Af Bent Hylleberg
I århundreder har der fundet “indsamling” sted, når menigheden fejrede gudstjeneste. I det kirkelige sprog taler vi om en kollekt. Ordet kommer af det latinske “colligere”, der betyder at “samle sammen”. Denne “indsamling” kunne dreje sig om to ting: Enten om en bøn, som præsten beder på menighedens vegne, efter præsten oprindeligt havde indsamlet menighedens bedeemner. Eller om en indsamling af penge til kirkens mission og andre velgørende formål. Kollekt bruges i dag på begge måder i forskellige kirker. Men bøn og handling hænger uløseligt sammen.
Når vi som baptister kommer til kollekten, handler det om indsamling af penge. Det er dét, der kan ses og undertiden høres i gudstjenesten! Men at bidrage til en sådan kollekt er tegn på noget langt større. Det kan vi læse om i Det ny Testamente.
Når menigheden af Paulus blev opfordret til at indsamle penge til de fattige i Jerusalem, læser vi, at kollekten, der blev indsamlet af de kristne i Korinth, var et tegn på, at ’”de først og fremmest gav sig selv til Herren”. I brevet til menigheden i Rom formaner Paulus dem, der har modtaget dåben: “Stil jer selv til rådighed for Gud … som redskaber for retfærdighed”. Lidt senere siger han det samme på denne måde: “Jeg opfordrer jer til at give jer selv som en offergave af den slags, som Gud kan lide. I skal leve jeres liv, så det bliver én lang gudstjeneste!” Når vi deltager i kollekten i gudstjenesten er det tegn på, at vi giver os selv og alt vort – evner, tid og penge – til fremme af Guds Rige.
De første kristne i Korinth modtog også en konkret anvisning fra Paulus, så ingen skulle være i tvivl om, hvordan en kollekt kunne blive så stor, at der blev indsamlet rigeligt til al god gerning: “Hver søndag skal I hver især lægge så mange penge til side, som I har råd til!” Af apostlens opfordring til at være med i menighedens kollekt fremgår det også, at kollekten skal baseres på frivillige bidrag. Et ’globalt perspektiv’ mangler heller ikke: “Da I har overflod på alt, se så at få overflod også på denne gave. For øjeblikket er det jeres overflod, der skal afhjælpe de andres nød, og så en anden gang kan det blive de andres overflod, der afhjælper jeres nød!” – På baggrund af et sådant perspektiv er et godt resultat indenfor rækkevidde: “Når dette offer frembæres, bliver ikke blot de Helliges nød afhjulpet, men det vil give overskud i mange menneskers tak til Gud”. Ja, giverglæden falder tilbage på giverne selv, der får “både nok til sig selv i alle henseender og uafbrudt, og samtidig får de overskud til at gøre godt ved enhver lejlighed”!
Jesus taler også om, at vi bør give vore midler som tegn på, at vi giver os selv i tjeneste for hans herredømme: “Hvor dine penge er, vil dit hjerte også være”! – Det er vigtigt at bemærke rækkefølgen: Pengene først – og så følger hjertet! Det er det grundlæggende givermønster i Guds rige – hver gang kollektkurven går rundt i gudstjenestens ramme.
Inspirationen til denne omtale af kollekten kan læses i Romerbrevet kap. 6 og kap. 12 samt i 1. Korintherbrev kap. 16 og i 2. Korintherbrev kap. 8-9. Se også Mattæus kap. 6.
