Pilgrimsvandring – Halv- eller heldagsvandring.
En pilgrimsvandring kan beskrives på flere måder: En gudstjeneste til fods – at bede med fødderne – en ydre vandring, som kan afklare og hjælpe på den indre vandring (den åndelige vandring – livsvandring).
Ordet ”pilgrim” er en fordanskning af ordet ”pellegrino”, som betyder ”en, der går over marken” – altså en fremmed på gennemrejse.
En pilgrimsvandring kan være en lang vandring til et pilgrimsmål (f. eks. Santiago de Compostella eller Nidaros) eller en vandring, lang eller kort, hvor vejen/processen undervejs betyder mere end målet.
Man kan vandre alene eller i en gruppe, hvor man deler oplevelser, tro, tanker, vand og mad.
Fælles for kristne pilgrimsvandringer er, at Gud – ikke pilgrimmen – er i fokus.
Herunder beskrives én type pilgrimsvandring, som egner sig til f. eks. et dagsarrangement i en lokal menighed eller i et lokalt økumenisk fællesskab.
Formålet med en sådan vandring er såvel den enkeltes som fællesskabets fokus på den treenige Gud – at give mulighed for stilhed og fordybelse ind for Gud.
De syv pilgrimsord/pilgrimsnøgler er værd at tage i overvejelse, inden man begynder tilrettelæggelsen af en pilgrimsvandring.
De syv pilgrimsord er: Frihed, enkelhed, langsomhed, stilhed, bekymringsløshed, fællesskab og spiritualitet. Nogle tilføjer et ottende pilgrimsord: Forundring. (Læs mere om de syv pilgrimsord i ”Den lille Pilgrimsbog”. Bogen indeholder også flere gode overvejelser, forslag til andagter, bibeltekster og salmer.)
Forberedelse:
1) Tema:
Vælg et tema for vandringen – ”en rød tråd” –
F. eks.: Vejen.
Vejen, sandheden og livet.
Levende vand.
Livets lys.
Tro, håb, kærlighed.
Et af de syv pilgrimsord (eller på en lang vandring alle syv).
… … …
2)Rute:
Find en passende vandrerute. En halvdagsvandring 8-10 km, en heldagsvandring 16-20 km. Vandringslederen/lederne skal selv gå en prøvevandring i god tid inden pilgrimsvandringen, men ruten bør også kontrolleres umiddelbart før pilgrimsvandringen.
Ruten kan begynde og slutte samme sted – f. eks. ved eller i en kirke. Hvis vandringen slutter et andet sted end udgangspunktet, skal man være opmærksom på mulighed for transport ud eller hjem.
3) Vandringen:
På prøvevandringen vær opmærksom på terrænet – gode rastepladser og andagtssteder – er der markante punkter (en kilde, et specielt træ, en stor sten, en bakketop el. a.) som kan inspirere til vandringens indhold?
Hvilke strækninger egner sig til at vandre i stilhed og hvilke til samtale?
Hvor mange stop skal der være undervejs og hvor? Og hvad skal indholdet på disse stop være: Andagt, spisepause, eller bare hviletid?
Man kan regne med en gennemsnits-vandrehastighed på 4 km/t. Beregn god tid til at få samling på tropperne, når der gøres holdt.
På hele vandringen går én leder forrest, og én slutter bagtroppen. Begge skal være fortrolige med ruten. Hvem skal føre an, og hvem slutter toget?
4) Forplejning:
Skal deltagerne have madpakke med, eller kan nogen sørge for servering undervejs?
Tag evt. ekstra vandflasker med til dem, der måtte have glemt det selv.
5) Annoncering:
Annoncering/foromtale bør indeholde:
Dato og mødetid og -sted (evt. slutsted og transportmuligheder).
Forventet sluttidspunkt.
Vandringens tema.
Hvem er arrangørerne?
Hvad skal deltagerne selv medbringe (vand/mad/Den lille Pilgrimsbog)?
Anbefalet fodtøj med tanke på de valgte veje/stier.
Evt. deltagerpris.
6) Deltagerpapir:
Lav en lille folder med de sange, der skal synges, Bibeltekster, fælles bønner, evt. praktiske informationer, der er brug for undervejs.
8) Sang og musik:
Fællessang i det fri kan være problematisk. En blokfløjte (plastikfløjte til udendørs brug!) er en udmærket musikledsagelse til sangen – og nem at bære med på vandringen.
7) Liturgi:
Det skaber en god ro, hvis man benytter en nogenlunde fast liturgi ved andagterne/meditationerne undervejs – se nedenfor.
Evt. kan man vælge en tema-sang/salme, som synges hver gang, man gør holdt eller holder andagt.
Hver gang vandringen påbegyndes efter planlægt holdt, bedes ”Den hellige Birgittas Bøn”:
Leder: Herre, vis mig din vej –
Alle: og gør mig villig til at vandre den. Amen.
Forslag til liturgi m.v.:
Indledningsandagt:
Præludium (hvis andagten holdes i en kirke)
Nådehilsen: 2. kor. 1,2. eller 1. Pet. 1,2b.
Salme (Temasang).
Velkomst og introduktion:
Tema – hvad er en pilgrimsvandring? – kort rutebeskrivelse og forventet sluttidspunkt – hvem går forrest og bagest? – strækninger i stilhed, respektér stilheden – sluk mobiltelefoner – evt. deltagerbetaling.
Skriftlæsning (en læsning, der slår temaet an.)
Evt. kort refleksion over teksten.
Stilhed (3-4 min.)
Evt. Trosbekendelsen.
Bøn for vandringen.
Salme.
(Hvis andagten holdes indendørs, går alle udenfor og samles i en rundkreds.)
Den hellige Birgittas Bøn.
Vandring…
På nogle strækninger går man i stilhed – f. eks. det første stykke efter hver andagtsstation. Når stilheden brydes, markeres det med et kort ophold – evt. en sang eller angivelse af samtaleemne.
På andre strækninger kan man tale sammen – evt. opfordres der til, at man finder sammen to og to for at tale sammen om et spørgsmål eller en emne – f. eks.:
Hvordan har jeg oplevet svar på bøn?
Hvordan lærte jeg at tro på Jesus?
Hvad er den største udfordring for min tro?
Hvad vil det sige at følge Jesus?
… … …?
Andagter undervejs:
Nådehilsen.
Salme (Temasang)
Skriftlæsning.
Stilhed (4-5 min.)
Bøn.
Sang/salme.
Den hellige Birgittas Bøn.
Afslutningsandagt:
Nådehilsen.
Salme (Temasang)
Skriftlæsning.
Stilhed (4-5 min.)
Fælles Fadervor.
Den aronitiske Velsignelse.
og/eller keltisk velsignelse synges: Må din vej gå dig i møde.
Evt. holdes afslutningsandagten omkring dækkede borde før eller efter et enkelt måltid (suppe eller kaffe).
