{"id":205,"date":"2017-05-08T08:35:20","date_gmt":"2017-05-08T08:35:20","guid":{"rendered":"http:\/\/new.liturgi.dk\/?page_id=205"},"modified":"2017-05-08T08:35:20","modified_gmt":"2017-05-08T08:35:20","slug":"barnevelsignelse","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/liturgi.dk\/?page_id=205","title":{"rendered":"Barnevelsignelse"},"content":{"rendered":"
\n

Af Ole Lundegaard<\/i><\/p>\n

Jesus velsigner b\u00f8rnene<\/b><\/p>\n

Barnevelsignelsen finder sin bibelske baggrund i beretningen i Markus 10,13-16, hvor nogle for\u00e6ldre kommer til Jesus med deres sm\u00e5 b\u00f8rn, for at han skal l\u00e6gge sine h\u00e6nder p\u00e5 dem og velsigne dem. Den beretning l\u00e6ses altid ved barnevelsignelser og tjener som et klart forbillede.<\/p>\n

Det betyder dog ikke, at de kristne fra begyndelsen fejrede barnevelsignelse. Vi ved faktisk ikke meget om dette, men da barned\u00e5ben vandt indpas i l\u00f8bet af 2. og 3. \u00e5rhundrede og i mange \u00e5r derefter blev den eneste form for d\u00e5b, forsvandt behovet for at have en anden takke- og velsignelseshandling for b\u00f8rnene. Endnu f\u00f8r barned\u00e5ben var der j\u00f8dernes omsk\u00e6relse af drengeb\u00f8rn, som ogs\u00e5 tjente som det \u201dovergangsritual\u201d, som en barnevelsignelse og en barned\u00e5b er.<\/p>\n

Barnevelsignelsen opfylder ligesom barned\u00e5ben og omsk\u00e6relsen en vigtig funktion som et \u00f8jeblik og et sted, hvor for\u00e6ldrenes taknemmelighed og deres \u00f8nske om forb\u00f8n for deres barn og dem selv finder et synligt udtryk. Samtidig minder den menigheden om dens ansvar for at drage omsorg for barnet og dets for\u00e6ldre.<\/p>\n

De historiske r\u00f8dder<\/b><\/p>\n

I middelalderen kender man barnevelsignelsen fra den gruppe kristne, der gik under navnet \u201dpaulikanerne\u201d (og som vi i \u00f8vrigt ikke ved s\u00e6rligt meget om). Deres historie g\u00e5r tilbage til 600-tallet. Af paulikanernes menighedsorden kan vi se, at de praktiserede barnevelsignelse, der i \u00f8vrigt ogs\u00e5 indbefattede navngivelse.[1]<\/a><\/p>\n

Anabaptisterne tog skikken op. Balthasar H\u00fcbmaier skrev i 1525: \u201dVi har offentligt sagt, at b\u00f8rn ikke b\u00f8r d\u00f8bes. I stedet for d\u00e5b har jeg sammenkaldt menigheden, og n\u00e5r barnet er b\u00e5ret ind, har jeg p\u00e5 tysk udlagt teksten om, hvordan man f\u00f8rte b\u00f8rn til Jesus. N\u00e5r barnet har f\u00e5et sit navn, har hele menigheden b\u00f8jet kn\u00e6 og bedt for barnet og anbefalet det til Kristus, at han i sin n\u00e5de m\u00e5tte tage h\u00e5nd om den lille.\u201d Og s\u00e5 tilf\u00f8jer han, m\u00e5ske lidt overraskende: \u201dMen hvis for\u00e6ldrene alligevel f\u00f8ler sig usikre og er ivrige efter, at barnet skal d\u00f8bes, s\u00e5 g\u00f8r jeg det.\u201d[2]<\/a>\u00a0 Denne sidste bem\u00e6rkning har rod i, at den katolske forkyndelse om arvesynden har fyldt for\u00e6ldrene med angst for, at deres ud\u00f8bte b\u00f8rn skulle g\u00e5 fortabt. I sj\u00e6les\u00f8rgerisk sammenh\u00e6ng har H\u00fcbmaier alts\u00e5 renonceret p\u00e5 sin dogmatik!<\/p>\n

I det 17. \u00e5rhundrede fandt barnevelsignelsen efterh\u00e5nden en ret fast form blandt britiske og amerikanske baptister[3]<\/a>, og vi har dokumentation for, at det er herfra, danske baptister l\u00e6rte den at kende i 1800-tallet.<\/p>\n

 <\/p>\n

Hvorn\u00e5r blev barnevelsignelsen indf\u00f8rt i danske baptistmenigheder?<\/b><\/p>\n

