Som vækkelsesbevægelsens arvtagere har frikirker tradition for i slutningen af et møde eller en gudstjeneste at ”kalde frem” til forbøn eller til bekendelse/overgivelse (se Personlig forbøn i gudstjenesten).
Alternativt kan anvendes en handling som beskrevet her:
Overgivelse:
Et passende sted forrest i kirkerummet er rejst et kors med en affaldsspand stående for foden af korset, eller en korsramme ligger på gulvet.
Et stykke derfra placeres en bunke potteskår eller sten. Skårene kan symbolisere det ødelagte, skårede liv eller brudte forhold mellem mennesker – stenene kan symbolisere personlige byrder, et hårdt hjerte, modvilje mod et medmenneske.
Deltagerne opfordres til at gå frem og tage et skår/en sten, som kastes i affaldsspanden ved korset eller i korsrammen på gulvet – som tegn på, at det uønskede forhold i livet overgives til Jesu nåde.
Personlig bøn/overgivelse:
Denne handling kan bedst anvendes ved friluftsgudstjenester eller hvor der er umiddelbar adgang til udendørsområder.
Deltagerne opfordres til at skrive en personlig bøn eller en bekendelse af et livsforhold, som man ønsker at overgive til Gud, på en seddel. Sedlen foldes og lægges i en kurv.
Når alle, der ønsker det, har afleveret deres sedler, brændes sedlerne på et fyrfad (udendørs) –
eller et lille bål er tændt, og deltagerne kan kaste deres sedler direkte i ilden.
