{"id":207,"date":"2017-05-08T08:36:01","date_gmt":"2017-05-08T08:36:01","guid":{"rendered":"http:\/\/new.liturgi.dk\/?page_id=207"},"modified":"2017-05-08T08:36:01","modified_gmt":"2017-05-08T08:36:01","slug":"daben","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/liturgi.dk\/?page_id=207","title":{"rendered":"D\u00e5ben"},"content":{"rendered":"<p><i>Af Jacob Broholm M\u00f8ller<\/i><\/p>\n<p>D\u00e5ben st\u00e5r meget centralt i kristendommen, og den har mange facetter. Derfor er der forskellige m\u00e5der at anskue d\u00e5ben p\u00e5.<\/p>\n<p><b>D\u00e5ben som ritual<\/b><\/p>\n<p>D\u00e5ben er en rituel handling, der best\u00e5r i, at den person, der skal d\u00f8bes, neddykkes (heraf oprindeligt ordet \u201dd\u00e5b\u201d) i vand, oftest i et d\u00e5bsbassin i kirkebygningen, men til tider i en fjord\/s\u00f8 eller ved hav\/strand.<\/p>\n<p>Jesus selv omtaler n\u00f8dvendigheden af d\u00e5ben for at komme ind i Guds rige (Joh. 3:5). D\u00e5ben fungerer derfor som det ritual, hvormed en person indlemmes i den lokale, kristne menighed \u2013 og i Jesu Kristi kirke p\u00e5 jord. D\u00e5ben er ikke en \u201dloyalitetserkl\u00e6ring\u201d til kirken, men til kirkens Herre, Jesus Kristus. D\u00e5ben er et pagtstegn mellem den d\u00f8bte og Gud (se 1. Pet. 3:21). Se\u00a0<a title=\"Link: http:\/\/liturgi.dk\/155\" href=\"http:\/\/liturgi.dk\/155\" target=\"_blank\" rel=\"nofollow noopener noreferrer\">pagstegn &#8211; d\u00e5b nadver<\/a><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>D\u00e5ben i Ny Testamente<\/b><\/p>\n<p>N\u00e5r vi taler om d\u00e5b i Det nye Testamente, skelner vi som regel mellem Johannes D\u00f8berens d\u00e5b og bekendelsesd\u00e5ben befalet af Jesus Kristus.<\/p>\n<p>Johannes D\u00f8berens d\u00e5b <b>(<\/b>se fx Matt. 3:1-12) har karakter af en omvendelsesd\u00e5b. Det er alts\u00e5 en afl\u00e6ggelse af det gamle, syndige liv og indvielse til et nyt liv. Hans d\u00e5b ritualiserer omvendelsen og giver syndsforladelse med en samtidig formaning om fremtidig livsf\u00f8relse. Men Johannes D\u00f8beren v\u00e9d godt, at han \u201dkun\u201d d\u00f8ber med vand, og at der kommer en, der er st\u00e6rkere efter ham, nemlig Jesus, der ikke kun d\u00f8ber med vand, men ogs\u00e5 med Hellig\u00e5nden. Jesus kommer da ogs\u00e5 til Johannes D\u00f8beren og bliver d\u00f8bt af ham i Jordanfloden (Matt. 3:13-17). Da Jesus bliver d\u00f8bt af Johannes D\u00f8beren, bliver Jesus indviet til tjeneste.<\/p>\n<p>Den kristne d\u00e5b har ogs\u00e5 karakter af omvendelse, men den forst\u00e5s i Det nye Testamente dybest set som en opfyldelse af Johannes D\u00f8berens forkyndelse af \u201dden st\u00e6rkere\u201d, nemlig Kristus (Matt. 3:11f.). Derfor er al kristen d\u00e5b en bekendelse af Jesus som Messias\/Kristus. I baptistkirken afl\u00e6gger den, der d\u00f8bes, ofte et vidnesbyrd om sin tro. D\u00e5ben er begyndelsen \u2013 og ikke slutningen \u2013 for den d\u00f8btes forhold til Jesus Kristus. Vidnesbyrdet er s\u00e5ledes et vidnesbyrd om Guds handling i den d\u00f8btes liv, og om, at det er Gud, der handler i d\u00e5ben og m\u00f8der mennesket her.