Kommunikation – mere end ord

Du kommunikerer med mere end ord

Af ‘en erfaren og taknemmelig gudstjenestedeltager’.

Fra et barn bliver født til verden, kommunikerer mor, far og søskende med det.  Ordene betyder ikke meget, men det gør deres hænder, ansigtsudtryk, arme, klangen af deres stemmer, musik.

Med tiden kommer også ordene til at betyde meget.  Men hele dit liv vil et venligt ansigt, venlige øjne, klang af stemmen som taler, betyde mere end ord – helt umiddelbart forstår du det hele.

Sådan er det også i kirken.  Når du er dørvagt, er du en vigtig del af gudstjenesten. Af dit ansigt og din holdning, forstår jeg som kommer ind, umiddelbart, hvad du mener om at jeg er der, og hvad jeg kan vente mig.   Gør ikke noget kunstigt, vær blot dig selv. Men tænk og vis med hvad du gør: ”Jeg ønsker rigtig meget for ham, at han skal have det godt i kirken i dag!”  Så forstår jeg det, og er tryg.

Du er leder gudstjenesten. Gudstjenestens indgangshilsen er en velkomst til mig: ”Nåde være med jer, og fred, fra Gud vor far, og Herren Jesus Kristus”. Fremmede ord? Måske. Men hvis du med øjnene rettet mod os, siger en hilsen som ligger dig på hjertet – så forstår jeg den umiddelbart, og glæder mig over den.           Hvad så, hvis du ikke kan det bibelord udenad, som du har valgt? Så løft din bibel, henvend dig med øjnene til os, og læs fra bibelen Guds hilsen lige til mig.

Læsning af søndagens tekst kan være vanskelig, hvis din bibel er trykt med små bogstaver. Som f.eks. Den Ny Aftale. Så kan mange være nødt til at kopiere den med større bogstaver på et stykke papir. Det papir er let at læse op af. Men et stykke papir er et stykke papir. Det er noget helt andet at hæve din bibelbog og læse ordene af den – eller om nødvendigt hjulpet af et stykke papir lagt i den. Så forstår jeg: Nu læser han/hun et ord fra Gud til mig.  Jeg ser:  Det er ikke bare en historie du selv har skrevet.

Prædiken: Ja, det er dine ord til os alle sammen. Derfor ser du på os, i den grad det lige ligger naturligt for dig. Og jeg hører efter, hvad du har på hjerte til mig.

Velsignelsens vidunderlige ord til os på vej ud i verden:  Se på mig, når du lyser velsignelsen, så véd jeg at velsignelsen er til mig. Du ser jo også på den som har været hjemme hos dig, når du siger far-vel. Hjemme giver du måske hånd, eller vinker?  Når du lyser velsignelsen, bruger du nok også dine hænder. Efter hvad du vil vise – bredt op mod Gud, eller ud til mig.

Du kommunikerer i gudstjenesten med meget mere end ord – og jeg lever i den med hele kroppen og med alle sanser – navnlig øjne og ører.