{"id":220,"date":"2017-05-08T08:48:57","date_gmt":"2017-05-08T08:48:57","guid":{"rendered":"http:\/\/new.liturgi.dk\/?page_id=220"},"modified":"2019-02-20T14:23:36","modified_gmt":"2019-02-20T14:23:36","slug":"velsignelse","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/liturgi.dk\/?page_id=220","title":{"rendered":"Velsignelse"},"content":{"rendered":"<p><i>Af Ole Lundegaard<\/i><\/p>\n<p><b>M\u00e6ttet med betydning<\/b><\/p>\n<p>Mange gudstjenestedeltagere oplever velsignelsen ved gudstjenestens slutning som et klimaks. Der hviler en s\u00e6rlig h\u00f8jtidelighed over \u00f8jeblikket. Det er det punkt i gudstjenesten, hvor pr\u00e6sten eller den, der lyser velsignelsen, opleves som en mellemmand mellem Gud og mennesker. N\u00e5r ordene lyder: \u201dHerren velsigne dig og bevare dig. Herren lade sit ansigt lyse over dig og v\u00e6re dig n\u00e5dig. Herren l\u00f8fte sit ansigt mod dig og give dig fred\u201d \u2013 s\u00e5 h\u00f8res det som Guds tale pr\u00e6cis til mig!<\/p>\n<p>Noget af det f\u00f8rste, vi h\u00f8rer om Gud i Bibelen, er, at Gud velsigner. Gud velsigner mennesker og dyr og siger: \u201dOpfyld jorden!\u201d. Fra begyndelsen hviler Guds velsignelse over skaberv\u00e6rket og os. Gud vil os det godt. Det er pr\u00e6cis den fornemmelse, de fleste af os f\u00e5r ved slutningen af en gudstjeneste, n\u00e5r velsignelsen lyder! Vi bekr\u00e6ftes i vores h\u00e5b, at Gud vil os det godt! Jeg kan g\u00e5 herfra med gl\u00e6de og nyt mod.<\/p>\n<p>Det danske ord \u201dvelsigne\u201d har netop ogs\u00e5 noget at g\u00f8re med at sige noget godt. At \u201dsigne\u201d noget kan ogs\u00e5 betyde at \u201dhellige\u201d og \u201dindvie\u201d. Velsignelsen ved gudstjenestens slutning er med til at sende os ud og indvie os til tjeneste.<\/p>\n<p>Man kan ikke undg\u00e5 at l\u00e6gge m\u00e6rke til velsignelsens betydning i Det Gamle Testamente. M\u00e5ske kan du huske historien om Jakob og Esau, hvordan Jakob snyder sig til at modtage deres fars, Isaks, velsignelse, som ellers skulle have tilfaldet den \u00e6ldste af de to, Esau. For os er det m\u00e6rkeligt, at Isak ikke ogs\u00e5 \u201dbare\u201d velsigner Esau \u2013 og det g\u00f8r han p\u00e5 en m\u00e5de ogs\u00e5 \u2013 men de ord, der blev udtalt i en velsignelse, blev set som besiddende en helt s\u00e6rlig kraft og betydning (1. Mosebog kap. 27). Denne n\u00e6rmest magiske forst\u00e5else af velsignelsen har vi sv\u00e6rt ved at forst\u00e5, og alligevel m\u00e6rker vi kraften i den.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>At \u201dlyse\u201d velsignelsen<\/b><\/p>\n<p>Der er et smukt billede gemt i den velsignelse, der lyses ved slutningen af de fleste gudstjenester, den vi kalder den \u201daronitiske\u201d velsignelse. S\u00e5dan kaldes den, fordi den forbindes med Moses\u00b4 bror, Aron, der var Israels pr\u00e6st. Selve velsignelsen finder vi i 4. Mosebog kap. 6, vers 22-26. Gud befaler Aron at velsigne Israel med ordene:<\/p>\n<p><i>Herren\u00a0velsigne\u00a0dig og\u00a0bevare\u00a0dig,<br \/>\nHerren lade sit ansigt lyse over dig og v\u00e6re dig n\u00e5dig,<br \/>\nHerren l\u00f8fte sit ansigt mod dig og give dig fred.<\/i><\/p>\n<p>Forestillingen, der gemmer sig her, er en konge eller en husherre, der modtager g\u00e6ster, m\u00e5ske fremmede. De bringes ind for ham, og hvis han \u201dl\u00f8ftede sit ansigt\u201d og s\u00e5 p\u00e5 dem, var de velkommen (eller ligefrem reddet). Men gjorde han det ikke, m\u00e5tte de g\u00e5 (eller det, der var v\u00e6rre). Derfor er ordene s\u00e5 st\u00e6rke, fordi vi to gange h\u00f8rer:<\/p>\n<p>Herren lade <i><u>sit ansigt lyse<\/u><\/i> over dig og v\u00e6re dig n\u00e5dig.<\/p>\n<p>Herren <i><u>l\u00f8fte sit ansigt<\/u> mod dig<\/i> og give dig fred.<\/p>\n<p>Derfor siger vi ogs\u00e5, at vi \u201dlyser\u201d velsignelsen. Det er det samme ord, som vi normalt bruger om at lyse og oplyse, kaste lys p\u00e5 noget. Velsignelsen er som et lys, der kastes over os<\/p>\n<p>Til dette at \u201dlyse\u201d velsignelsen h\u00f8rer ogs\u00e5, at den, der lyser den, som oftest l\u00f8fter sine h\u00e6nder mod menigheden, som om der faktisk skulle skinne et lys fra hans\/hendes h\u00e6nder. Ogs\u00e5 det fornemmes af mange som en st\u00e6rk, sakramental del af velsignelsen. Hvis man er bange for at glemme ordene, hav dem skrevet ned. Det er v\u00e6rre at glemme ordene end at m\u00e5tte se ned p\u00e5 teksten.