Vielse som kirkelig handling og gudstjeneste<\/b><\/p>\n
Af Bent Hylleberg<\/i><\/p>\n
<\/p>\n
Forkyndelsens plads ved et kirkeligt bryllup \u2013 eller velsignelsen af et borgerligt indg\u00e5et \u00e6gteskab \u2013 er bestemt af en r\u00e6kke faktorer, som pr\u00e6sten skal v\u00e6re klar over, spiller med. Ved en kirkelig vielse, der samtidigt er en gudstjeneste, samles tre tr\u00e5de, der b\u00f8r tvindes gennem liturgien og is\u00e6r pr\u00e6dikenen: Parrets livshistorier, evangeliet og det alment menneskelige. Nedenfor kaldes disse faktorer henholdsvis: Vitae, budskab og kasus.<\/p>\n
Den gudstjenestelige ramme omkring en vielse kan formes, som man \u00f8nsker det. Et godkendt vielsesritual skal f\u00f8lges.<\/p>\n
Forud for vielsestalen er det godt for pr\u00e6sten, at hun\/han v\u00e9d s\u00e5 meget som muligt om vielsens historie, om \u00e6gteskabet og trolovelsen gennem tiderne og i dag \u2013 samt om ritualet og dets udvikling. Viden herom kan s\u00f8ges mange steder \u2013 bl.a. via nettet eller i den anf\u00f8rte litteratur. Herudover b\u00f8r en r\u00e6kke andre faktorer gennemt\u00e6nkes:<\/p>\n
1.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Forud for vielsen i en gudstjeneste g\u00e5r samtalen med brudeparret <\/u><\/p>\n
\u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Vielsen er en kirkelig handling, hvor alt skal med, b\u00e5de deres og vores pr\u00e6misser.<\/p>\n
2.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Pr\u00e6sten b\u00f8r overveje, hvad parrets grunde er til at vise sig i kirken: Vitae, kasus<\/i>:<\/u><\/p>\n
\u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Et kirkebryllup er ogs\u00e5 en fest for at synligg\u00f8re sig som par, etablere sig som par via et \u2019show\u2019. Og det sker ved hj\u00e6lp af et overgangsritual, der i dag oftest er uden reel overgang! Alts\u00e5 sociologisk set: N\u00e5r I i dag indg\u00e5r \u00e6gteskab, sker der ikke noget! \u2013 Det giver teologisk set gode odds p\u00e5 h\u00e5nden: At opfatte vielsen som velsignelse, der f\u00f8jer evangelium og b\u00f8n til det \u00e6gteskab, der i sin borgerlige anerkendelse er godt nok.<\/p>\n
3.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Vielsen er et m\u00f8de mellem brudeparrets og menighedens bev\u00e6ggrunde: Vitae, budskab, kasus<\/i><\/u><\/p>\n
\u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Hvilken grund v\u00e6lger pr\u00e6sten som udgangspunkt for at pr\u00e6dike? 1) V\u00e6lger han kasus (ordningen, vielsen), 2) kirkens grunde (velsignelse, b\u00f8n og evangelium) eller 3) brudefolkenes historie (vitae)?<\/p>\n
\u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Tag et tredobbelt udgangspunkt \u2013 1) anledningen (kasus), 2) vores (kirkens budskab) og 3) deres (vitae) \u2013 i kirkens rum: Her m\u00f8des nemlig tre historier p\u00e5 \u00e9n gang, tvind dem sammen hele vejen (\u00e6gteskabets, parrets og Guds historie). Som pr\u00e6st slipper du s\u00e5 for at stoppe Vorherre ind hist og pist. Evangeliets streng falder naturligst, n\u00e5r det hele bliver til \u00e9n tr\u00e5d i en s\u00e5dan 3-tvundet snor.<\/p>\n
4.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Vielsen er en gudstjenestelig fest \u2013 evangeliet er derfor vielsens egentlige anliggende <\/u><\/p>\n
\u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 En menighedsfejring af k\u00e6rligheden iblandt os \u2013 fejringen af en elskende og skabende Gud, hvor menigheden er deltagere, og pr\u00e6dikenen er derfor b\u00e5de til brudepar og til menighed.<\/p>\n
\u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Vi skal vie dem, velsigne dem og holde dem for \u00e6gte. Vi sammenf\u00f8jer ikke parret, men vi ser Guds sammenf\u00f8jede st\u00e5 i kirken og svarer ved at anerkende.<\/p>\n
\u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Liturgien skal give parret skikkelse som et \u2019tegn\u2019, der synligg\u00f8r, hvad alle h\u00e5ber: De modtager Guds gaver. Vi fejrer \u2019delagtigg\u00f8relse\u2019 mere end ekspedition (borgmester) og forestilling (teater).<\/p>\n
