Ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab
Ritualet har ingen juridiske implikationer og kan derfor ændres efter ønske.
Formaning:
Præsten siger:
Så skal jeg minde jer om alvoren og helligheden i det løfte, I allerede har givet hinanden, og som I om lidt skal bekræfte.
For det er Gud, der i sin kærlighed og visdom sammenføjer mand og kvinde.Den hellige Skrift siger:
Da Gud havde skabt himlen og jorden, havet, solen, månen og stjernerne, planterne og dyrene, sagde han: “Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.” Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem.” (1 Mos 1,26-28).
Og vor Herre Jesus Kristus siger:
“Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde og sagde: “Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød”? Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.” (Matt 19,4-6).
Og apostlen Paulus skriver:
“Bær hinandens byrder; således opfylder I Kristi lov.” (Gal 6,2). “Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre. Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd.” (Kol 3,12-14).
Tilspørgelse:
Præsten siger:
NN og NN! I har allerede over for den borgerlige myndighed givet hinanden ægteskabsløfte.
Præsten fortsætter henvendt til gommen:
Nu tilspørger jeg dig NN (gommens navn):
Vil du elske og ære NN (brudens navn), og leve med hende både i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, som en ægtemand bør leve med sin ægtehustru, indtil døden skiller jer ad?
Brudgommen svarer: Ja!
Præsten siger til bruden:
Ligeså tilspørger jeg dig NN (brudens navn):
Vil du elske og ære NN (gommens navn), og leve med ham både i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, som en ægtehustru bør leve med sin ægtemand, indtil døden skiller jer ad?
Bruden svarer: Ja!
Evt. vielsesringe:
Her kan brudeparret eventuelt give hinanden vielsesringe.
Præsten siger til brudeparret:
Giv hinanden disse ringe som tegn på bestandig kærlighed og troskab til et minde om det løfte og den pagt, som I har indgået med hinanden i dag.
Brudgommen sætter først ring på brudens finger. Dernæst sætter bruden ring på brudgommens finger.
Hvis brudeparret ønsker det, kan de i forbindelse med udveksling af ringe give hinanden et personligt formuleret ægteskabsløfte.
Forbøn og velsignelse:
Præsten siger:
Hvis Herren ikke bygger huset, er bygmestrenes møje forgæves. Lad os derfor bede om Guds velsignelse over dette ægtepar.
Brudeparret knæler på knæfaldet, mens præsten lægger hænderne på deres hoveder.
Præsten siger:
/Vor Gud og Far, du som har skabt os, velsign du det ægteskab, som NN og NN har indgået med hinanden. Hjælp dem til at leve sammen i gensidig kærlighed og respekt. Hjælp dem til i alle ting at tjene dig efter din vilje til gavn og glæde for andre mennesker. Og hjælp os, som er her, til at stå bag dem med vor forbøn og omsorg og med vor kærlighed./
eller frit formuleret bøn. Bønnen kan evt. afsluttes med Fadervor.
NN og NN – Herren velsigne jer og bevare jer,
Herren lade sit ansigt lyse over jer og være jer nådig,
Herren løfte sit ansigt mod jer og give jer fred.
Amen (kan evt. synges af menigheden).
