{"id":211,"date":"2017-05-08T08:38:57","date_gmt":"2017-05-08T08:38:57","guid":{"rendered":"http:\/\/new.liturgi.dk\/?page_id=211"},"modified":"2017-05-08T08:38:57","modified_gmt":"2017-05-08T08:38:57","slug":"trosbekendelse","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/liturgi.dk\/?page_id=211","title":{"rendered":"Trosbekendelse"},"content":{"rendered":"<div id=\"print_selected_area_160\">\n<div><i>Af Lone M\u00f8ller-Hansen<br \/>\n<\/i><\/div>\n<div><\/div>\n<div>N\u00e5r vi er n\u00e5et frem til en personlig tro, har de fleste af os ogs\u00e5 behov for at bekende troen \u2013 og vi vil opleve, at troen vokser og fastholdes ved, at vi bekender den. B\u00e5de som et personligt vidnesbyrd over for andre mennesker og som en f\u00e6lles bekendelse med andre kristne.<\/p>\n<\/div>\n<div>De f\u00f8rste kristne menigheder havde behov for at finde ud af, hvad der var sandt evangelium, og hvad der var vrangl\u00e6re. Derfor m\u00f8dtes de til store kirkem\u00f8der, og det var ved disse kirkem\u00f8der, de tre klassiske, s\u00e5kaldte oldkirkelige eller \u00f8kumeniske trosbekendelser, blev til.<\/p>\n<\/div>\n<div>De mest brugte er<\/p>\n<\/div>\n<div><b>Den apostolske trosbekendelse<\/b><\/div>\n<div>\u00a0 \u00a0(se <i>Ressourcer &gt; Trosbekendelser<\/i> \u00a0 eller<\/div>\n<div>\u00a0 \u00a0 <a href=\"http:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Den_apostolske_trosbekendelse\" target=\"_blank\" rel=\"nofollow noopener noreferrer\">http:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Den_apostolske_trosbekendelse<\/a> \u00a0for historiske data.)<\/div>\n<div><\/div>\n<div><b>Den nik\u00e6no-konstantinopolitanske trosbekendelse<\/b><\/div>\n<div>\u00a0 \u00a0(se <i>Ressourcer &gt; Trosbekendelser<\/i> \u00a0 eller<\/div>\n<div>\u00a0 \u00a0 <a href=\"http:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Den_nik%C3%A6no-konstantinopolitanske_trosbekendelse\" target=\"_blank\" rel=\"nofollow noopener noreferrer\">http:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Den_nik\u00e6no-konstantinopolitanske_trosbekendelse<\/a> \u00a0for historiske data.)<\/div>\n<div><\/div>\n<div>Den tredje er <b>den athanasianske trosbekendelse<\/b>, der er meget sj\u00e6ldent brugt i gudstjenester<\/div>\n<div>\u00a0 \u00a0(se <a href=\"http:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Den_athanasianske_trosbekendelse\" target=\"_blank\" rel=\"nofollow noopener noreferrer\">http:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Den_athanasianske_trosbekendelse<\/a>)<\/div>\n<div><\/div>\n<div>Oftest er bekendelsen af troen p\u00e5 den treenige Gud, i en baptistgudstjeneste kommet til udtryk gennem sange og salmer, hvoraf mange af de klassiske salmer bekender troen p\u00e5 Faderen, S\u00f8nnen og Hellig\u00e5nden. Hvis man i en baptistgudstjeneste desuden v\u00e6lger at bruge den apostolske trosbekendelse, vil man typisk undlade at begynde med forsagelsen. Trosbekendelsen begynder derfor s\u00e5ledes: \u201dVi tror p\u00e5 Gud Fader, den Alm\u00e6gtige, himlens og jordens skaber\u2026\u201d. I oldkirken brugtes den apostolske trosbekendelse som d\u00e5bsbekendelse, og her begyndte den altid med forsagelsen. N\u00e5r forsagelsen bruges hver gang, den apostolske trosbekendelse bedes i Folkekirken, skyldes det Grundtvigs indflydelse p\u00e5 dansk kirkeliv. I alle andre kirker bruges den apostolske trosbekendelse normalt uden den foranstillede forsagelse.