\u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 De store teologiske ord skal aktualiseres: F\u00f8lgeskab med l\u00f8fte (st\u00e5r i Skriften langt st\u00e6rkere end skabelsesmotivet) og forsoning (st\u00e5r i Skriften langt mere centralt end tilgivelse) betegner vejen frem mod noget nyt.<\/p>\n
\u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 B\u00e5de kroppens gavmildhed (seksualitet, den ene kan v\u00e6rne den anden) og dens skr\u00f8belighed fejres, hvilket synligg\u00f8res af kn\u00e6fald med h\u00e5ndsp\u00e5l\u00e6ggelsen.<\/p>\n
\u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 H\u00e5ndslaget (dette vil vi af al styrke!) g\u00e5r forud for et kys \u2013 og evt. udveksling af brudeparrets ringe.<\/p>\n
5.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Tal \u00e6gte om k\u00e6rlighed \u2013 p\u00e5 trods af tidens k\u00e6rligheds-idealisme og egoisme:<\/u><\/p>\n
\u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Parret er parrets v\u00e6rste fjende pga. tidens ugeblads-romantisme.<\/p>\n
\u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Moderne teologi er p\u00e5 afveje: Det klassiske Far-s\u00f8n forhold (vertikalt) erstattes med jeg-du forholdet (horisontalt). Nyere ritualer peger i samme retning: Uden omtale af sl\u00e6gt, natur og opgaver idealiseres parret.<\/p>\n
\u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Modtr\u00e6k: Formaninger g\u00e6lder alment, ikke kun brudeparret. Erotik og f\u00f8lelser har en sekund\u00e6r plads \u2013 efter l\u00f8ftet (h\u00e5ndslaget), aftalen, der er \u00e6gteskabets prim\u00e6re anliggende.<\/p>\n
\u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Talen skal pege frem mod en ny virkelighed, ikke mod bevarelse af det kendte: Pr\u00e6dik derfor ikke om vejen fra forelskelse til k\u00e6rlighed! Det er for beskedent! For k\u00e6rlighed kommer af \u00e6gteskabet, k\u00e6rlighed uddybes gennem levet samliv.<\/p>\n
\u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 K\u00e6rlighed er ikke en f\u00f8lelse, men en relation, et forhold, der giver anledning til f\u00f8lelser af mange slags. K\u00e6rlighed er ikke et magtforhold. K\u00e6rlighed s\u00e6tter fri.<\/p>\n
6.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Hvordan afslutter pr\u00e6sten sin pr\u00e6diken ved et kirkebryllup?<\/u><\/p>\n
\u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Slutter pr\u00e6sten med \u2019Tillykke!\u2019, har hun holdt en bordtale! Det er derfor bedre at \u00f8nske velsignelse over brudeparret. Men st\u00e5r brudeparret i centrum i en vielse? \u2013 Hvis evangeliet er pr\u00e6dikenens b\u00e6rende tr\u00e5d, s\u00e5 m\u00e5 forkyndelsen ogs\u00e5 pege p\u00e5 Gud og sluttes med et \u2019Amen\u2019.<\/p>\n
\u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 N\u00e5r pr\u00e6sten har besluttet sig for, hvordan pr\u00e6dikenen skal afsluttes, kan arbejdet med pr\u00e6dikenen begynde. Da v\u00e9d hun\/han, hvad der skal skrives og siges!<\/p>\n
Som pr\u00e6st<\/i> optr\u00e6der du 1) i en folkelig tradition (s\u00e6d og skik), 2) i en familiesammenh\u00e6ng (det alment menneskelige og derfor sj\u00e6lesorg), 3) som pr\u00e6dikant (evangeliets forkynder) og 4) evt. som \u00f8vrighed (retsgyldighed). T\u00e6nk alle aspekter igennem \u2013 og hvad, der henh\u00f8rer under hver kategori.<\/p>\n
<\/p>\n
Litteratur:<\/u><\/p>\n
E. Harbsmeier og Hans Raun Iversen (red): Praktisk teologi <\/i>(Anis 1995)<\/p>\n
E. Harbsmeier (red): For festens skyld <\/i>(Anis 2002)<\/p>\n
Mogens Lindhardt (m.fl.): Vielsen, Taler – teologi – id\u00e9er <\/i>(Anis 2002)<\/p>\n
Bent Falk: K\u00e6rlighedens pris<\/i> (Anis 1998)<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Vielse som kirkelig handling og gudstjeneste Af Bent Hylleberg Forkyndelsens plads ved et kirkeligt bryllup \u2013 eller velsignelsen af et borgerligt indg\u00e5et \u00e6gteskab \u2013 er bestemt af en r\u00e6kke faktorer, som pr\u00e6sten skal v\u00e6re klar over, spiller med. Ved en kirkelig vielse, der samtidigt er en gudstjeneste, samles tre tr\u00e5de, der b\u00f8r tvindes gennem … <\/p>\n