Begravelse som kirkelig handling og gudstjeneste<\/b><\/p>\n
Af Bent Hylleberg<\/i><\/p>\n
<\/p>\n
Begravelsestalen \u2013 eller pr\u00e6dikenen ved en begravelse \u2013 finder ofte sit udgangspunkt i \u2019materialet\u2019 fra samtalen med den afd\u00f8des efterladte eller i noter fra afd\u00f8de. Men den b\u00f8r altid tvindes som \u00e9n tr\u00e5d, der udformes af tre snore: 1) Evangeliet<\/i> (vi fejrer gudstjeneste), 2) kasus<\/i> (menneskelivets almene vilk\u00e5r, hvortil d\u00f8den h\u00f8rer) og 3) vita <\/i>(afsked, om hovedpersonen, den afd\u00f8de). Dette er pr\u00e6dikenens \u2019hvad\u2019, dens indhold. Dens \u2019hvordan\u2019, dens opbygning, udspringer ofte af inspiration fra samtalen med de efterladte.<\/p>\n
1.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Ritualet er ganske kort. Det best\u00e5r af 4 led: (1) Recitationen af 1. Pet. 1:3, (2) Jordp\u00e5kastelse og tydeord, (3) Fadervor og (4) Den aronitiske velsignelse<\/u><\/p>\n
\u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Det giver god mening at begynde med recitation af 1. Pet. 1:3, idet det er en gentagelse af klange, der ofte l\u00e6ses ved d\u00e5b, hvor Romerbrevet kap. 6 citeres: Allerede i d\u00e5ben overgik vi fra d\u00f8den til opstandelsens liv med Kristus.<\/p>\n
\u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Jordp\u00e5kastelsens og kremeringens historie b\u00f8r i store tr\u00e6k v\u00e6re kendt af pr\u00e6sten:<\/p>\n
o\u00a0\u00a0\u00a0 Jordp\u00e5kastelsen er en urgammel f\u00e6llesmenneskelig retsakt til sikring af gravfreden. I dansk sammenh\u00e6ng stammer jordp\u00e5kastelsen fra Christian V\u2019s Kirkeritual (1685). Ikke-kristne og f\u00f8r-kristne kultursamfund kender ogs\u00e5 jordp\u00e5kastelsen som retsakt.<\/p>\n
o\u00a0\u00a0\u00a0 F\u00f8r jordp\u00e5kastelsen blev indf\u00f8rt i 1685 var den kendt i den kristne middelalder, hvor den dog ikke var brugt overalt. Benediktinerne brugte den fra begyndelsen af det 6. \u00e5rh. Herfra fandt den ind i kirken \u2013 og ind i den danske reformationskirke.<\/p>\n
o\u00a0\u00a0\u00a0 Det, der kendetegnede kristne fra begyndelsen, var omsorg for de d\u00f8de, der resulterede i jordef\u00e6rd (modsat br\u00e6nding) i en gudstjenestelig ramme. De kristne blev kendt for at v\u00e6rne om legemet \u2013 modsat de kulturer, hvor legemet var \u2019sj\u00e6lens f\u00e6ngsel\u2019, hvorfor en br\u00e6nding af legemet satte sj\u00e6len fri. \u00c5rsag til denne omgang med legemet var troen p\u00e5 \u2019k\u00f8dets\u2019, dvs. menneskets, opstandelse.<\/p>\n
o\u00a0\u00a0\u00a0 Br\u00e6nding \u2013 kremering \u2013 vandt indpas i begyndelsen af 1900-tallet pga. urbaniseringen. Langsomt vandt den ogs\u00e5 indpas i kristen sammenh\u00e6ng, hvor den efterh\u00e5nden blev teologisk legitimeret.<\/p>\n
\u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Jordp\u00e5kastelsen m\u00e5 i dag ikke finde sted, f\u00f8r begravelsesmyndigheden (pr\u00e6sten) har modtaget skifteretsattesten (dvs. d\u00f8dsanmeldelsen), idet begravelsen ogs\u00e5 er en borgerlig handling. Dog ikke alle kristne \u00f8nsker jordp\u00e5kastelse.<\/p>\n
\u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 De 3 tydeord, der f\u00f8lger jordp\u00e5kastelsen, g\u00f8r begravelsen til en kristen handling: \u2019Af jord er du kommet\u2019<\/i> hentyder til 1. Mos. 3:19: Her begraves en jordisk skabning, skabt i Guds billede \u2013 vi ekspederer ikke en sj\u00e6l eller en \u00e5nd ind i \u00e5ndernes rige! \u2019Til jord skal du blive\u2019<\/i> minder om, at \u2019det er menneskenes lod at d\u00f8 \u00e9n gang\u2019 (Hebr\u00e6erbrevet 9:27). \u2019Af jorden skal du igen opst\u00e5\u2019<\/i> fastholder det kristne h\u00e5b om opstandelsen i Guds rige.<\/p>\n
\u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 En kristen begravelse har altid to tr\u00e6k som grundvilk\u00e5r: Gudstjeneste og jordp\u00e5kastelse. Indtil 1800-tallet begyndte begravelser i DK ved graven, hvorefter f\u00f8lget gik til gudstjeneste inde i kirken. I dag sker det i omvendt r\u00e6kkef\u00f8lge.<\/p>\n
