Af Ole Lundegaard<\/i><\/p>\n
Mens alle kristne kirker praktiserer d\u00e5b og nadver (eneste undtagelse er Frelsens h\u00e6r), er der er forskelle i den betydning, de enkelte kirker till\u00e6gger d\u00e5b og nadver, s\u00e5vel som den m\u00e5de, vi bruger dem p\u00e5.<\/p>\n
Der er ogs\u00e5 forskel p\u00e5, hvordan vi betegner dem. Den katolske og den lutherske kirke taler om \u00a0\u201dsakramenter\u201d, de ortodokse taler om \u201dhellige mysterier\u201d, mens de fleste frikirkefolk hellere taler om \u201dpagtstegn\u201d, \u201dpagtshandlinger\u201d, \u201dhellige handlinger\u201d (p\u00e5 engelsk: holy ordinances) eller \u201dsymbolhandlinger\u201d.<\/p>\n
Baptisters t\u00f8ven overfor at tale om \u201dsakramenter\u201d har b\u00e5de teologiske og historiske grunde. Det er ikke opgaven her at give en lang udredning om dette, men blot nogle f\u00e5 kommentarer.<\/p>\n
Katolikkerne regner med syv sakramenter: D\u00e5ben, nadveren (eukaristien), firmelsen (h\u00e5ndsp\u00e5l\u00e6ggelse med b\u00f8n om Hellig\u00e5ndens udrustning), skriftem\u00e5let, de syges salvelse, \u00e6gteskabet og ordinationen. Lutheranerne regner kun med to sakramenter, d\u00e5ben og nadveren, selvom man kan sige at Ordets forkyndelse er grundsakramentet og d\u00e5b og nadver er \u201dsynlige\u201d ord. Sakramenterne regnes som indstiftet af Kristus og forst\u00e5s som synlige tegn, der formidler Guds n\u00e5de.<\/p>\n
Ordet \u201c sakramente\u201d stammer ikke fra Bibelen, men er latin og stammer oprindelig fra det milit\u00e6re sprog, hvor et \u201dsacramentum\u201d i Romerriget var den ed, soldaten svor til sin h\u00e6rf\u00f8rer, den s\u00e5kaldte \u201dfane-ed\u201d. Ordets oprindelse er \u201dsacer\u201d, der betyder \u201dhellig\u201d, og det hellige bestod oprindelig i l\u00f8ftets ukr\u00e6nkelighed. Overtr\u00e5dte man eden, blev det straffet med d\u00f8den.<\/p>\n
Da den kristne kirke blev romersk statsreligion, gled ordet ind i kirkens sprog og fik nu den yderligere betydning, at d\u00e5ben og nadveren som sakramenter p\u00e5 en unik m\u00e5de gav den troende del i frelsen.<\/p>\n
Mens vi deler katolikkernes og lutheranernes forst\u00e5else af sakramenter\/pagtstegn som synlige tegn, der hj\u00e6lper de troende til at erfare og sanse Guds n\u00e6rv\u00e6r, forst\u00e5r vi ikke Guds n\u00e5de og frelse som bundet<\/i> til nogle f\u00e5 handlinger, men snarere, at Gud kan m\u00f8de den enkelte pr\u00e6cis som Gud vil. S\u00e5 mens d\u00e5ben og nadveren anerkendes som s\u00e6rlige pagttegn i kraft af, at Jesus selv giver befaling om dem, er Guds frelse st\u00f8rre og Guds frihed kan ikke begr\u00e6nses.[1]<\/a><\/p>\n Vi ser netop d\u00e5ben og nadveren som gaver, Gud har givet os som pagtstegn<\/i>. De knytter os sammen som \u00e9t folk under \u00e9n Herre. Men Gud har ogs\u00e5 givet andre m\u00e5der, hvorigennem vi selv dels modtager dels formidler Guds frelse (n\u00e5demidler eller sakramenter om man vil). Hvis vi forholder os til Jesu ord og anvisninger om de m\u00e5der, vi kan have f\u00e6llesskab med vores herre p\u00e5 og tjene hans rige m\u00e5tte vi s\u00e5 ikke ogs\u00e5 tale om et \u201dtilgivelsens sakramente\u201d, \u201dfredsstiftningens sakramente\u201d, sakramentet \u201dat give en t\u00f8rstende et b\u00e6ger koldt vand\u201d, \u201db\u00f8nnens sakramente\u201d osv.?<\/p>\n For ikke at begr\u00e6nse Guds frelsende arbejde i verden, men samtidig fastholde, at der er tegn, som Jesus giver os, som p\u00e5 en s\u00e6rlig m\u00e5de knytter os sammen med ham og hinanden i tjenesten for Guds rige, taler vi om d\u00e5b og nadver som s\u00e6rlige \u201dpagtstegn\u201d (eller lignende).<\/p>\n