Den tidligste reference til barnevelsignelse blandt danske baptister synes at findes i et referat fra Baptisternes Konference i Ordrup, 10. maj 1852, hvor det hedder: \u201dOm de sm\u00e5 b\u00f8rn skal velsignes? Ja, n\u00e5r for\u00e6ldrene forlanger det.\u201d. Om denne velsignelse er foreg\u00e5et i hjemmet eller i kirken, forlyder ikke, men det er mest sandsynligt, at den er foreg\u00e5et i hjemmet. En s\u00e5dan praksis synes heller ikke umiddelbart at have spredt sig og bidt sig fast. Nogle \u00e6ldre baptister kan fort\u00e6lle, at de kan huske en \u00e5rlig<\/i> velsignelse af alle b\u00f8rn, der var blevet f\u00f8dt det p\u00e5g\u00e6ldende \u00e5r.<\/p>\n

Barnevelsignelse under en gudstjeneste og i den form, de fleste kender den i dag, er tilsyneladende ikke \u00e6ldre end 1950\u00b4erne, hvor pastor Aage Baungaard Thomsen indf\u00f8rte den i Kristuskirken i 1956, og vi skal frem til 1960\u00b4erne f\u00f8r skikken begynder at brede sig ud over landet og bliver almindelig.<\/p>\n

 <\/p>\n

Hvad betyder barnevelsignelsen?<\/b><\/p>\n

Den teologiske refleksion over handlingen har v\u00e6ret sparsom blandt danske baptister. \u00d8nsket om barnevelsignelsen synes prim\u00e6rt at komme fra for\u00e6ldrene fremfor at blive doceret fra pr\u00e6ster og teologer. Men lidt er der dog blevet sagt. K. Kyr\u00f8-Rasmussen skriver i 1967, at b\u00f8rnene er givet af Gud og skal derfor overgives til Hans omsorg \u2013 \u201dgerne i menighedens midte ved en s\u00e6rlig anledning i gudstjenesten, hvor der takkes for og bedes for b\u00f8rnene, og for\u00e6ldre og menighed sammen helliger sig til at opdrage dem i troen.\u201d[4]<\/a> Per N\u00f8rgaard citeres i 1977 for f\u00f8lgende: \u201dUd\u00f8bte b\u00f8rn anses efter Jesu ord om b\u00f8rnenes plads i Guds rige … som uden behov for d\u00e5b, indtil Kristus ved evangeliets forkyndelse kalder dem dertil. B\u00f8rnenes plads i menigheden understreges af en barnevelsignelse.\u201d[5]<\/a>\u00a0 F\u00f8rst med F\u00f8ltveds forlags overs\u00e6ttelse og udgivelse af den svenske baptistteolog, Bert Franz\u00e9ns bog, Guds forspring<\/i>, har vi p\u00e5 dansk f\u00e5et en teologi om barnet og for barnevelsignelsen.[6]<\/a><\/p>\n

Franz\u00e9n understreger barnevelsignelsens tredobbelte funktion. 1) Barnevelsignelsen er f\u00f8rst og fremmest en taksigelses- og gl\u00e6desfest. At for\u00e6ldrene kommer med deres barn er i sig selv en bekendelse til Gud som Skaberen. 2) Barnevelsignelsen er ogs\u00e5 for for\u00e6ldrenes skyld. Ved at bringe deres barn til menighedens f\u00e6llesskab udtrykker de deres \u00f8nske om, at barnet m\u00e5 blive en del af den samme \u00e5ndelige historie, som er deres egen. Derfor indbefatter de fleste b\u00f8nner i forbindelse med handlingen ogs\u00e5 en b\u00f8n for for\u00e6ldrene. 3) Barnevelsignelsen har for det tredje ogs\u00e5 en funktion i forhold til menigheden, som mindes om deres ansvar som trosf\u00e6llesskab for barnet.<\/p>\n

Velsignelsen \u201d\u00e6ndrer\u201d ikke barnets status \u2013 som baptister tror vi, at barnet allerede er <\/i>Guds barn \u2013 men formidler Guds velsignelse til barnet og minder for\u00e6ldre og menighed om deres opgave.<\/p>\n

 <\/p>\n

Indholdet<\/b><\/p>\n

F\u00f8lgende elementer h\u00f8rer normalt med til en barnevelsignelse, uden at alle elementer n\u00f8dvendigvis inddrages alle steder.<\/p>\n

\u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 En eller flere sange eller salmer. Ofte vil det v\u00e6re godt b\u00e5de med en salme\/sang, der taler til de voksne samt en b\u00f8rnesang.<\/p>\n

\u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Skriftl\u00e6sning fra Markus 10,13-16 er indlysende, men dertil kan f\u00f8jes andre. I liturgiforslagene til\u00a0Barnevelsignelse<\/a>\u00a0vil\u00a0du kunne finde andre forslag.<\/p>\n

\u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 En kort orientering om barnevelsignelsens baggrund og mening.<\/p>\n

