Af Jacob Broholm M\u00f8ller<\/i><\/p>\n
En menighed kan sammenlignes med et rejsef\u00f8lge. Vi er alle p\u00e5 vej, og ingen af os er f\u00e6rdige eller n\u00e5et i m\u00e5l. M\u00e5let i menigheden er fuldendelsen i Guds rige. Det kan vi forh\u00e5bentligt fornemme, n\u00e5r vi er samlet til gudstjeneste!<\/p>\n
Men vi er ogs\u00e5 hver is\u00e6r p\u00e5 vej \u2013 mod det samme m\u00e5l. Dog er vi sj\u00e6ldent det samme sted p\u00e5 vejen. Nogle har vandret l\u00e6nge p\u00e5 vejen, og andre er lige begyndt. Som menighed m\u00e5 vi pr\u00f8ve at favne hinanden p\u00e5 hver vores vandring \u2013 samt give hj\u00e6lp og st\u00f8tte p\u00e5 denne vandring.<\/p>\n
Som menigheder har vi ogs\u00e5 hver is\u00e6r vores egne s\u00e6rpr\u00e6g p\u00e5 denne vandring. Nogle er vant til sm\u00e5, korte, melodiske lovsange, andre til meditative Taiz\u00e9-sange, og andre er mere til Grundtvig. Eller med andre ord: Alle menigheder er specielle, og hver har deres eget s\u00e6rpr\u00e6g og historie.<\/p>\n
N\u00e5r vi i vore f\u00e6llesskaber byder nye medlemmer velkommen, er det vigtigt at huske p\u00e5, at de har deres egen vandring, og at de allerede har vandret et stykke, m\u00e5ske alene, eller m\u00e5ske i et rejsef\u00f8lge, der er anderledes end det, de nu bydes velkommen i. Det nye medlem kommer fra en anden menighed, m\u00e5ske af samme \u201dsl\u00e6gt\u201d (baptismen) eller m\u00e5ske fra \u201den anden sl\u00e6gt\u201d (et andet kirkesamfund). S\u00e5danne personlige historier og forskellige kirkelige traditioner skal vi respektere, og det er dem, der nu bringes i dialog med hinanden.<\/p>\n
Det betyder, at den modtagende menighed m\u00e5 v\u00e6re \u00e5ben over for nye medlemmer og tage imod dem med alt, hvad de har med sig. N\u00e5r dette skal forklares, bruger jeg billedet fra dengang, jeg m\u00f8dte min svigerfamilie f\u00f8rste gang. Som familie skulle de v\u00e6nne sig til en ny i flokken, og omvendt. Jeg skulle ogs\u00e5 v\u00e6nne mig til min svigerfamiliens traditioner og s\u00e6rpr\u00e6g.<\/p>\n
Det kr\u00e6ver \u00e5benhed fra begge parters side samt indlevelse og forst\u00e5else. Fra menighedens side kr\u00e6ver det ogs\u00e5 frimodighed og g\u00e6stfrihed. Den kommer bedst til udtryk ved at opfordre til, at den nye inviteres ud i menighedens hjem.<\/p>\n
Endelig m\u00e5 vi huske p\u00e5, at ingen er ens! Nogle bliver i l\u00f8bet af kort tid en hel naturlig del af menighedens f\u00e6llesskab, mens andre kan bruge flere \u00e5r p\u00e5 det.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Af Jacob Broholm M\u00f8ller En menighed kan sammenlignes med et rejsef\u00f8lge. Vi er alle p\u00e5 vej, og ingen af os er f\u00e6rdige eller n\u00e5et i m\u00e5l. M\u00e5let i menigheden er fuldendelsen i Guds rige. Det kan vi forh\u00e5bentligt fornemme, n\u00e5r vi er samlet til gudstjeneste! Men vi er ogs\u00e5 hver is\u00e6r p\u00e5 vej \u2013 mod … <\/p>\n