<\/div>\n<div><\/div>\n<div>I dag er der mange, der ikke \u00f8nsker \u201dat k\u00f8be hele pakken\u201d, men sammens\u00e6tter deres egen tro af forskellige gamle og moderne elementer. Alligevel m\u00e5 vi holde fast ved, at de oldkirkelige trosbekendelser \u2013 ud over Bibelens tekster \u2013 er det, der er f\u00e6lles for alle kristne verden over. Det kan forekomme m\u00e6rkeligt, at de gamle trosbekendelser ikke g\u00f8r meget ud af Jesu liv og l\u00e6re. Det var ganske enkelt ikke det, de kristne i oldkirken var uenige om. Det var derimod Kristi natur: Var han Gud eller menneske, eller begge dele? Trosbekendelserne blev til i et fors\u00f8g p\u00e5 at samle kristenheden og formulere sig imod tendenser, der truede med at splitte Kirken.<\/div>\n<div><\/div>\n<div>Der er siden da kommet mange moderne, \u00f8kumeniske tros- og h\u00e5bsbekendelser (se <i>Ressourcer &gt; Trosbekendelser<\/i>). De fleste af dem har en kort levetid, da sprog og fokusomr\u00e5der \u00e6ndres hele tiden. Oftest er de, til forskel for de dogmatiske trosbekendelser fra de f\u00f8rste \u00e5rhundreder af kirkens historie, med til at fremh\u00e6ve troens liv og handlinger, som knytter sig til det at v\u00e6re kristen i dag.<\/div>\n<div><\/div>\n<div>Trosbekendelsen kan placeres f\u00f8rst i gudstjenesten. Den kan ogs\u00e5 h\u00f8re hjemme ved nadveren. Eller den kan bruges som en del af en forb\u00f8nsgudstjeneste, hvor man \u00f8nsker at bekende sin tro med ord, der er hentet fra den kristne historie.<\/div>\n<div><\/div>\n<div>Under <i>Ressourcer &gt;\u00a0<\/i><a href=\"http:\/\/liturgi.dk\/114\" target=\"_blank\" rel=\"nofollow noopener noreferrer\"><i>Trosbekendelser<\/i><\/a>\u00a0findes:<\/p>\n<\/div>\n<div>\u00a0 \u00a0\u00a0Den apostolske Trosbekendelse<\/div>\n<div>\u00a0 \u00a0\u00a0Den nik\u00e6no-konstantinopolitanske trosbekendelse<\/div>\n<div>\u00a0 \u00a0\u00a0Bekendelse med oprindelse i Baptistkirken i Danmark (Bent Hendel)<\/div>\n<div>\u00a0 \u00a0\u00a0\u00d8kumenisk h\u00e5bsbekendelse<\/div>\n<div>\u00a0 \u00a0\u00a0Metodistkirkens sociale bekendelse<\/div>\n<div>\u00a0 \u00a0\u00a0Jesusbekendelse (Brian McLaren)<\/div>\n<div><\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Af Lone M\u00f8ller-Hansen N\u00e5r vi er n\u00e5et frem til en personlig tro, har de fleste af os ogs\u00e5 behov for at bekende troen \u2013 og vi vil opleve, at troen vokser og fastholdes ved, at vi bekender den. B\u00e5de som et personligt vidnesbyrd over for andre mennesker og som en f\u00e6lles bekendelse med andre kristne. &hellip; <\/p>\n<p class=\"link-more\"><a href=\"http:\/\/liturgi.dk\/?page_id=211\" class=\"more-link\">Continue reading<span class=\"screen-reader-text\"> &#8220;Trosbekendelse&#8221;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":212,"parent":16,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-211","page","type-page","status-publish","has-post-thumbnail","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/211","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=211"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/211\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":213,"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/211\/revisions\/213"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/16"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/212"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=211"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}