Eksempler på indgangsord:
Sl 8,4-7a.10: “Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du satte der, hvad er er da et menneske, at du husker på det, et menneskebarn, at du tager dig af det? Du har gjort det kun lidt ringere end Gud, med herlighed og ære har du kronet det. Du har gjort det til hersker over dine hænders værk … Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden!”
Sl 37,4-5: “Find din glæde i Herren, så giver han dig, hvad dit hjerte ønsker. Overgiv din vej til Herren, stol på ham, så griber han ind.”
Sl 90,1-2: “Herre, du har været vor bolig i slægt efter slægt. Før bjergene fødtes, før jorden og verden blev til, fra evighed til evighed er du Gud.”
Sl 95,1-7: “Kom, lad os juble for Herren, bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe. Lad os træde frem for ham med takkesang, bryde ud i lovsang til ham. For Herren er en stor Gud, en mægtig konge over alle guder. I hans hånd er jordens dybder, bjergenes tinder tilhører ham. Havet tilhører ham, for han skabte det, hans hænder formede landjorden. Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, lad os falde på knæ for Herren, vor skaber, for han er vor Gud, og vi er hans folk, de får, han vogter.”
Sl 100: “Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden! Tjen Herren under glædessang, træd frem for ham under jubel! Forstå, at Herren er Gud, han har skabt os, og ham hører vi til, vi er hans folk og de får, han vogter. Gå ind ad hans porte med takkesang, ind i hans forgårde med lovsang, tak ham, pris hans navn! For Herren er god, hans trofasthed varer til evig tid, hans troskab i slægt efter slægt.”
Sl 103, 13-14: “Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham. For han ved, at vi er skabt, husker på, at vi er støv.”
Sl 113,5-9: “Hvem er som Herren, vor Gud, i himmel og på jord, så højt som han troner, så dybt ned som han ser? Fra støvet rejser han den svage, fra skarnet løfter han den fattige, han sætter ham blandt fyrster, blandt sit folks fyrster. Han lader den ufrugtbare kvinde sidde som lykkelig mor til sønner.”
Es 43,18-19a: “Husk ikke på det, der skete tidligere, giv ikke agt på fortiden; nu skaber jeg nyt, nu spirer det frem.”
Es 57,15: “For dette siger den højt ophøjede, som troner for evigt, og hvis navn er Hellig: Jeg bor i det høje og hellige og hos den, der er knust, hvis ånd er nedbøjet, for at oplive den nedbøjede ånd og oplive det knuste hjerte.”
Es 65,17-18: “Nu skaber jeg en ny himmel og en ny jord; det, der skete tidligere, skal ikke længere huskes, og ingen skal tænke på det. Men I skal fryde jer og juble til evig tid over det, jeg skaber.”
Es 66,1-2: “Dette siger Herren: Himlen er min trone, jorden min fodskammel. Hvilket hus skulle I kunne bygge mig, eller hvilket sted skulle være min bolig? Min hånd har skabt alt dette, sådan blev det hele til, siger Herren. Det er den hjælpeløse, jeg ser til, den modløse og den, der skælver for mit ord.”
Jer 33,11: “Tak Hærskarers Herre, for han er god, hans trofasthed varer til evig tid.”
Klages 3,21-23: “Men dette lægger jeg mig på sinde, derfor vil jeg vente: “Herrens troskab er ikke hørt op, hans barmhjertighed er ikke forbi, den er ny hver morgen; din trofasthed er stor.”
Mt 5,45: “Han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige.”
Mt 7,7: “Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer.”
Mt 11,28-30: “Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.”
Mk 1,15: “Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!”
Mk 2,17: “De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.”
Lk 11,28: “Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!”
Lk 19,10: “Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte.”
Joh 5,21: “Ligesom Faderen oprejser de døde og gør dem levende, således gør også Sønnen dem levende, han vil.”
Joh 6,35: “Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste.”
Joh 7,37: “Den, der tørster, skal komme til mig og drikke.”
Joh 8,12: “Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.”
Joh 10,9: “Jeg er døren. Den, der går ind gennem mig, skal blive frelst.”
Joh 10,11: “Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene.”
Joh 10,14-15: “Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig, ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit liv til for fårene.”
Joh 11,25: “Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør.”
