Syndsbekendelse

Af Lone Møller-Hansen

Blandt baptister har vi ikke nogen tradition for at bruge en egentlig syndsbekendelse i gudstjenestens sammenhæng. Syndsbekendelsen er oftest kommet til udtryk i en salme, fx Luthers “Af dybsens nød, o, Gud, til dig”, eller i dag fx i en Taize-sang eller et Kyrie. Der er dog samtidig en voksende erkendelse af behovet for en eller anden form for ritualiseret bekendelse af synd og tilsigelse af tilgivelse for denne.

Synd er et begreb, der er blevet vanskeligt at tale om, fordi vi ikke vil være moralske vogtere over hinanden. Alligevel ved vi alle, at der er synd i vores liv, og at ærlighed og bekendelse er en nødvendig vej for at holde fast i Kristus og for at bekæmpe det onde i vores eget liv og i verden.

Vort behov for at bekende synd og høre et andet menneske tilsige os Guds tilgivelse kan ofte naturligt dækkes af en bedepartner, mentor eller åndelig vejleder.

Tilbage står også muligheden for at ritualisere syndsbekendelsen i gudstjenestens rytme. I givet fald bør syndsbekendelsen ligge i gudstjenestens første del. Nogle bruger en syndsbekendelse med tilsagt tilgivelse som en del af deres nadverritual. (Se Gudstjenesteforløb > Nadver > Nadver E (Tros- og syndsbekendelse))

Her er et par andre eksempler på syndsbekendelse og tilsigelse af syndernes tilgivelse:

1

Lad os bede,

Herre, vi bekender vor synd. Vi har ofte misbrugt de gaver, du har givet os. Vi har været selviske og ligegyldige, vi har ofte påført andre mennesker smerter og sår. Vi har ikke levet i fællesskab med dig. Vi fortryder det, og i tillid til din uendelige barmhjertighed beder vi dig tilgive os.

2

Må Gud Fader, som skabte dig og som kender dine inderste tanker, udslette dine synder og give dig nyt liv.

Må Gud Søn, som går ved din side og som tager del i din glæde såvel som din sorg have barmhjertighed med dig.

Må Gud Helligånd, som giver mennesker kraft og godhed fra Gud fylde dit liv med håb og kærlighed, så du må vandre i lyset af hans herlighed, i fred og glæde. Amen.