<\/p>\n<p>Det er usikkert, om Jesus selv har praktiseret d\u00e5b (se Joh. 4:1f.), men det fremg\u00e5r af Det nye Testamente, at optagelsen i den kristne menighed fra begyndelsen er sket gennem d\u00e5ben, og d\u00e5ben er p\u00e5budt af den opstandne Herre. Herom berettes der i \u201dmissionsbefalingen\u201d (se fx Matt. 28:18-20). N\u00e5r vi i dag d\u00f8ber, sker det med forbillede heri, i \u201dFaderens, S\u00f8nnens og Hellig\u00e5ndens navn\u201d, alts\u00e5 i den treenige Guds navn. Dette er den mest udbredte d\u00e5bsformel inden for kristenheden. I Apostlenes Gerninger m\u00f8der vi tillige d\u00e5b, der finder sted i \u201d(Herren) Jesu navn\u201d (se ApG. 2,38; 8,16; 10,48 og 19,5).<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>D\u00e5ben i kirkens historie<\/b><\/p>\n<p>I den katolske og i den ortodokse irke har man siden det 4. eller 5. \u00e5rhundrede \u2013 og senere herhjemme i Folkekirken \u2013 d\u00f8bt b\u00f8rn kort efter f\u00f8dslen. Siden 1500-tallet har barned\u00e5bens gyldighed v\u00e6ret et stridssp\u00f8rgsm\u00e5l i den vestlige kirkehistorie, idet anabaptisterne l\u00e6rte, at barned\u00e5ben var ugyldig. De d\u00f8bte derfor folk, der var blevet d\u00f8bt som sp\u00e6de, hvilket skabte stor vrede hos de traditionelle kirker. D\u00e5ben regnes nemlig som et tegn, der kun kan foretages \u00e9n gang. Vi har som baptister st\u00e5et fast p\u00e5, at d\u00e5ben skulle v\u00e6re en bevidst handling fra den d\u00f8btes side, men bl.a. som en konsekvens af de \u00f8kumeniske samtaler i 1970\u2019erne, har der siden 1984 v\u00e6ret praktiseret \u201doverf\u00f8rt medlemskab\u201d i danske baptistkirker. Det betyder, at folk, der er barned\u00f8bte, kan modtages som medlemmer af menigheden i de fleste baptistkirker. Det kan fx. ske ved et ritual i gudstjenesten, hvor troen p\u00e5 Kristus bekr\u00e6ftes.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>D\u00e5bens betydning<\/b><\/p>\n<p>D\u00e5ben sker ved, at d\u00e5bskandidaten neddykkes i vand. Den person, der d\u00f8bes, var tidligere kl\u00e6dt helt i hvidt for at symbolisere, at man ved d\u00e5ben renses for enhver synd. I dag sker det lige s\u00e5 ofte, at man d\u00f8bes i noget af sit almindelige t\u00f8j.<\/p>\n<p>D\u00e5bshandlingen, der udf\u00f8res ved neddykkelse, er et tegn p\u00e5, at man afl\u00e6gger sit \u201dgamle liv\u201d og oprejses til et helt nyt liv ved og med Jesus Kristus (se Rom. 6:3-11). D\u00e5ben spejler dermed ogs\u00e5 p\u00e5skens begivenheder og f\u00f8jer hertil pinsens gave, idet d\u00e5ben efterf\u00f8lges med forb\u00f8n om, at Hellig\u00e5nden udruster den d\u00f8bte med n\u00e5degaver til tjeneste.<\/p>\n<p>Jesus selv karakteriserer ogs\u00e5 sin d\u00f8d ved brug af d\u00e5bsbilledet (Mark. 10:38; Luk. 12:50). D\u00e5ben h\u00e6nger alts\u00e5 t\u00e6t sammen med l\u00e6ren om Kristus. Det ser vi ogs\u00e5, idet d\u00e5ben karakteriseres som en \u201dif\u00f8relse af Kristus\u201d (Gal. 3:27, jf. Rom. 13:14). D\u00e5ben indvier os til at tjene Gud og vores n\u00e6ste.