Velsignelse

Af Ole Lundegaard

Mættet med betydning

Mange gudstjenestedeltagere oplever velsignelsen ved gudstjenestens slutning som et klimaks. Der hviler en særlig højtidelighed over øjeblikket. Det er det punkt i gudstjenesten, hvor præsten eller den, der lyser velsignelsen, opleves som en mellemmand mellem Gud og mennesker. Når ordene lyder: ”Herren velsigne dig og bevare dig. Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig. Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred” – så høres det som Guds tale præcis til mig!

Noget af det første, vi hører om Gud i Bibelen, er, at Gud velsigner. Gud velsigner mennesker og dyr og siger: ”Opfyld jorden!”. Fra begyndelsen hviler Guds velsignelse over skaberværket og os. Gud vil os det godt. Det er præcis den fornemmelse, de fleste af os får ved slutningen af en gudstjeneste, når velsignelsen lyder! Vi bekræftes i vores håb, at Gud vil os det godt! Jeg kan gå herfra med glæde og nyt mod.

Det danske ord ”velsigne” har netop også noget at gøre med at sige noget godt. At ”signe” noget kan også betyde at ”hellige” og ”indvie”. Velsignelsen ved gudstjenestens slutning er med til at sende os ud og indvie os til tjeneste.

Man kan ikke undgå at lægge mærke til velsignelsens betydning i Det Gamle Testamente. Måske kan du huske historien om Jakob og Esau, hvordan Jakob snyder sig til at modtage deres fars, Isaks, velsignelse, som ellers skulle have tilfaldet den ældste af de to, Esau. For os er det mærkeligt, at Isak ikke også ”bare” velsigner Esau – og det gør han på en måde også – men de ord, der blev udtalt i en velsignelse, blev set som besiddende en helt særlig kraft og betydning (1. Mosebog kap. 27). Denne nærmest magiske forståelse af velsignelsen har vi svært ved at forstå, og alligevel mærker vi kraften i den.

 

At ”lyse” velsignelsen

Der er et smukt billede gemt i den velsignelse, der lyses ved slutningen af de fleste gudstjenester, den vi kalder den ”aronitiske” velsignelse. Sådan kaldes den, fordi den forbindes med Moses´ bror, Aron, der var Israels præst. Selve velsignelsen finder vi i 4. Mosebog kap. 6, vers 22-26. Gud befaler Aron at velsigne Israel med ordene:

Herren velsigne dig og bevare dig,
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig,
Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred.

Forestillingen, der gemmer sig her, er en konge eller en husherre, der modtager gæster, måske fremmede. De bringes ind for ham, og hvis han ”løftede sit ansigt” og så på dem, var de velkommen (eller ligefrem reddet). Men gjorde han det ikke, måtte de gå (eller det, der var værre). Derfor er ordene så stærke, fordi vi to gange hører:

Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig.

Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred.

Derfor siger vi også, at vi ”lyser” velsignelsen. Det er det samme ord, som vi normalt bruger om at lyse og oplyse, kaste lys på noget. Velsignelsen er som et lys, der kastes over os

Til dette at ”lyse” velsignelsen hører også, at den, der lyser den, som oftest løfter sine hænder mod menigheden, som om der faktisk skulle skinne et lys fra hans/hendes hænder. Også det fornemmes af mange som en stærk, sakramental del af velsignelsen. Hvis man er bange for at glemme ordene, hav dem skrevet ned. Det er værre at glemme ordene end at måtte se ned på teksten.

Man bør altid være omhyggelig, når man lyser velsignelsen. Tal klart og tydeligt.

 

Forskellige velsignelser

Der findes naturligvis andre velsignelser end den aronitiske. Det kan være en god ide ind i mellem at bruge andre. Ofte bruges også den, vi kalder den ”apostolske”, hvilket hentyder til, at vi har den fra en apostel, nemlig Paulus. Den findes i slutningen af 2. Korinterbrev og lyder:

Herren Jesu Kristi nåde

og Guds kærlighed

og Helligåndens fællesskab være med jer alle.

Især den keltiske kristendom (Nordengland, Skotland, Irland) har haft en rig tradition for at lyse velsignelser og at bruge mange forskellige.

Her er nogle eksempler på velsignelser fra denne tradition:

1

Må Guds ånd, som svævede over vandene ved verdens skabelse, som bragte orden i kaos,

finde et hjem i vore hjerter. Må han være vort hjerteslag, dag og nat, til Guds ære. Amen.

 

2

Må Gud velsigne og omslutte dig

og kærlighed fylde dit hjerte

Må Kristus gå ved din side

og være et lys på din vej

Må Helligånden gøre dig tro

og stærk gennem alt

Som himlens stjerner leder din vej

må du være Hans i et og alt.

 

3

Gud, styrk hvad der vil vokse i os

Beskyt, hvad der gør os levende.

Værn om det, som vi bærer videre.

Bevar, hvad vi sætter fri,

Og velsign os, når vi bryder op til dig.

Derom beder vi i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn.

 

4

Stå op, ræk højre pegefinger mod himlen. Drej tre gange i urets retning, og tegn tre cirkler om dig, mens du siger:
Må himlens engle beskytte mig i dag og omslutte mig med fred

Må Kristus, min Herre og min ven beskytte mig i dag og omslutte mig med kærlighed

Må Sandhedens Ånd, som bor i mit hjerte, beskytte mig i dag, og fylde mig med glæde.

Amen.

Under Ressourcer > Velsignelser vil du finde flere forslag til velsignelser, bl.a. også den, som mange bruger i dag i sungen form, Må din vej gå dig i møde.