Påskemåltid – liturgi.dk

Agapemåltid med inspiration fra det jødiske påskemåltid.

Hent deltagerpapir (pdf)

Der er dækket op og pyntet til festmåltid – helst ved ét bord. Menuen består af usyret brød og lam med tilbehør – vin og eller saft efter lokal norm. På bordet står skåle med persille og saltvand. Hver deltager skal have en folder/et hæfte med hele teksten, da der er en del ord, der siges i kor.

Velkommen

LEDER: Velkommen til påskemåltid! Måltidet, vi skal fejre, er blevet fejret af jøderne i 3000 år, og for 2000 år siden fejrede Jesus det med sine disciple. De fejrede det for at huske, at de engang var et slavefolk i Egypten. Men Herren, Israels Gud, hørte folkets klageskrig og så deres lidelser, og Gud kaldte Moses til at gå i spidsen for dem og føre dem væk fra Egyptens slaveri. De befriede ikke sig selv, og Moses befriede dem ikke, men Gud lod det ske! Og han indgik en pagt med dem og sagde: ”Jeg vil tage jer til mig som mit folk, og jeg vil være jeres Gud.” (2. Mos 6,7). Den sidste aften i Egypten, slagtede de et lam og spiste usyret brød til. Det skete i en fart, så brødet nåede ikke at hæve. Derfor spiser jøder også i dag usyret brød – altså brød bagt uden gær – ved det årlige påskemåltid som et symbol på, at Gud frelste dem i den 11. time. Efterhånden kom andre elementer med i måltidet, fx at man spiste bitre urter – for os repræsenteret ved persille, vi skal dyppe i saltvand – for at vi ikke skal glemme de lidelser, der var forbundet med udvandringen, og de lidelser mennesker gennemgår i dag. Den sidste aften, Jesus var sammen med sine disciple, var det sådan, de gjorde. De spiste usyret brød, bitre urter, de drak af bægeret før måltidet og efter måltidet for at takke Gud, de mindedes Guds frelse, og de sang lovsang. Det var det gamle måltid. Men den dag blev det også et nyt måltid, for Jesus sagde, at nu betegnede måltidet også en ny pagt med Gud. Her er mere end Moses. Nu fejrer vi måltidet i glæde og taknemmelighed over at Gud har fuldført sin frelse ved at sende sin Søn, Jesus. Gennem Jesu liv, hans død på korset og hans opstandelse påskemorgen har alle mennesker nyt liv og frihed! Vi skal fejre et måltid, hvor en del elementer er de samme som i det jødiske påskemåltid, som Jesus fejrede, fordi vi skal huske, at Guds åbenbaring begyndte med at han åbenbarede sit navn for Israels folk, og at Guds søn blev født som jøde. På bordet foran dig står to glas. Det ene er til at drikke af, når du er tørstig, det andet er et særligt glas, som vi skal drikke en mundfuld af 4 gange i løbet af måltidet. Der er også usyret brød, matza, og en skål med persille og en med saltvand. Måltidet vil forløbe sådan, at vi begynder med at læse og bede sammen, så spiser vi maden, og efter måltidet skal vi igen lytte, bede og takke.

Inden måltidet Lyset tændes.

LEDER: Lad os begynde med at tænde et lys, der skal brænde under måltidet for at minde os om Guds nærvær. Det er en kvinde/pige, der tænder det for at minde os om, at Jesus Kristus, Verdens lys, kom til verden født af en kvinde, født af Maria. (EN KVINDE ELLER STOR PIGE TÆNDER LYSET)

NÅR LYSET ER TÆNDT LÆSER VI SAMMEN: Velsignet være du, Herre, vor Gud, universets Herre, som gennem din søn Jesus Kristus. har tændt lys i verdens nat.

Det første bæger – Håbets bæger

LEDER: Lad os fylde lidt vin/saft i vores glas, løfte det og takke Gud for, at vi kan være sammen og fejre håbet om befrielse, som Gud giver os: ALLE: Gud, vi takker dig, fordi du holder dine løfter, og fordi du ikke glemmer et eneste menneske. Til alle tider har der været magter, der hævder sig over mennesker og ødelægger liv og skaberværk – som Farao i Egypten. Du er større end alle magter, og til alle tider er det dig, vi sætter vores håb til. Lovet være dit navn. LEDER: Herren sagde til Moses: ”Jeg er Herren. Jeg vil befri jer fra trældommen”. (2. Mos 6,6) (ALLE DRIKKER)

