Barnevelsignelse finder sted i en gudstjeneste, hvor vi beder om Guds velsignelse over den nyfødte. Ved barnevelsignelsen takker vi for den nyfødte, vi beder for forældrene, der skal opdrage barnet, og for menigheden, hvor barnet vokser op, at den vil omslutte det med kærlighed.
To forslag til barnevelsignelse:
Barnevelsignelse A er helt enkel
Barnevelsignelsen placeres i gudstjenesteforløb A og B efter første salme eller umiddelbart før prædikenen. I gudstjenesteforløb C kan barnevelsignelsen sættes i stedet for ”frie indslag”. Evt. udelades første skriftlæsning.
Salme
Familien kaldes frem foran menigheden
Forældrene med barnet og evt. ældre søskende. Øvrig familie bliver normalt siddende.
Indledning/præsentation
Velkomst til familien, lykønskning til forældre og søskende. Deres navne nævnes. Barnets navn og fødselsdag nævnes.
Skriftlæsning
Mark 10,13-16.
P: ”I barnevelsignelsen følger vi Jesu eksempel. Evangelisten Markus skriver …”
Bøn og velsignelse
Menigheden rejser sig, mens præsten beder en kort bøn for barnet og for familien. Bønnen afsluttes med, at præsten lægger sin hånd på barnets hoved (eller tager barnets hånd) og med navns nævnelse lyser den aronitiske velsignelse (4. Mos. 6,24-26).
Formaning/opmuntring
Fx.: ”Kære familie. I har fået betroet en stor gave og opgave med NN (barnets navn). Bliv ved at bede for jeres barn – og bed med ham/hende, så han/hun selv lærer vejen til Jesus at kende. NN er også en stor gave og opgave til os som menighed. Derfor skal vi stå sammen om denne familie og dette barn i omsorg og forbøn gennem hele hans/hendes opvækst.”(Formulér med egne ord.)
Menighedens hilsen
Alt efter menighedens skik overrækkes en gave til forældrene/barnet – fx. bogen ”Til dig fra din kirke” eller en børnebibel. Med eller uden gave får familien/barnet et særligt udvalgt skriftord. Fx.:
- Joh. 1,12: Alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn.
- Gal. 3,26: I er alle Guds børn ved troen, i Kristus Jesus.
- 1. Tess. 5,5: I er jo alle lysets børn og dagens børn. Vi tilhører ikke natten, og heller ikke mørket.
- 1. Joh. 3,1: Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det!
Salme/lovsang
Familien tager plads
Gudstjenesten fortsætter
Barnevelsignelse B lægger op til mere aktiv medvirken af forældre og menighed
Barnevelsignelsen placeres i gudstjenesteforløb A og B efter første salme eller umiddelbart før prædikenen. I gudstjenesteforløb C kan barnevelsignelsen sættes i stedet for ”frie indslag”.
Evt. udelades første skriftlæsning.
Salme
Indledning
”Når vi her i dag bærer NN (barnets navn) frem til menighedens forbøn, gør vi det i efterfølgelse af Jesu eget eksempel. Evangelisten Markus beretter: …”
Læs Mark. 10,13-16.
Velkomst/præsentation
Forældrene med barnet kaldes frem – evt. også søskende.
De bydes velkommen med navns nævnelse, og lykønskes med barnet.
Barnets navn og fødselsdag nævnes.
Omsorgsløfter
P: ”Salmisten skriver: ’Det var dig, der dannede mine nyrer, du flettede mig sammen i min mors liv. Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt, underfulde er dine gerninger, jeg ved det fuldt ud!’ (Sl. 139,13-14).
Og Jesus sagde: ’Lad de små børn komme til mig, for Guds rige er deres.’ (Mark. 10,14).
Så spørger jeg jer, XX og YY (barnets forældre), vil I, med Guds hjælp, gøre hvad I kan for at opdrage og opelske NN (barnets navn) – i troen på Jesus Kristus?”Forældrene svarer: ”Ja”.P: ”Og jeg spørger menigheden her: Vil I, med Guds hjælp, gøre hvad I kan for at støtte og hjælpe XX og YY (barnets forældre) i deres omsorg for NN (barnets navn).”
Menigheden svarer: ”Ja”
(Spørgsmål og svar kan i stedet omformuleres til en formaning med samme indhold.)
Forbøn og velsignelse
P: ”Lad os sammen bede om Guds velsignelse over dette barn og denne familie.”
Menigheden rejser sig.
Præsten beder for barnet og for familien.
Bønnen afsluttes med, at præsten lægger sin hånd på barnets hoved (eller tager barnets hånd) og med navns nævnelse lyser den aronitiske velsignelse (4. Mos. 6,24-26).
(Under velsignelsen kan præsten tage barnet i sine arme eller forældrene kan selv holde barnet.)
Menighedens hilsen
Evt. bærer forældrene (eller præsten) barnet ned i kirken, hvor menigheden ”hilser” på barnet, mens der synges et vers eller en sang.
Alt efter menighedens skik overrækkes en gave til forældrene/barnet – fx. bogen ”Til dig fra din kirke” eller en børnebibel. Med eller uden gave får familien/barnet et særligt udvalgt skriftord. Fx.:
- Joh. 1,12: Alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn.
- Gal. 3,26: I er alle Guds børn ved troen, i Kristus Jesus.
- 1. Tess. 5,5: I er jo alle lysets børn og dagens børn. Vi tilhører ikke natten, og heller ikke mørket.
- 1. Joh. 3,1: Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det!
Salme/lovsang
Gudstjenesten fortsætter
