Af Lone M\u00f8ller-Hansen<\/i><\/p>\n
Nadveren er et af de to pagtstegn, som fejres i en baptistisk gudstjeneste \u2013 det andet pagtstegn er d\u00e5ben.<\/p>\n
Nadveren indstiftes af Jesus ved p\u00e5skem\u00e5ltidet sk\u00e6rtorsdag. Ved nadveren l\u00e6ses oftest en af beretningerne om nadverens indstiftelse, 1. Kor. 11:23-26(-29) eller Matt. 26:26-29.<\/p>\n
Nadveren kaldes mange ting. Det danske ord \u201dnadver\u201d betyder oprindeligt aftensm\u00e5ltid. Det er ogs\u00e5 kaldt br\u00f8dets brydelse, eukaristi (taksigelse) og kommunion (f\u00e6llesskab). De forskellige navne afsl\u00f8rer, hvilket aspekt i nadveren, der l\u00e6gges v\u00e6gt p\u00e5. Nadveren har alts\u00e5 flere betydninger. Lad os n\u00e6vne fem perspektiver fra den nutidige \u00f8kumeniske nadverteologi.[1]<\/a><\/p>\n Nadveren er taksigelse<\/b> til Faderen, en lovprisning til Gud, som i Jesu korsd\u00f8d har forsonet hele skaberv\u00e6rket med sig selv. Br\u00f8d og vin, som er frugter af menneskers arbejde, b\u00e6res frem for Faderen med tak.<\/p>\n Nadveren er ihukommelse<\/b> \u2013 hvilket ikke kun betyder at mindes, men at Guds gerning er virksom her og nu, en levende erfaring og virkelighed.<\/p>\n Nadveren er p\u00e5kaldelse af Hellig\u00e5nden<\/b>. Ogs\u00e5 i nadveren er den korsf\u00e6stede og opstandne Kristus n\u00e6rv\u00e6rende. Nadveren understreger den ubrydelige enhed mellem S\u00f8nnen og \u00c5nden.<\/p>\n Nadveren er de troendes f\u00e6llesskab<\/b>. \u201dFordi der er \u00e9t br\u00f8d, er vi alle \u00e9t legeme, for vi f\u00e5r alle del i det ene br\u00f8d\u201d (1. Kor. 10:17). Af samme grund er det vigtigt for symbolikken, at det virkelig er \u00e9t br\u00f8d <\/i>\u2013 og gerne et nybagt br\u00f8d \u2013 der brydes ved nadveren. Nadveren symboliserer ogs\u00e5 solidarisk f\u00e6llesskab med dem, der sulter, og den er en udfordring til os alle om at dele \u201dvort daglige br\u00f8d\u201d, som n\u00e6vnt i Fadervor.<\/p>\n Af hensyn til \u201ddet hellige f\u00e6llesskab\u201d b\u00f8r uoverensstemmelser v\u00e6re ude af verden, f\u00f8r man deltager i nadveren (1. Kor. 11:29). I nogle traditioner er der stor betoning p\u00e5 syndsbekendelse og tilgivelse i forbindelse med nadveren. Betydningen af nadveren som det, der skaber og opretholder f\u00e6llesskabet, blev ogs\u00e5 betonet i den tidlige kristne kirke, hvor alle, der ikke deltog i s\u00f8ndagens gudstjeneste og nadverfejring, fik nadveren bragt i deres hjem af menighedens tjenere.<\/p>\n Endelig er nadveren Gudsrigets m\u00e5ltid<\/b>. N\u00e5r Jesus spiser sammen med mennesker, forkynder han samtidig Guds rige, ligesom han taler om det m\u00e5ltid, han og vi engang skal deltage i i Gudsriget. M\u00e5ltidsf\u00e6llesskabet er et synligt tegn p\u00e5 Guds k\u00e6rlighed til os og hans n\u00e6rv\u00e6r. I nadveren forts\u00e6tter dette f\u00e6llesskab med Jesus Kristus som et tegn p\u00e5 Guds riges tilstedev\u00e6relse iblandt os. Nadveren er dermed en fest, hvor kirken fejrer Herrens n\u00e6rv\u00e6r, og samtidig er den en sendelse af kirken til verden.