Livet og tårerne

LEDER (TAGER PERSILLEN): Det er forår, når vi fejrer påske. Persillen her er et symbol på livet, der spirer og gror omkring os og i os. Tag et stykke persille hver, men spis det ikke endnu. Lad os læse fra Højsangen:

ALLE: Stå op, min kæreste, kom dog, min smukke! For nu er regntiden ovre, regnen er hørt op, den er borte. Blomsterne kommer til syne i landet, sangens tid er inde, turtelduens kurren høres i vores land. Figentræets frugt modnes, vinstokkens blomster dufter. Læg mig som en seglring ved dit hjerte, som en seglring om din arm; for kærligheden er stærk som døden. Vældige vande kan ikke slukke kærligheden. (Højsangen 2,10-13; 8,6-7)

LEDER (TAGER SKÅLEN MED SALTVAND) Til trods for alt det, Gud skabte livet til at være – nu symboliseret med persillen – er livet ofte fyldt med tårer. I aften fejrer vi ikke bare foråret og kærligheden. Vi fejrer den frihed, Gud har frelst os til. Men vi glemmer ikke at livet i Egypten var hårdt og fyldt med smerte og lidelse. Lad os heller aldrig glemme, at også i dag lider mennesker og råber på frihed. Lad os ikke glemme, at frihed og frelse har en pris. Lad os ikke glemme de tårer, der grædes nu. Lad os sammen prise Gud: ALLE: Velsignet være du, universets Herre, som giver os liv og husker os i vores nød LEDER Jeg sender nu skålen med saltvand rundt, dyp persillen i den og spis den (SALTVAND SENDES RUNDT).

Usyret brød – frihedens rene brød

LEDER (TAGER BRØDET): Ved påskemåltidet spiser vi usyret brød, fordi Israel, den nat de forlod slaveriet i Egypten, ikke havde tid at lade brødet hæve. Derfor blev det usyrede brød for dem et tegn på den befrielse, der lå foran dem. Lad os bede i fællesskab:

ALLE: Vi modtager dette brød i tak til dig, Gud, fordi Du sætter os fri. Herre vi ber for alle fangne og ufri – lad os finde frihed fra det, der binder.

LEDER Det usyrede brød er mere end et tegn på befrielsen. Brødet indeholder ikke gær. I Bibelen er gær et billede på alt det der gennemtrænger vores liv og løber af sted med os, det vi ikke kan styre og det, der alt for let kommer til at styre os. Påsken minder os om at tingene ikke behøver at være sådan som de er nu, men at nyt liv er muligt. Paulus skriver, og vi læser i fællesskab:

ALLE: I har ikke noget at prale af. Som I ved, skal der bare en lille smule surdej til at gennemsyre en hel dej. Se at få smidt den gamle, dårlige surdej ud, så I kan blive ligesom en helt ny dej. I skal være som de usyrede brød vi får til påske. Kristus, vores påskelam, er slagtet, og derfor kan vi nu fejre påske. Vi skal ikke spise brød der er hævet på en gammel, dårlig surdej, men usyrede brød, der er rene og ægte. (1. Kor 5:6,7 DNA)

LEDER (BRÆKKER DET USYREDE BRØD I TO, GEMMER DEN ENE HALVDEL UNDER EN SERVIET): Tag hver et stykke af brødet. Når alle har fået, og inden vi spiser det, sidder vi et øjeblik i stille bøn, og overvejer for os selv, om der er noget, vi skal lægge bag os eller begynde på ny med, hvor har vi brug for befrielse, og hvor har vi brug for forsoning. (STILHED OG PERSONLIG BØN I ET MINUT ELLER TO)

LEDER: Jeg har gemt den ene halvdel af brødet, for sådan var Kristus skjult i graven for en tid. Når vi har spist maden, vil vi tage den anden del af brødet frem igen, for Jesus opstod fra de døde – og sådan er det vores længsel, at vi en dag skal forenes med ham i hans rige, og alt det skabte befries fra ondskab og død. Lad os dele påskens brød med hinanden (ALLE SPISER BRØDET)

Det andet bæger – Glædens bæger

LEDER: Lad os fylde vores glas igen, men vent lidt med at drikke. Et glas er et symbol på glæde, og glæden fylder os ved tanken om, at Gud er vores befrier, som redder os fra døden.

ALLE: Hvor stor er ikke Guds godhed mod os! For hver enkelt af hans gerninger erklærer vi: Det ville have været tilstrækkeligt.

LEDER: Hvis Herren havde frelst os, men ikke havde dømt egypterne

ALLE: Det ville have være tilstrækkeligt

LEDER: Hvis Herren alene havde ødelagt egypternes guder, men ikke splittet det røde hav