Bekendelse med oprindelse i Baptistkirken i Danmark
Metodistkirkens sociale bekendelse
Den Apostolske Trosbekendelse
(Forsagelsen blev i oldkirken oprindelig kun brugt i forbindelse med dåb, men i dansk tradition indførte Grundtvig den i almindelig brug ved hver gudstjeneste. Forsagelsen kan udelades)
Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.
Vi tror på Gud Fader, den almægtige, himmelens og jordens skaber.
Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til Dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til Himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.
Vi tror på Helligånden, én hellig, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og et evigt liv.
Amen.
Den Nikænske Trosbekendelse (Den Nikænokonstanopolitanske Trosbekendelse med filioquen i parentes)
Vi tror på én Gud, den almægtige Fader, himmelens og jordens, alt det synliges og usynliges skaber.
Og på én Herre, Jesus Kristus, Guds enbårne Søn, som er født af Faderen før alle tider, Gud af Gud, lys af lys, sand Gud af sand Gud, født, ikke skabt, af samme væsen som Faderen, ved hvem alt er skabt, som for os mennesker og for vor frelse steg ned fra himlene og blev kød ved Helligånden af Jomfru Maria og blev menneske, som også blev korsfæstet for os under Pontius Pilatus, blev pint og begravet og opstod på tredje dagen ifølge skrifterne og opfor til himmels, sidder ved Faderens højre hånd og skal komme igen i herlighed for at dømme levende og døde, og der skal ikke være ende på hans rige.
Og på Helligånden, som er Herre, og som levendegør, som udgår fra Faderen (og fra sønnen), som tilbedes og æres tillige med Faderen og sønnen, som har talt ved profeterne. Og på én, hellig, almindelig og apostolisk kirke. Jeg (vi) bekender én dåb til syndernes forladelse og forventer de dødes opstandelse og den kommende verdens liv.
Amen.
Bekendelse med oprindelse i Baptistkirken i Danmark (Bent Hendel):
Vi tror på Gud
vor Far i himlen,
som skabte os i sit billede.
På Jesus Kristus,
Guds søn, som vil frelse os til evigt liv,
og på Guds Hellige Ånd,
som vil vise os, hvad der er Guds vilje med os.
Amen.
Økumenisk håbsbekendelse:
Vi har et håb
om en ny himmel og en ny jord,
hvor freden bor,
hvor Guds ånde indblæser liv
og skaber en regnbue af farver og former.
Vi har et håb
om en ny himmel og en ny jord,
hvor kærligheden bor,
hvor Kristi livgivende ånd
breder sig i mennesker og mellem mennesker,
hvor lidelsen er lidt,
hvor døden er stridt,
og graven er tom som på opstandelsens dag.
Vi har et håb
om en ny himmel og en ny jord,
hvor glæden bor,
hvor Guds hellige Ånd bestandig fornyer
det grænsesprængende fællesskab
og det ukuelige håb
om et liv uden grænser .
Amen
Metodistkirkens sociale bekendelse:
Vi tror på Gud, verdens skaber, og på Jesus Kristus, skabningens forløser. Vi tror på Helligånden, gennem hvem vi erkender Guds gaver. Vi angrer og bekender den synd, at vi misbruger disse gaver til formål for afgudsdyrkelse.
Vi bekræfter, at naturens verden er Guds håndværk, og vi indvier os selv til dens bevarelse, dens forbedrelse og menneskeslægtens trofaste anvendelse af den.
Vi modtager glade – for os selv og andre – samfundets, ægteskabets, seksualitetens og familielivets velsignelser.
Vi forpligter os til at hævde mænds, kvinders, børns, de unges, de gamles og de handicappedes rettigheder, forbedre livets kvalitet og hævde de etniske og religiøse mindretals ret og værdighed.
Vi tror på menneskets ret og pligt til at arbejde til Guds ære og til gavn for sig selv og andre og derved beskytte sin velfærd. Vi tror på retten til ejendom som en forvaltning for Gud, ret til kollektive forhandlinger, et ansvarligt forbrug og på afskaffelsen af økonomisk og social nød.
Vi vier os til fred i hele verden, til frihed for alle folkeslag og til retfærdighedens og lovens herredømme blandt nationerne og til individets frihed i hele verden.
Vi tror på Guds Ords nuværende og endelige sejr i menneskelige forhold, og vi accepterer med glæde vor opgave: At manifestere evangeliets liv i verden.
Amen.
Jesusbekendelse (formuleret af Brian McLaren):
Vi har tillid til Jesus, som helbredte de syge, de blinde og de lamme. Han oprejste endda døde.
Han uddrev onde kræfter og konfronterede korrupte ledere. Han rensede templet, tog sig af de fattige, gjorde vand til vin, gik på vandet og stilnede stormen.
Han døde for verdens synder, han opstod fra de døde, steg op til Faderen og sendte Helligånden.
Vi har tillid til Jesus, som underviste i ord og ved sit eksempel, gennem tegn og undere. Han prædikede lignelser om Guds Rige på bjergskråninger, fra både, i templet, i hjem, ved måltider og fester, på vejene, på strandene, i byer, ved dag og ved nat.
Han lærte os at elske Gud og vores næste, den fremmede, fjenden og den udstødte.
Vi har tillid til Jesus, som kaldte disciple, ledte dem, gav dem nye navne og nye mål. Han sendte dem for at forkynde de gode nyheder. Som en tjener vaskede han deres fødder. Han vandrede sammen med dem, spiste med dem, kaldte dem sine venner, irettesatte dem, opmuntrede dem, lovede dem at drage bort og komme tilbage og at være hos dem altid.
Han lærte dem at bede. Han stod op tidlig om morgenen og gik til øde steder for at bede, han fastede, døjede svære fristelser, græd i haven og bad: “Ske ikke min, men din vilje”. Han frydede sig, sang, festede, han græd.
Vi har tillid til Jesus. Derfor følger vi ham, lærer at gå hans veje, søger at være lydig mod hans undervisning og lever ved hans eksempel. Vi vandrer med ham, vandrer i ham, bliver i ham – som en gren på en vinstok.
Vi har ikke set ham, men vi elsker ham. Hans ord er for os det evige livs ord. At kende ham er at kende den sande, levende Gud. Vi ser ham ikke nu, men vi har tillid til Jesus.
Amen.