Forbønner sidst i gudstjenesten:
Opstandne Kristus.
I dig har Gud velsignet os med al den himmelske verdens åndelige velsignelse.
Du gav alt – du gav dig selv for os for at have livsfællesskab med os, der ikke er det værd.
En kærlighed så stor begriber vi ikke, og vi kan ikke give noget til gengæld.
Men vi åbner sind og hjerte, for at du skal sende din ånd derind og gennemgløde os med din kærlighed, sætte vore hjerter i brand, så vi elske dig og elske vor næste i din kærlighed.
Vi ønsker at tjene dig, skønt vi ved, at du ikke lader dig tjene af menneskehænder, som om du trængte til noget.
Det er dig, der giver alle liv og ånde og alle ting.
For i dig lever vi, ånder vi og er vi.
Så hjælp os til altid at have dig for øje, så vi følger dig i den hverdag og blandt de mennesker, du gav os.
Vi beder for dem, vi skal møde, når vi går fra kirke og når det bliver hverdag igen.
Vi beder for den verden, vi kalder vor, men som dog er din.
Vi kalder den vores, fordi mørket ofte kan synes tæt, og det onde kan synes at have frit spil. Og dog er den din, for den er skabt i dig, ved dig, til dig,
og du, korsfæstede, kender det tætteste mørke og viger ikke tilbage for det. Og mørket vil aldrig få bugt med lyset i din opstandelse.
Derfor beder vi for dem, der ser sig selv spærret inde i mørket – i sorg, i sygdom, i krig, i fattigdom og sult og nød, på flugt, i fængsel. Lad dit lys skinne med barmhjertighed dér.
Lad også dit lys skinne hos dem, der har magt i denne verden – så din kærlighed og retfærdighed vinder fodfæste hos dem, der regerer og styrer, og enhver, der fik betroet et stykke af andre menneskers liv i deres hænder.
Og tænd din ild i os, så den brænder og fænger, hvor du sætter os og sender os.
Giv os og hele din kirke nåde til i kærlighed, i ord og handling at være levende vidnesbyrd om, at du lever, og at hvert menneske er elsket af dig med en evig kærlighed.
Tak at vi må leve og vandre med dig, indtil den morgen, når du kommer igen og dit rige skal bryde frem, og du, Gud, skal være alt i alle.
Vi beder : Kom, Herre Jesus, kom.
Amen.
Herre.
Vi bekender for dig, at vi ofte behandler de gaver, du har givet os uansvarligt.
Tilgiv os, når vi er med til at ødelægge skaberværket med forurening og overforbrug.
Tilgiv os, når vi behandler hinanden ukærligt og respektløst.
Vi kommer til dig nu – på vegne af den verden, vi er en del af og beder:
Forbarm dig over os, når vi som lande og folkeslag handler, så du må græde over os.
Tilgiv os, hver gang magtsyge og egoisme sætter dagsordenen fremfor kærlighed – både ude i den store verden og i vores egen lille hverdags-verden.
Giv enhver, der har magt og myndighed, hvad der behøves for altid at kunne vælge den kærligste løsning.
Vi beder for enhver, der oplever livet tungt og smertefuldt.
Den, der sulter, den, der lever som krigsoffer og torturoffer – Herre vær nådig nær!
Vi beder for den hjemløse og den forældreløse og for den som oplever livet tomt og meningsløst. Herre – bring dem en hilsen, som sender lys ind i mørket, og håb ind i håbløsheden.
Vær hos den i vor egen familie, omgangskreds eller i menighedsfællesskabet, som oplever livet tungt og problemfyldt.
Vær hos den angste, den deprimerede, den sørgende og den der på anden måde har det svært. Vis os hvordan vi kan være til hjælp for ham/hende.
Hør os, når vi hver især i stilhed nævner for dig navnene på dem, der særligt ligger os på hjerte (stille pause til personlig bøn).
Tak, at du – Gud – ikke har vendt verden ryggen, men stadig holder alt og alle i din hånd.
I Jesu navn! Amen.
Herre, vi beder for de syge, for de fattige og sultne, for flygtningene, de fremmede iblandt os, for alle, der lider, alle, der sørger, for alle, der har det dårligt på en eller anden måde.
Vi beder om fred og retfærdighed og forsoning, hvor det er nødvendigt.
Herre, hjælp os til at give afkald og tage tjenerdragt på. Giv os indsigt og visdom til at hjælpe på den rette måde, når vi har mulighed for det.
Herre, vi beder for al øvrighed, hvor den end findes. Vi beder om, at den må spørge efter din vilje og være indstillet på at følge den.
Vi beder for kirken, at den må være Kristi legeme på jord. Vi beder for alle medarbejdere. Tak for enhver, der tjener efter din vilje.
Vi beder for vore missionærer og for dem, de arbejder iblandt. Herre forbarm dig over os. Tilgiv os. Ske din vilje. Lad dit rige komme.
I Jesu navn! Amen.
Personlig forbøn i gudstjenesten:
Når der gives anledning til personlig forbøn i gudstjenesten kan forskellige former benyttes. Når indbydelsen gives, gøres det samtidig klart, hvad der sker, og hvordan det sker, når man tager imod indbydelsen, så enhver kan føle sig tryg i situationen.
Det skal overvejes, hvordan gudstjenesten fortsætter efter forbønnen og/eller hvis ingen tager imod indbydelsen til forbøn.
– Der indbydes til, at de, der måtte ønske forbøn, går hen til forbederen/ forbederne – evt. under en sang. En eller flere forbedere er klar til at modtage og bede for dem, der tager imod indbydelsen. Hver enkelt, der søger forbøn bør have anledning til at fortælle forbederen, hvad der skal bedes om.
Er der sang eller musik under forbønnen, er det vigtigt, at lydniveauet er sådan, at den forbønssøgende og forbederen kan tale ubesværet sammen.
– Der indbydes til, at de, der måtte ønske forbøn, kan gå til et diskret sted (måske i et andet lokale), hvor forbeder(e) er parat til at modtage dem.
– De, der måtte ønske forbøn, opfordres til at give sig til kende med en løftet hånd. Efter passende tid til tilkendegivelse, beder gudstjenestelederen en ”generel” bøn om Guds hjælp til dem, der har givet sig til kende – f. eks.:
Jesus, vor bror, vor Frelser, vor Gud.
Du kender vort liv og alle de udfordringer og vanskeligheder, vi stilles over for.
Du kender vore hjerter og vore skjulte tanker.
Du elsker os, som vi er, med en evig kærlighed.
Du gav dit liv på korset for hver eneste af os.
Se i nåde til dem, som her har givet til kende, at de ønsker menighedens forbøn.
Lad dem mærke din nærhed. Lad dem kende din fred.
Giv dem din hjælp og bær dem med de byrder, der tynger dem.
Lad dit lys skinne over deres liv og i deres hjerter.
Vi beder i Jesu navn. Amen.
Efter forbønnen kan der gives et tilsagnsord fra Bibelen – f. eks.:
Matt. 11,28. 1. Pet. 5,7. Matt. 6,33. 5. Mos. 31,8.