2.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Begravelsestalen, dvs. pr\u00e6dikenen, og dens teologi: Evangeliet, kasus (d\u00f8den) og vita (afd\u00f8de)<\/i><\/u><\/p>\n
\u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Evangeliet:<\/u><\/i> V\u00e6r opm\u00e6rksom p\u00e5 afd\u00f8des egen holdning til den kristne tro. Hvad nu, hvis afd\u00f8de \u2019ikke troede p\u00e5 Gud\u2019? Kan vi i s\u00e5 fald bruge tanken om \u2019anonym kristendom\u2019 i pr\u00e6dikenen?<\/p>\n
\u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Hvilket motiv b\u00f8r pr\u00e6ge forkyndelsen? Der kan ofte v\u00e6re flere f\u00f8lelser i spil ved et d\u00f8dsfald: Gl\u00e6de, sorg, frygt og sommetider ogs\u00e5 vrede. Gl\u00e6de kan ytre sig som taknemlighed. Eller som h\u00e5b. Disse f\u00f8lelser er legitime og fungerer som \u2019medicin\u2019, dvs. de er hj\u00e6lp til at leve livet. \u2019Sorgen er hjeml\u00f8s k\u00e6rlighed\u2019. Den skal ikke bagatelliseres, men gennemleves, for at livet kan genoprettes. Ritualet skal give rum for <\/i>sorgen og mod til at leve med<\/i> sorgen.<\/p>\n
\u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Brug fantasi, indf\u00f8lingsevne og formsans, n\u00e5r pr\u00e6dikenen udarbejdes \u2013 og husk at tvinde den tretvundne snor.<\/p>\n
\u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Husk ogs\u00e5, at kropssprog taler \u2013 undertiden meget h\u00f8jere end det, der siges! Mon menighedens oplevelse af begravelsen blev et tydeligt tegn p\u00e5, at \u2019kirken er varmens, tr\u00f8stens og h\u00e5bets sted\u2019?<\/p>\n
\u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Salmevalget er en del af forkyndelsen. Hvilket motiv skal pr\u00e6ge salmevalget? Ud over de ovenfor n\u00e6vnte kan tilf\u00f8jes: D\u00f8den og h\u00e5bet om evigt liv.<\/p>\n
\u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Skal pr\u00e6dikenens og salmernes motiv v\u00e6re det samme? Kan de bedre supplere hinanden?<\/p>\n
\u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Kasus:<\/u><\/i> Om livets grundvilk\u00e5r: Om forsynet \u2013 der ikke er blind sk\u00e6bne, men netop \u201dseende\u201d tillid til Gud, ogs\u00e5 n\u00e5r livet f\u00f8les meningsl\u00f8st. Meningsl\u00f8shed foruds\u00e6tter erfaring af det gode, det hensigtsm\u00e6ssige, det meningsfyldte.<\/p>\n
\u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Vita:<\/u><\/i> Det biografiske, n\u00e6vn altid den afd\u00f8de ved navn! Begravelsespr\u00e6dikenen er \u2019det sted, hvor evangeliet ses igennem et temperament\u2019 \u2013 det handler ikke om afd\u00f8des karriere og succeser (det h\u00f8rer en evt. mindesammenkomst til), men om at Gud genkender sit billede i afd\u00f8de \u2013 ogs\u00e5 d\u00e9r, hvor vi intet ser!<\/p>\n
3.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Hvilken \u2019rollemodel\u2019 spiller pr\u00e6sten ved en begravelse?<\/u><\/p>\n
\u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Er han ceremonimester (det skal overst\u00e5s, alle skal betjenes)? Er hun forkynder? Evt. dommer? Er han sj\u00e6les\u00f8rger, terapeut? Er hun ven, dvs. famili\u00e6rt tilstede?<\/p>\n
\u00b7\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Alle n\u00e6vnte roller kr\u00e6ver a) professionalitet\/sikkerhed (fx stabilitet af f\u00f8lelser) og b) medf\u00f8lelse, empati. Begge dele kan\/skal op\u00f8ves, l\u00e6res!<\/p>\n
<\/p>\n
Litteratur:<\/u><\/p>\n
E. Harbsmeier og Hans Raun Iversen (red): Praktisk teologi <\/i>(Anis 1995)<\/p>\n
E. Harbsmeier (red): For festens skyld <\/i>(Anis 2002)<\/p>\n
Bent Falk: K\u00e6rlighedens pris<\/i> (Anis 1998)<\/p>\n
Eva \u00c5hr\u00e9n Snickare: Kremering – en id\u00e9-historisk betragtning<\/i>, Kritisk Forum for Praktisk Teologi, nr. 69, s. 57-66<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Begravelse som kirkelig handling og gudstjeneste Af Bent Hylleberg Begravelsestalen \u2013 eller pr\u00e6dikenen ved en begravelse \u2013 finder ofte sit udgangspunkt i \u2019materialet\u2019 fra samtalen med den afd\u00f8des efterladte eller i noter fra afd\u00f8de. Men den b\u00f8r altid tvindes som \u00e9n tr\u00e5d, der udformes af tre snore: 1) Evangeliet (vi fejrer gudstjeneste), 2) kasus … <\/p>\n