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>D\u00e5bsgudstjenesten<\/b><\/p>\n<p>Der er ikke en fast liturgi for, hvordan en d\u00e5bsgudstjeneste skal foreg\u00e5, men oftest vil man l\u00e6gge selve d\u00e5bshandlingen tidligt i gudstjenesten. F\u00f8rst vil pr\u00e6st og d\u00e5bskandidaten tr\u00e6de frem foran menigheden. Pr\u00e6sten taler om d\u00e5bens betydning, inden d\u00e5bskandidaten afl\u00e6gger sit vidnesbyrd. \u00d8nsker d\u00e5bskandidaten ikke at g\u00f8re dette af en eller anden grund, vil vedkommende oftest l\u00e6se en eller flere d\u00e5bstekster fra Det nye Testamente. Dern\u00e6st vil pr\u00e6sten og d\u00e5bskandidaten g\u00e5 i d\u00e5bsbassinet, nogle gange mens menigheden synger en salme. Efter at have bekendt sin tro p\u00e5 Jesus Kristus som Herre og Frelser, d\u00f8bes han\/hun i den treenige Guds navn.<\/p>\n<p>Mens pr\u00e6sten og d\u00e5bskandidaten kl\u00e6der om, forts\u00e6tter menigheden gudstjenesten. N\u00e5r pr\u00e6sten og d\u00e5bskandidaten kommer tilbage, vil den nyd\u00f8bte blive budt velkommen i menigheden. Det kan have form som en \u201dpr\u00e6sentation\u201d for hele menighedsfamilien og rundes af med forb\u00f8n. Det sker oftest ved, at menighedens medlemmer sl\u00e5r kreds om den nyd\u00f8bte, imens denne kn\u00e6ler. Kredsen vil oftest best\u00e5 af dem, der er t\u00e6ttest p\u00e5 den nyd\u00f8bte. De l\u00e6gger deres h\u00e6nder p\u00e5 vedkommende, mens nogle af dem leder i forb\u00f8n for den nyd\u00f8bte. Forb\u00f8nnen vil fokusere p\u00e5 den d\u00f8btes liv, og den tjener i h\u00f8j grad som en markering af d\u00e5ben som begyndelsen p\u00e5 vedkommendes tjeneste i menigheden og udrustningen hertil.<\/p>\n<p>Efter gudstjenestefejringen vil der oftest v\u00e6re mulighed for, at menighedens medlemmer og andre kan bringe en hilsen til den d\u00f8bte, fx. ved kirke-kaffe eller -frokost.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Af Jacob Broholm M\u00f8ller D\u00e5ben st\u00e5r meget centralt i kristendommen, og den har mange facetter. Derfor er der forskellige m\u00e5der at anskue d\u00e5ben p\u00e5. D\u00e5ben som ritual D\u00e5ben er en rituel handling, der best\u00e5r i, at den person, der skal d\u00f8bes, neddykkes (heraf oprindeligt ordet \u201dd\u00e5b\u201d) i vand, oftest i et d\u00e5bsbassin i kirkebygningen, men &hellip; <\/p>\n<p class=\"link-more\"><a href=\"http:\/\/liturgi.dk\/?page_id=207\" class=\"more-link\">Continue reading<span class=\"screen-reader-text\"> &#8220;D\u00e5ben&#8221;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":109,"parent":16,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-207","page","type-page","status-publish","has-post-thumbnail","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/207","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=207"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/207\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":208,"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/207\/revisions\/208"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/16"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/109"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=207"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}