<\/p>\n Der l\u00e6gges forskellig v\u00e6gt p\u00e5 nadverens betydning. I nogle kristne traditioner betones Kristi n\u00e6rv\u00e6r i de indviede nadver-elementer, hvorfor de behandles med en s\u00e6rlig respekt. I den baptistiske tradition har fokus v\u00e6ret p\u00e5 nadveren som et \u201dmindem\u00e5ltid\u201d, og den er i mange menigheder blevet afholdt \u00e9n gang om m\u00e5neden. I de senere \u00e5r er der blevet lagt mere v\u00e6gt p\u00e5 nadveren, og p\u00e5, at den b\u00f8r fejres hyppigere. Hver af de ovenfor n\u00e6vnte perspektiver bliver ogs\u00e5 oftere understreget, n\u00e5r menigheden fejrer \u201dHerrens m\u00e5ltid\u201d.<\/p>\n Hos baptister har vi i dag \u201d\u00e5bent nadverbord\u201d, hvilket vil sige, at alle troende kan deltage i nadveren, der fejres ved \u201dHerrens bord\u201d. Noget s\u00e5dant er desv\u00e6rre ikke tilf\u00e6ldet i alle kirker, fx har den romersk-katolske kirke ikke \u00e5bent nadverbord. Deltager man i en gudstjeneste i en katolsk kirke, vil det som oftest forventes, at man som ikke-katolik g\u00e5r frem og l\u00e6gger h\u00f8jre h\u00e5nd p\u00e5 hjertet. Herp\u00e5 modtager man ikke br\u00f8d og vin, men en velsignelse. Samme fremgangsm\u00e5de v\u00e6lger nogle katolikker, hvis de deltager i nadveren i fx en baptistkirke. I Lima-dokumentet [1]<\/a> st\u00e5r: \u201dS\u00e5 l\u00e6nge kristne ikke kan forenes om det samme nadverbord i fuldt f\u00e6llesskab for at spise det samme br\u00f8d og drikke af den samme kalk, sv\u00e6kkes deres missionerende vidnesbyrd b\u00e5de individuelt og i f\u00e6llesskab.\u201d<\/p>\n Nadver-liturgien har i \u00e6ldre traditioner v\u00e6ret meget omfangsrig. I baptistisk tradition er den meget enkel. Ogs\u00e5 her har der v\u00e6ret en udvikling de senere \u00e5r mod en st\u00f8rre liturgisk mangfoldighed. Ofte blev nadveren, i form af brudt br\u00f8d og sm\u00e5 glas med vin eller saft, delt ud af to eller flere nadvertjenere til den siddende menighed. Nu er der st\u00f8rre alsidighed, og det er ikke ualmindeligt, at menigheden kommer frem og modtager nadver ved nadvertjenere, som st\u00e5r med br\u00f8d og vin\/saft.<\/p>\n [1]<\/a> Lima-dokumentet (1982) \u2019Baptism, Eucharist and Ministry<\/a>\u2019 foreligger i dansk overs\u00e6ttelse (1984) med titlen: \u2019D\u00e5b, nadver, embede\u2019, udgivet af Det \u00f8kumeniske F\u00e6llesr\u00e5d.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Af Lone M\u00f8ller-Hansen Nadveren er et af de to pagtstegn, som fejres i en baptistisk gudstjeneste \u2013 det andet pagtstegn er d\u00e5ben. Nadveren indstiftes af Jesus ved p\u00e5skem\u00e5ltidet sk\u00e6rtorsdag. Ved nadveren l\u00e6ses oftest en af beretningerne om nadverens indstiftelse, 1. Kor. 11:23-26(-29) eller Matt. 26:26-29. Nadveren kaldes mange ting. Det danske ord \u201dnadver\u201d betyder oprindeligt … <\/p>\n
<\/p>\n
\n