualitet i en menighed og benytte flere sangtraditioner side om side \u2013 gode salmer (drop de d\u00e5rlige; en salme er ikke god, fordi den kaldes en salme) kan fungere side om side med gode lovsange (drop de d\u00e5rlige; en lovsang er ikke n\u00f8dvendigvis god, fordi den er ny eller er en rigtig \u201dsj\u00e6ler\u201d) og meditative sange fra fx Taiz\u00e9 eller Iona. Men det kr\u00e6ver noget af os. Det kr\u00e6ver, at vi forst\u00e5r at v\u00e6rds\u00e6tte det, hver sangtype kan. Og s\u00e5 foruds\u00e6tter det ydmyghed fra alle parter. Det vil sige, at vi er i stand til at \u201dgl\u00e6de os i hinandens gl\u00e6de\u201d og respektere hinandens spiritualitet. N\u00e5r der synges en sang\/salme, der ikke lige er min kop the, og den synges p\u00e5 en m\u00e5de, jeg ikke helt forst\u00e5r, kan jeg v\u00e6lge at s\u00e6tte en sur mine op, fordi jeg ikke f\u00e5r det, jeg<\/i> vil have. Men jeg kan ogs\u00e5 v\u00e6lge at l\u00e6ne mig fredfyldt tilbage og respektere og endda gl\u00e6de mig over, at netop den sang synes at forl\u00f8se min sidemands tro, l\u00e6ngsel, gl\u00e6de, sorg osv. Kan vi det, bliver en gudstjeneste \u2013 og en menighed \u2013 et godt sted at v\u00e6re!<\/p>\n <\/p>\n Nu skal der v\u00e6lges sange!<\/b><\/p>\n Nu er vi endelig fremme ved selve gudstjenesten, som vi skal v\u00e6lge f\u00e6llessange til. Hvordan g\u00f8r vi? F\u00f8lgende overvejelser er fornuftige at g\u00f8re sig.<\/p>\n \u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Man b\u00f8r v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5, hvor<\/i> i gudstjenesten en bestemt sang skal fungere<\/b><\/p>\n Det er ikke lige meget, om en bestemt sang ligger i begyndelsen af gudstjenesten, hvor der er fokus p\u00e5 lovprisning af Guds skaberv\u00e6rk og Hans gaver, eller den ligger til sidst, hvor vi skal sendes ud til vores tjeneste i hverdagen. Sangene skal underst\u00f8tte gudstjenestens rytme og \u201dgrammatik\u201d og v\u00e6re en f\u00f8dselshj\u00e6lper for tak, lovprisning, bekendelse, kald, udsendelse p\u00e5 hver sit sted i gudstjenesten. Det afg\u00f8rende er ikke efter min mening, hvilken type<\/i> sang, der er tale om \u2013 salme eller lovsang \u2013 men om sangen g\u00f8r det, den skal p\u00e5 netop det sted i gudstjenesten. For at kunne v\u00e6lge sange, der fungerer godt i forbindelse med gudstjenestens forskellige led, er det vigtigt at have kendskab til, hvad en gudstjeneste er. L\u00e6s derfor ogs\u00e5 artiklen \u201dAt tilrettel\u00e6gge en gudstjeneste<\/a>\u201d .<\/p>\n \u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Vurd\u00e9r teksterne <\/b><\/p>\n Der er ingen tvivl om, at den forkyndelse, som de fleste tager med sig hjem fra en gudstjeneste, er den, der udtrykkes i salmer og sange. (Det er lidt \u00e6rgerligt at vide, hvis man er forkynder og har brugt godt og vel en arbejdsdag p\u00e5 at lave verdens skarpeste pr\u00e6diken, men s\u00e5dan er det). Ord p\u00e5 vers og med rim, sat til en god melodi, er ikke til at sl\u00e5. S\u00e5danne ord bliver siddende i vores \u00f8rer og i vores sind. Eftersom sangene er s\u00e5 centrale for den trosopl\u00e6ring, der finder sted i gudstjenesten, b\u00f8r man v\u00e6re omhyggelig med sine valg. L\u00e6s salmerne og lovsangene, du v\u00e6lger, godt igennem. Repr\u00e6senterer de faktisk en sund teologi? Er sproget og billederne forst\u00e5elige og gavnlige? Er der et klart budskab i sangene? Det g\u00f8r m\u00e5ske ikke noget, at der er et gammelt ord og udtryk hist og her, s\u00e5 l\u00e6nge salmen overordnet har et klart budskab. Hvis en salme har mange vers og ikke alle vers fungerer godt p\u00e5 det sted i gudstjenesten, hvor man har t\u00e6nkt sig, den skal synges, eller hvis et eller to vers udtrykker en d\u00e5rlig teologi, er jeg personligt ret frimodig med at sk\u00e6re vers bort. Lav det samme kritiske arbejde med lovsangene. Vov en gang imellem ogs\u00e5 at bryde ud af den stereotype facon med at placere lovsangene i en blok p\u00e5 tre-fire sange. Pas dog p\u00e5 ikke at blive s\u00e5 kritisk, at det til sidst n\u00e6sten ikke er til at finde sange og salmer til en gudstjeneste, eller du tager pippet fra dem, der skal lede sangen.