<\/p>\n<p>Man b\u00f8r altid v\u00e6re omhyggelig, n\u00e5r man lyser velsignelsen. Tal klart og tydeligt.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><b>Forskellige velsignelser<\/b><\/p>\n<p>Der findes naturligvis andre velsignelser end den aronitiske. Det kan v\u00e6re en god ide ind i mellem at bruge andre. Ofte bruges ogs\u00e5 den, vi kalder den \u201dapostolske\u201d, hvilket hentyder til, at vi har den fra en apostel, nemlig Paulus. Den findes i slutningen af 2. Korinterbrev og lyder:<\/p>\n<p><i>Herren Jesu Kristi n\u00e5de <\/i><\/p>\n<p><i>og Guds k\u00e6rlighed <\/i><\/p>\n<p><i>og Hellig\u00e5ndens f\u00e6llesskab v\u00e6re med jer alle.<\/i><\/p>\n<p>Is\u00e6r den keltiske kristendom (Nordengland, Skotland, Irland) har haft en rig tradition for at lyse velsignelser og at bruge mange forskellige.<\/p>\n<p>Her er nogle eksempler p\u00e5 velsignelser fra denne tradition:<\/p>\n<p>1<\/p>\n<p><i>M\u00e5 Guds \u00e5nd, som sv\u00e6vede over vandene ved verdens skabelse, som bragte orden i kaos,<\/i><\/p>\n<p><i>finde et hjem i vore hjerter. M\u00e5 han v\u00e6re vort hjerteslag, dag og nat, til Guds \u00e6re. Amen.<\/i><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>2<\/p>\n<p><i>M\u00e5 Gud velsigne og omslutte dig<\/i><\/p>\n<p><i>og k\u00e6rlighed fylde dit hjerte<\/i><\/p>\n<p><i>M\u00e5 Kristus g\u00e5 ved din side<\/i><\/p>\n<p><i>og v\u00e6re et lys p\u00e5 din vej<\/i><\/p>\n<p><i>M\u00e5 Hellig\u00e5nden g\u00f8re dig tro<\/i><\/p>\n<p><i>og st\u00e6rk gennem alt<\/i><\/p>\n<p><i>Som himlens stjerner leder din vej<\/i><\/p>\n<p><i>m\u00e5 du v\u00e6re Hans i et og alt.<\/i><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><i>3<\/i><\/p>\n<p><i>Gud, styrk hvad der vil vokse i os<\/i><\/p>\n<p><i>Beskyt, hvad der g\u00f8r os levende.<\/i><\/p>\n<p><i>V\u00e6rn om det, som vi b\u00e6rer videre.<\/i><\/p>\n<p><i>Bevar, hvad vi s\u00e6tter fri,<\/i><\/p>\n<p><i>Og velsign os, n\u00e5r vi bryder op til dig.<\/i><\/p>\n<p><i>Derom beder vi i Faderens, S\u00f8nnens og Hellig\u00e5ndens navn.<\/i><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><i>4<\/i><\/p>\n<p>St\u00e5 op, r\u00e6k h\u00f8jre pegefinger mod himlen. Drej tre gange i urets retning, og tegn tre cirkler om dig, mens du siger:<i><br \/>\nM\u00e5 himlens engle beskytte mig i dag og omslutte mig med fred<\/i><\/p>\n<p><i>M\u00e5 Kristus, min Herre og min ven beskytte mig i dag og omslutte mig med k\u00e6rlighed<\/i><\/p>\n<p><i>M\u00e5 Sandhedens \u00c5nd, som bor i mit hjerte, beskytte mig i dag, og fylde mig med gl\u00e6de. <\/i><\/p>\n<p><i>Amen.<\/i><\/p>\n<p>Under <i>Ressourcer &gt;\u00a0<\/i><a href=\"http:\/\/liturgi.dk\/99\" target=\"_blank\" rel=\"nofollow noopener noreferrer\"><i>Velsignelser<\/i><\/a><i>\u00a0<\/i>vil du finde flere forslag til velsignelser, bl.a. ogs\u00e5 den, som mange bruger i dag i sungen form<i>, M\u00e5 din vej g\u00e5 dig i m\u00f8de.<\/i><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Af Ole Lundegaard M\u00e6ttet med betydning Mange gudstjenestedeltagere oplever velsignelsen ved gudstjenestens slutning som et klimaks. Der hviler en s\u00e6rlig h\u00f8jtidelighed over \u00f8jeblikket. Det er det punkt i gudstjenesten, hvor pr\u00e6sten eller den, der lyser velsignelsen, opleves som en mellemmand mellem Gud og mennesker. N\u00e5r ordene lyder: \u201dHerren velsigne dig og bevare dig. Herren lade &hellip; <\/p>\n<p class=\"link-more\"><a href=\"http:\/\/liturgi.dk\/?page_id=220\" class=\"more-link\">Continue reading<span class=\"screen-reader-text\"> &#8220;Velsignelse&#8221;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":802,"parent":16,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-220","page","type-page","status-publish","has-post-thumbnail","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/220","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=220"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/220\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":222,"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/220\/revisions\/222"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/16"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/802"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/liturgi.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=220"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}