Joh 14,6: “Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.”
Joh 15,5: “Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre.”
Joh 15,9: “Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed.”
Rom 5,8: “Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere.”
Rom 11,33-36: “ O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige er hans domme, og hvor usporlige hans veje! For “hvem kender Herrens tanker, eller hvem kan være hans rådgiver? Hvem har givet ham noget først, så han må gøre gengæld?” Thi fra ham og ved ham og til ham er alle ting. Ham være ære til evig tid! Amen.”
1 Kor 13,4-7: “Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.”
2 Kor 3,5-6: “At vi duer til noget, skyldes Gud, som også har gjort os duelige til at være tjenere for en ny pagt, ikke bogstavens, men Åndens; for bogstaven slår ihjel, men Ånden gør levende.”
2 Kor 5,17: “Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!”
2 Kor 6,2: “Det hedder jo: I nådens tid bønhører jeg dig; på frelsens dag hjælper jeg dig. Se, nu er det den nåderige tid, se, nu er det frelsens dag!”
2 Kor 9,8: “Gud magter at give jer al nåde i rigt mål, så I altid i alle måder har nok af alt og endda overflod til at gøre godt.”
Ef 1,3-7: “Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i Kristus har velsignet os med al himlens åndelige velsignelse. For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed. I sin gode vilje forudbestemte han os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus til lov og pris for hans nådes herlighed, som han har skænket os i sin elskede søn. I ham har vi forløsning ved hans blod, tilgivelse for vore synder ved Guds rige nåde.”
Ef 1,22-23: “Alt har han (Gud) lagt under hans (Jesu) fødder, og han har givet ham som hoved over alle ting til kirken; den er hans legeme, fylden af ham, der skaber hele sin fylde af alle.”
Ef 2,4-5: “I sin rige barmhjertighed og på grund af den store kærlighed, han elskede os med, gjorde Gud os, der var døde i vore overtrædelser, levende med Kristus – af nåde er I frelst.”
Ef 5,18-20: “Lad jer fylde af Ånden, tal til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng og spil af hjertet for Herren, og sig altid Gud Fader tak for alt i vor Herre Jesu Kristi navn.”
Fil 4,19: “Min Gud vil fuldt ud give jer alt, hvad I har brug for, af sin rigdom på herlighed i Kristus Jesus. Gud, vor Fader, være ære i evighedernes evigheder!”
Kol 1,12-14: “Tak med glæde vor Fader, som har gjort jer duelige til at få del i de helliges arv i lyset. Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige; i ham har vi forløsningen, syndernes forladelse.”
1 Tim 2,6: “For der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus, som gav sig selv som løsesum for alle.”
1 Tim 3,16: “Han blev åbenbaret i kødet, retfærdiggjort i Ånden, set af englene, prædiket blandt folkene, troet i verden, taget op i herligheden.”
Hebr 4,15-16: “For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medfølelse med vore skrøbeligheder, men en, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd. Lad os altså med frimodighed træde frem for nådens trone, for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid.”
Jak 4,10: “Ydmyg jer for Herren, så vil han ophøje jer.”
1 Pet 1,3: “Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.”
1 Pet 2,9: “Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys.”
1 Joh 2,8: “Mørket viger, og det sande lys skinner allerede.”
1 Joh 3,1: “Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det!”
1 Joh 3,8: “Derfor blev Guds søn åbenbaret: for at tilintetgøre Djævelens gerninger.”
1 Joh 4,9: “Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os: at Gud har sendt sin
enbårne søn til verden, for at vi skal leve ved ham.”
1 Joh 4,10: “Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder.”
Jud 24-25: “Ham, som formår at værne jer mod fald og stille jer over for sin herlighed, uden fejl og fulde af jubel, den eneste Gud, vor frelser ved vor Herre Jesus Kristus, ham være ære og majestæt, magt og myndighed før tidens begyndelse, nu og i al evighed! Amen.”
Åb. 1,5b-6: Ham, som elsker os og har løst os fra vore synder med sit blod, og som har gjort os til et kongeligt folk, til præster for Gud, sin fader, ham være ære og magt i evighedernes evigheder. Amen.”
Åb 3,20: “Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig.”
Åb 4,8: “Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud den Almægtige, han som var og som er og som kommer.”