<\/p>\n \u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Vurd\u00e9r melodierne<\/b><\/p>\n Er melodien sangbar? En god melodi kan \u00e5bne en sang \u2013 og et hjerte og et sind \u2013 mens en d\u00e5rlig melodi kan spolere sangen. Kirkefaderen Basilios, der levede i 300-tallet, kaldte sangen og musikken for \u201dforkyndelsens honning\u201d. De bitre sandheder, man h\u00f8rte i forkyndelsen, gled lettere ned med musik! Augustin, der levede lidt senere i 300-tallet og ind i 400-tallet, var selv meget glad for musik. S\u00e5 glad, at det begyndte at bekymre ham. Han advarede derfor om, at musik og sang fik s\u00e5 st\u00e6rk en plads i gudstjenesten, at det tog magten fra selve indholdet i forkyndelsen. Det er helt klart, at faren findes, og vi m\u00e5 v\u00e6re opm\u00e6rksomme og ansvarlige i den m\u00e5de, vi bruger musikken p\u00e5, s\u00e5 den ikke bliver et instrument til manipulation af f\u00f8lelser.<\/p>\n Pr\u00f8v ogs\u00e5 at variere musikken p\u00e5 fx salmerne, s\u00e5 der ikke bliver et statisk skel mellem orgel\/salmer p\u00e5 den ene side og band\/lovsange p\u00e5 den anden. Nogle gamle salmer f\u00e5r noget nyt over sig ved at blive ledsaget af andre instrumenter end orgel. Brug i det hele taget mange forskellige instrumenter i gudstjenesten. Hvis I har en, der kan spille harmonika og en der kan spille violin, brug dem!<\/p>\n Det er et vanskeligt arbejde at v\u00e6lge sange til en gudstjeneste. Personligt mener jeg, det b\u00f8r ske i samarbejde mellem dem, der har indsigt i musikken og sangene og den\/de, der st\u00e5r for at lede gudstjenesten og forkyndelsen. Jeg mener, det er bet\u00e6nkeligt, at man mange steder s\u00e6tter purunge mennesker p\u00e5 den uriaspost, det ofte er, at v\u00e6lge sange. Men det er en balance, for ofte har de unge en energi og gl\u00e6de ved bestemte sange, de har oplevet som gode fx p\u00e5 lejre eller st\u00e6vner, og de vil gerne bringe dem med hjem. Man m\u00e5 ikke tage modet fra de unge, der kan spille og synge og gerne stiller sig til r\u00e5dighed med deres evner og gaver. Det skal vi byde velkommen. Men vi m\u00e5 gerne samtale og vejlede.<\/p>\n <\/p>\n Om at lede sangen<\/b><\/p>\n Hvis jeg har ret i, at den st\u00e6rkeste trosopl\u00e6ring i en gudstjeneste faktisk ligger i sangene, som vi synger, burde det v\u00e6re logisk, at b\u00e5de valget af sange, og hvordan sangene ledes under gudstjenesten, er genstand for kritisk refleksion. Man kan faktisk stille de samme tommelfingerregler op for en lovsangsleder, som for en pr\u00e6st. Krav om forberedelse, soberhed, tjenerskab.<\/p>\n S\u00f8ren Kierkegaard brugte et godt billede p\u00e5 den funktion, som pr\u00e6st og menighed har, og hvis min p\u00e5stand holder, kan samme billede bruges om en lovsangsleder og en menighed.<\/p>\n Kierkegaard brugte teateret som illustration og h\u00e6vdede, at vi normalt t\u00e6nker p\u00e5 pr\u00e6sten som skuespiller, Gud som suffl\u00f8r og menigheden som publikum. Det er forkert, mente han. I en gudstjeneste er pr\u00e6sten suffl\u00f8ren, menigheden er skuespilleren og Gud er publikum. Sagt med andre ord: Det er ikke Gud, der hvisker pr\u00e6sten i \u00f8ret, hvad han skal sige til sit \u201dpublikum\u201d. Det er pr\u00e6sten, der som suffl\u00f8r hj\u00e6lper menigheden med deres opgave: At vende al deres opm\u00e6rksomhed mod Gud, for hvis ansigt vi st\u00e5r.<\/p>\n Den holder, vil jeg h\u00e6vde, ogs\u00e5 for den eller de, der st\u00e5r foran en forsamling for at lede lovsang, og det g\u00e6lder for organister og pianister. Opgaven er ikke at komme i centrum eller blive set, men i at s\u00e6tte menigheden i stand til at f\u00e5 forl\u00f8st og udtrykt den tak, bekendelse, l\u00e6ngsel og b\u00f8n, der bor i den enkelte og g\u00f8re os \u00e5bne for at modtage det, Gud r\u00e6kker os.<\/p>\n