\u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 En kort tale til for\u00e6ldrene med lyk\u00f8nskning og med p\u00e5mindelse om gaven og ansvaret ved at v\u00e6re for\u00e6ldre.<\/p>\n

\u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Evt. tilsp\u00f8rgsel til for\u00e6ldrene om de vil opdrage deres barn i den kristne tro. Dette er ikke almindeligt i Danmark, men praktiseres nogle steder efter model fra de engelske baptister. (Barnevelsignelse B<\/a>). Det tjener til at understrege betydningen af det ansvar, som for\u00e6ldrene har. Man kan udvide tilsp\u00f8rgslen til ogs\u00e5 at g\u00e6lde 1) den n\u00e6rmeste familie og 2) menigheden. Begge parter bedes evt. om at tilkendegive deres vilje til at st\u00e5 bag familie og barn med st\u00f8tte og forb\u00f8n.<\/p>\n

\u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 B\u00f8n \u2013 for barnet efterfulgt af b\u00f8n for for\u00e6ldre og eventuelle s\u00f8skende og n\u00e6rmeste familie.<\/p>\n

\u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Fadervor \u2013 det er naturligt at bede Fadervor p\u00e5 dette sted i gudstjenesten.<\/p>\n

\u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Velsignelsen \u2013 mens pr\u00e6sten l\u00e6gger sin h\u00e5nd p\u00e5 barnets hoved, lyses den aronitiske velsignelse (\u201dHerren velsigne dig og bevare dig…\u201d). Andre velsignelser kan naturligvis anvendes.<\/p>\n

\u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Nogle for\u00e6ldre foretr\u00e6kker, at pr\u00e6sten holder barnet i sine arme, mens velsignelsen lyses, andre \u00f8nsker selv at holde deres barn. Aftal dette p\u00e5 forh\u00e5nd.<\/p>\n

\u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Er der s\u00f8skende, lad dem komme med op, og er de gamle nok, inddrag dem i det, der siges til for\u00e6ldrene om at v\u00e6re familie for den lille nye.<\/p>\n

\u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Overr\u00e6kkelse af en gave. Det er oplagt at bruge S\u00f8ren P. Grarups, Til dig fra din kirke<\/i>, F\u00f8ltveds forlag. Det kan ogs\u00e5 v\u00e6re en B\u00f8rnebibel eller andet.<\/p>\n

 <\/p>\n

Praktisk <\/b><\/p>\n

Som regel placeres barnevelsignelsen i begyndelsen af gudstjenesten, bl.a. fordi barnet s\u00e5 ikke n\u00e5r at blive alt for uroligt, og s\u00e5 de \u00f8vrige tilstedev\u00e6rende b\u00f8rn kan v\u00e6re med, inden de \u2013 som det foreg\u00e5r de fleste steder \u2013 g\u00e5r i B\u00f8rnekirke efter den f\u00f8rste del af gudstjenesten.<\/p>\n

 <\/p>\n


<\/p>\n
\n
\n

[1]<\/a> Bert Franzen, Guds forspring. Om b\u00f8rnene og Guds rige<\/i>. F\u00f8ltveds forlag 1994, s. 113f.<\/p>\n<\/div>\n

\n

[2]<\/a> Franzen, Guds forspring, s. 115<\/p>\n<\/div>\n

\n

[3]<\/a> Franzen, Guds forspring, s. 116<\/p>\n<\/div>\n

\n

[4]<\/a> K. Kyr\u00f8-Rasmussen, Hvad skal vi med Kirken?<\/i> Baptisternes forlag, 1967. s. 62f.<\/p>\n<\/div>\n

\n

[5]<\/a> Per N\u00f8rgaard i en note i Peder H\u00f8jen, Tro og d\u00e5b<\/i>, Lumen 1977, s. 136<\/p>\n<\/div>\n

\n

[6]<\/a> Bert Franzen, Guds forspring. Om b\u00f8rnene og Guds rige.<\/i> F\u00f8ltveds forlag 1994, s. 113-124.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Ole Lundegaard Jesus velsigner b\u00f8rnene Barnevelsignelsen finder sin bibelske baggrund i beretningen i Markus 10,13-16, hvor nogle for\u00e6ldre kommer til Jesus med deres sm\u00e5 b\u00f8rn, for at han skal l\u00e6gge sine h\u00e6nder p\u00e5 dem og velsigne dem. Den beretning l\u00e6ses altid ved barnevelsignelser og tjener som et klart forbillede. Det betyder dog ikke, at … <\/p>\n

Continue reading “Barnevelsignelse”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":113,"parent":16,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-205","page","type-page","status-publish","has-post-thumbnail","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/205","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=205"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/205\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":206,"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/205\/revisions\/206"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/16"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/113"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=205"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}